TDC Group

TDC A/S afslutter opsplitningen af TDC Group per 1. januar 2022

Del
TDC Group, hovedkontor, Teglholmen, København
TDC Group, hovedkontor, Teglholmen, København

I juni 2019 opsplittede TDC A/S (TDC) sine forretninger ud i to juridisk og operationelt individuelle datterselskaber, TDC NET A/S (TDC NET) og Nuuday A/S (Nuuday), med det formål at etablere to markedsledende virksomheder inden for deres individuelle sektorer.

TDC NET er Danmarks største mobilnetværks- og bredbåndsudbyder med fokus på at opbygge Danmarks fremtidige digitale infrastruktur. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder.

TDC indleder nu den afsluttende fase af separationsprocessen, der skal etablere TDC NET og Nuuday, som operationelt selvstændige selskaber. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, på hvilket tidspunkt medarbejdere i de fælles koncernfunktioner i TDC Group vil være overflyttet til enten TDC NET eller Nuuday, og den fremtidige sammensætning af TDC NET og Nuuday’s bestyrelser vil være på plads. Separationen af TDC Group vil dermed være afsluttet, og koncernledelsen i TDC Group, bestående af administrerende direktør Henrik Clausen, finansdirektør Lasse Pilgaard og koncerndirektør Jens Aaløse, vil fratræde.

Målsætningen er således at TDC A/S per 31. december 2021 vil være et holdingselskab, og at Nuuday og TDC NET vil operere som to selvstændige selskaber. I den forbindelse vil Lasse Pilgaard og Jens Aaløse træde tilbage fra deres respektive positioner i bestyrelserne i Nuuday og TDC NET, mens Henrik Clausen fortsætter som formand for TDC NET, hvor han har været formand siden februar 2020. Den samlede fremtidige bestyrelsessammensætning vil blive kommunikeret i god tid før den 31. december 2021.

”TDC Groups koncernledelse og ikke mindst medarbejderne i de fælles koncernfunktioner har spillet en central rolle i realiseringen af ​​ejernes ambition om at skabe to selvstændige virksomheder og sikre udrulningen af Danmarks fremtidige digitale infrastruktur. På vegne af bestyrelsen vil jeg derfor gerne takke Henrik Clausen, Lasse Pilgaard og Jens Aaløse, samt deres teams, for dette betydelige bidrag til transformationen af ​​TDC Group og virkeliggørelsen af ejernes vision om fremtidens digitale Danmark,” udtaler Mike Parton, bestyrelsesformand for TDC.

Over de kommende seks måneder vil TDC Groups ledelse fokusere på at færdiggøre den finansielle opsplitning, samt de organisatoriske strukturer for henholdsvis TDC NET og Nuuday, herunder sikre en vellykket overførsel af de fælles koncernfunktioner til de individuelle virksomheder.

Kontakter

Billeder

TDC Group, hovedkontor, Teglholmen, København
TDC Group, hovedkontor, Teglholmen, København
Download

Information om TDC Group

TDC Group
TDC Group
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://tdcgroup.com/

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NET bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.  

TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G. 

Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Relatel.  

Følg pressemeddelelser fra TDC Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TDC Group

Nye bestyrelser udpeget for TDC NET og Nuuday som led i endelig opsplitning af TDC Group8.12.2021 09:04:19 CET | Pressemeddelelse

På en ekstraordinær generalforsamling afholdt i dag er de to fremtidige bestyrelser for TDC NET og Nuuday blevet godkendt. Det sker som led i den afsluttende fase i opsplitningen af TDC Group. Ejerne benyttede lejligheden til at takke Michael Parton for hans indsats som bestyrelsesformand for TDC A/S, og takkede også medarbejderne, ledelsen og bestyrelsen for deres betydelige bidrag siden opkøbet i 2018 med at separere de to selskaber og virkeliggøre visionen om fremtidens digitale Danmark. Ved udnævnelsen af de to nye bestyrelser har fokus været at skabe en stærk sammensætning af kompetencer og erfaring, der kan sætte den fremtidige retning for TDC NET og Nuuday som operationelt selvstændige, markedsledende selskaber indenfor hvert sit felt. De nye bestyrelser indtræder pr. dags dato, hvor koncernledelsen i TDC Group samtidig fratræder. Henrik Clausen fortsætter som bestyrelsesformand for TDC NET, mens Michael Parton bliver bestyrelsesformand for Nuuday. Henrik Clausen, formand for be

TDC Group leverer endnu et stabilt kvartal og gør klar til den endelige separation5.11.2021 09:01:01 CET | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i tredje kvartal den positive udvikling fra de seneste kvartaler med en stabilisering af den kommercielle og finansielle udvikling, hvilket resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.658 mio. kr. svarende til en stigning på 0,9% i forhold til samme kvartal sidste år, og en stabil udvikling for årets første ni måneder sammenholdt med samme periode sidste år. De tidligere udmeldte forventninger til helåret fastholdes, og dermed er fundamentet fortsat stabilt for den endelige opsplitning af koncernen i to operationelt selvstændige selskaber fra den 1. januar 2022. TDC Groups omsætning blev i tredje kvartal på 4.004 mio. kr. svarende til en stigning på 0,3% i forhold til tredje kvartal sidste år. Bruttoresultatet blev i tredje kvartal på 2.778 mio. kr., hvilket er 2,9% lavere end samme periode sidste år men en fortsat betydelig forbedring i forhold til starten af året som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og bredbånd. Udviklingen er fo

TDC Group fortsætter den stabile udvikling fra tidligere kvartaler13.8.2021 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i andet kvartal stabiliseringen af den kommercielle og finansielle udvikling på tværs af koncernen med et driftsresultat (EBITDA) på 1.622 mio. kr. svarende til en stigning på 0,8% i forhold til samme kvartal sidste år. TDC Group fastholder de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i andet kvartal på 3.965 mio. kr. svarende til en stigning på 1,3% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen er drevet af mobil-telefoni samt salg af mobiltelefoner, som kun har begrænset effekt på bundlinjen. Bruttoresultatet blev i andet kvartal på 2.787 mio. kr., hvilket er 1,6% lavere end samme periode sidste år, men en betydelig forbedring fra -6,1% i første kvartal 2021 som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og TV. Udviklingen er fortsat drevet af et fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakke

Jon James udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday15.6.2021 08:01:42 CEST | Pressemeddelelse

Jon James er udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday fra 15. juni 2021. Han efterfølger Michael Moyell Juul, der har været administrerende direktør for Nuuday siden november 2019. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester, og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC har for nylig indledt den sidste fase af separationen. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, hvor Nuuday vil være et selvstændigt selskab. Jon James har mere end 20 års erfaring fra telco- og mediebranchen og er tidligere Executive Vice President og administrerende direktør for Tele2 Holland, og COO hos den svenske kabeloperatør Com Hem, hvor han førte virksomheden gennem en vellykket transformation. Før han kom til Com Hem, arbejdede Jon James for britiske Virgin Media, hvor han ledede virksomhedens bredbånds- og tv-forretning. ”Jeg ser meget frem til at blive en del af

Fortsat stabil udvikling i TDC Group6.5.2021 09:00:49 CEST | Pressemeddelelse

TDC Group fortsatte i første kvartal udviklingen fra de seneste kvartaler med en stabilisering af hovedprodukterne og fortsat betydelige omkostningsreduktioner på tværs af koncernen. Dette resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.634 mio. kr., hvilket er en anelse højere end forrige kvartal og lidt mindre end samme periode sidste år. Udviklingen er i overensstemmelse med de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i første kvartal på 3.982 mio. kr. og bruttoresultatet på 2.795 mio. kr., hvilket er på niveau med fjerde kvartal og en anelse lavere end i samme periode sidste år. Udviklingen er drevet af et fortsat fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakker. Dette opvejes til dels af det stigende marked for nye produkter som 5G, højhastigheds-bredbånd og digitale streamingtjenester. Markante omkostningsbesparelser Som følge af det fo

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye