Nye bestyrelser udpeget for TDC NET og Nuuday som led i endelig opsplitning af TDC Group
På en ekstraordinær generalforsamling afholdt i dag er de to fremtidige bestyrelser for TDC NET og Nuuday blevet godkendt. Det sker som led i den afsluttende fase i opsplitningen af TDC Group.
Ejerne benyttede lejligheden til at takke Michael Parton for hans indsats som bestyrelsesformand for TDC A/S, og takkede også medarbejderne, ledelsen og bestyrelsen for deres betydelige bidrag siden opkøbet i 2018 med at separere de to selskaber og virkeliggøre visionen om fremtidens digitale Danmark.
Ved udnævnelsen af de to nye bestyrelser har fokus været at skabe en stærk sammensætning af kompetencer og erfaring, der kan sætte den fremtidige retning for TDC NET og Nuuday som operationelt selvstændige, markedsledende selskaber indenfor hvert sit felt.
De nye bestyrelser indtræder pr. dags dato, hvor koncernledelsen i TDC Group samtidig fratræder. Henrik Clausen fortsætter som bestyrelsesformand for TDC NET, mens Michael Parton bliver bestyrelsesformand for Nuuday.
Henrik Clausen, formand for bestyrelsen i TDC NET udtaler: ”Med den nye bestyrelse i TDC NET har vi sikret kontinuitet med medlemmer fra den tidligere bestyrelse kombineret med nye stærke kapaciteter udefra. Tilsammen besidder den nye bestyrelse både danske og internationale kompetencer og erfaring indenfor blandt andet transformation og infrastruktur, hvilket udgør et solidt fundament for at fastholde og videreudvikle TDC NET’s stærke position som udbyder af national digital infrastruktur”.
Michael Parton, formand for bestyrelsen i Nuuday udtaler: ”Den nye bestyrelse i Nuuday består af både danske og internationale profiler med lang erfaring fra en række relevante industrier, herunder indenfor digitale platforme og forbrugerservices. Samtidig er der et værdifuldt miks af medlemmer fra den tidligere bestyrelse samt nye profiler udefra. Samlet set udgør den nye bestyrelse et stærkt grundlag for at Nuuday fremover kan fastholde og videreudvikle sin ledende markedsposition”.
Oversigten over de fremtidige bestyrelser kan ses herunder samt på www.tdcnet.dk og www.nuuday.dk.
Bestyrelsen i TDC NET A/S |
Bestyrelsen i Nuuday A/S |
Henrik Clausen, formand Frank Hyldmar, næstformand Nathan Luckey Martin Præstegaard Geoffrey Shakespeare Gabriela Styf Sjöman Kurt Preben Nielsen (medarbejdervalgt) Ole Mølgaard Andersen (medarbejdervalgt) Svend Bank Andreasen (medarbejdervalgt) |
Michael Parton, formand Sofia Arhall Bergendorff, næstformand Nathan Luckey Martin Bradley Peter Nyegaard Søren Abildgaard Tobias Tolstrup (medarbejdervalgt) Zanne Stensballe (medarbejdervalgt) |
Som tidligere udmeldt fortsætter TDC A/S som finansielt holdingselskab uden ansatte fra 1. januar 2022 for de to operationelle enheder (TDC NET og Nuuday). TDC A/S skifter i den forbindelse navn til TDC Holding A/S per dags dato.
Kontakter
TDC Group CommunicationsPressekontakt
Tlf:29211749loukl@tdc.dkBilleder
Information om TDC Group
TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NET bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.
TDC NET leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.
Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Relatel.
Følg pressemeddelelser fra TDC Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Group
TDC Group leverer endnu et stabilt kvartal og gør klar til den endelige separation5.11.2021 09:01:01 CET | Pressemeddelelse
TDC Group fortsatte i tredje kvartal den positive udvikling fra de seneste kvartaler med en stabilisering af den kommercielle og finansielle udvikling, hvilket resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.658 mio. kr. svarende til en stigning på 0,9% i forhold til samme kvartal sidste år, og en stabil udvikling for årets første ni måneder sammenholdt med samme periode sidste år. De tidligere udmeldte forventninger til helåret fastholdes, og dermed er fundamentet fortsat stabilt for den endelige opsplitning af koncernen i to operationelt selvstændige selskaber fra den 1. januar 2022. TDC Groups omsætning blev i tredje kvartal på 4.004 mio. kr. svarende til en stigning på 0,3% i forhold til tredje kvartal sidste år. Bruttoresultatet blev i tredje kvartal på 2.778 mio. kr., hvilket er 2,9% lavere end samme periode sidste år men en fortsat betydelig forbedring i forhold til starten af året som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og bredbånd. Udviklingen er fo
TDC Group fortsætter den stabile udvikling fra tidligere kvartaler13.8.2021 09:01:09 CEST | Pressemeddelelse
TDC Group fortsatte i andet kvartal stabiliseringen af den kommercielle og finansielle udvikling på tværs af koncernen med et driftsresultat (EBITDA) på 1.622 mio. kr. svarende til en stigning på 0,8% i forhold til samme kvartal sidste år. TDC Group fastholder de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i andet kvartal på 3.965 mio. kr. svarende til en stigning på 1,3% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen er drevet af mobil-telefoni samt salg af mobiltelefoner, som kun har begrænset effekt på bundlinjen. Bruttoresultatet blev i andet kvartal på 2.787 mio. kr., hvilket er 1,6% lavere end samme periode sidste år, men en betydelig forbedring fra -6,1% i første kvartal 2021 som følge af en stabilisering af kundeudviklingen indenfor både mobil og TV. Udviklingen er fortsat drevet af et fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakke
Jon James udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday15.6.2021 08:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Jon James er udnævnt som ny administrerende direktør for Nuuday fra 15. juni 2021. Han efterfølger Michael Moyell Juul, der har været administrerende direktør for Nuuday siden november 2019. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester, og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC har for nylig indledt den sidste fase af separationen. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, hvor Nuuday vil være et selvstændigt selskab. Jon James har mere end 20 års erfaring fra telco- og mediebranchen og er tidligere Executive Vice President og administrerende direktør for Tele2 Holland, og COO hos den svenske kabeloperatør Com Hem, hvor han førte virksomheden gennem en vellykket transformation. Før han kom til Com Hem, arbejdede Jon James for britiske Virgin Media, hvor han ledede virksomhedens bredbånds- og tv-forretning. ”Jeg ser meget frem til at blive en del af
TDC A/S afslutter opsplitningen af TDC Group per 1. januar 202210.6.2021 08:01:03 CEST | Pressemeddelelse
I juni 2019 opsplittede TDC A/S (TDC) sine forretninger ud i to juridisk og operationelt individuelle datterselskaber, TDC NET A/S (TDC NET) og Nuuday A/S (Nuuday), med det formål at etablere to markedsledende virksomheder inden for deres individuelle sektorer. TDC NET er Danmarks største mobilnetværks- og bredbåndsudbyder med fokus på at opbygge Danmarks fremtidige digitale infrastruktur. Nuuday er Danmarks største digitale udbyder af bredbånds-, kommunikations- og underholdningstjenester og består af ni førende brands, der leverer innovative digitale løsninger til både privat- og erhvervskunder. TDC indleder nu den afsluttende fase af separationsprocessen, der skal etablere TDC NET og Nuuday, som operationelt selvstændige selskaber. Processen vil være afsluttet den 31. december 2021, på hvilket tidspunkt medarbejdere i de fælles koncernfunktioner i TDC Group vil være overflyttet til enten TDC NET eller Nuuday, og den fremtidige sammensætning af TDC NET og Nuuday’s bestyrelser vil vær
Fortsat stabil udvikling i TDC Group6.5.2021 09:00:49 CEST | Pressemeddelelse
TDC Group fortsatte i første kvartal udviklingen fra de seneste kvartaler med en stabilisering af hovedprodukterne og fortsat betydelige omkostningsreduktioner på tværs af koncernen. Dette resulterede i et driftsresultat (EBITDA) på 1.634 mio. kr., hvilket er en anelse højere end forrige kvartal og lidt mindre end samme periode sidste år. Udviklingen er i overensstemmelse med de tidligere udmeldte forventninger til helåret om et driftsresultat (EBITDA) lidt lavere eller på niveau med 2020. Omsætningen blev i første kvartal på 3.982 mio. kr. og bruttoresultatet på 2.795 mio. kr., hvilket er på niveau med fjerde kvartal og en anelse lavere end i samme periode sidste år. Udviklingen er drevet af et fortsat fald i efterspørgslen på traditionelle produkter som fastnettelefoni, DSL-bredbånd og nogle typer tv-pakker. Dette opvejes til dels af det stigende marked for nye produkter som 5G, højhastigheds-bredbånd og digitale streamingtjenester. Markante omkostningsbesparelser Som følge af det fo