Denmark SailGP Team

Team ROCKWOOL Racing rammer vandet; øjner historiske rekordforsøg

Del
Team ROCKWOOL Racing har officielt ramt vandet og sat fart i båden med et unikt samarbejde mellem Danmarks SailGP-atleter og ROCKWOOL, der vil have en række aktiviteter - inklusive historiske rekordforsøg - over hele Nordeuropa denne sommer. Det annoncerede holdet fredag d. 19. juni i Det Internationale Sejlsportcenter i Aarhus.

Starten begyndte i Aarhus med afsløringen af Team ROCKWOOL Racings GC32-båd, som Danmarks SailGP-atleter vil træne og kæmpe i i de kommende måneder som forberedelse til SailGPs sæson 2.

”Det er virkelig spændende at se Team ROCKWOOL Racing-initiativet tage form, og vi takker ROCKWOOL for deres fortsatte støtte til at gøre det muligt,” siger Nicolai Sehested, rorsmand for det danske SailGP-hold.

”Det føles godt at være tilbage sammen med holdet på vandet, og vi finder allerede vores rytme igen. Så vi er sikre på, at vi kan få god fart i båden og sætte nogle rekorder på prøve i de kommende måneder.”

Han tilføjer: ”Denne båd ser fantastisk ud og vil virkelig få folk til at spærre øjnene op, når vi sejler rundt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke helt en F50, som vi sejler i SailGP - der er den hurtigste sejlcrossbåd på planeten - men det er helt ens på den måde, den foiler, så den giver os en fantastisk træningsplatform.”

Lanceringen i Aarhus er starten på et spændende program med træningsaktiviteter for Team ROCKWOOL Racing gennem 2020, inden atleterne er klar til at konkurrere i sæson 2 af SailGP, der begynder i San Francisco i april 2021.

Team ROCKWOOL Racing sejler med den foilende GC32-båd ud for både Aarhus og København, og vil også gennemføre en række rekordforsøg, herunder rekorden for Fyn rundt og den berømte Sjælland rundt-rekord, ’Sølvspileren’ - en udfordrende bedrift, der er ubesejret i næsten et årti.

”Begge poster vil være ekstremt udfordrende at slå, og det er vigtigt, at vi har de rette betingelser, så vi arbejder med et vejrvindue for at identificere det bedste tidspunkt at udføre rekordforsøgene. Vi holder vores fans opdaterede, når vores planer tager form,” tilføjer Sehested.

I september besøger teamet Kieler Woche i Kiel i Tyskland, før de tager til Italien for at konkurrere i et GC32 Racing Tour-arrangement ved Gardasøen i oktober.

”Vi er meget stolte over at fortsætte vores forhold til Danmarks SailGP-atleter for at opbygge dette spændende aktivitetsprogram på vores vigtigste markeder i de kommende måneder,” tilføjer Mirella Vitale, Senior Vice President, Marketing, Communications and Public Affairs hos ROCKWOOL.

”Den omplanlagte SailGP-kalender giver både ROCKWOOL og det danske SailGP-hold denne værdifulde mulighed for at få kontakt med vores mange interessenter og fans rundt omkring i Europa, så vi bedre kan forberede atleterne til, hvad der helt sikkert bliver en fantastisk SailGP-sæson næste år. Derudover vil vi fortsætte med at tale om vigtigheden af ​​bæredygtighed for at fremme et bedre indendørs og udendørs miljø.”

Senere denne sommer afholder Team ROCKWOOL Racing en række #ROCKTheBoat Academy-sessioner. Det er ungdomsfokuserede træningslejre, der skal inspirere Danmarks fremtidige sejlstjerner - med workshops, der skal finde sted i København (1-2 august) og Aarhus (15.-16. August).

Lejrene sigter mod at inspirere og pleje unge danske sejltalenter, samtidig med at de fremmer vigtigheden af ​​udendørs aktiviteter som sejlsport i store byer. Samlingerne er gratis at deltage i, bliver afholdt af Danmarks SailGP-atleter og er åbne for unge sejlere med konkurrenceerfaring i en række klasser, fra Moths til 29er / 49er / 49erFX og windsurfers.

Registreringen åbner tirsdag d. 23. juni klokken 12 og lukker fredag d. 10.juli klokken 17.

Tilmelding og mere information om #ROCKTheBoat Academy kan findes på https://www.rockwoolgroup.com/sailgp/rockwool-racing/rocktheboat-academy/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Denmark SailGP Team

Denmark SailGP Team
Denmark SailGP Team



Følg pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Denmark SailGP Team

ROCKWOOL sponseret SailGP-hold vinder Impact League5.5.2023 21:46:00 CEST | Pressemeddelelse

SAN FRANCISCO, USA – d. 5. maj 2023 Det danske ROCKWOOL sponsorerede SailGP-hold har været gennem en utrolig udvikling frem til i dag, hvor de er blevet kåret som vindere af Impact League ved Mubadala SailGP sæson 3 Grand Final i San Francisco. I den hidtil mest intense Impact League vandt Danmark i hård konkurrence med sidste års vinder, New Zealand, der endte på andenpladsen kun fem point efter, mens det britiske SailGP-hold kom ind på tredjepladsen. Impact League blev introduceret i sæson 2 og er en rangliste, der kører parallelt med sæsonmesterskabet. Her belønner SailGP de miljøbevidste handlinger, holdene tager for at reducere deres samlede klimaaftryk og fremskynde inklusion i sejlsport. Med sejren til Danmark følger en pengesum til holdets Race For the Future-partner One Ocean Foundation. New Zealand og Storbritannien sikrer også et beløb til Live Ocean Foundation og Protect our Future. Den danske SailGP-anfører Nicolai Sehested fortæller: "Vi er glade og stolte over at vinde I

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye