Teknologisk InstitutTeknologisk Institut

Tang i foderet skal reducere drivhusgasser fra malkekøer

Del

Tang kan være med til at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser. Det er målet for forskningsprojektet Climate Feed, som med støtte fra Innovationsfonden skal udvikle fodertilskud med tang, som kan reducere køers udledning af drivhusgasser.

Tang, her sukkertang, indeholder bioaktive stoffer som kan hæmme udviklingen af metan i vommen på køer. Foto: Teis Boderskov/Peter Søndergaard Schmedes.
Tang, her sukkertang, indeholder bioaktive stoffer som kan hæmme udviklingen af metan i vommen på køer. Foto: Teis Boderskov/Peter Søndergaard Schmedes.

Landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser udgør hele 20 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. En stor andel af denne klimabelastende udledning kommer fra drøvtyggende køer, som hver især bøvser ikke mindre end 5-700 liter metan op i døgnet.

Det vil en række danske forskere og virksomheder i fællesskab lave om på. Med støtte fra Innovationsfonden vil forskerne udvikle et fodertilskud til køer bestående af tang, som kan hæmme dannelsen af metangas i køernes maver.

Mange miljøfordele ved tang
- Brun-, grøn- og rødalger fra nordiske farvande indeholder forskellige bioaktive stoffer, bl.a. tanniner og antioxidanter, som kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom. Målet er at udvikle et fodertilskud til kvæget med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en dokumenteret effekt på kvægets udvikling af metan, siger projektlederen, faglig leder Anne-Belinda Bjerre, Teknologisk Institut.

I projektet skal der udvikles metoder til at dyrke og efterfølgende behandle tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderet. Produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de aktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet.

- Tang har mange fordele. Det produceres på havet og kræver hverken gødning eller ferskvand. Til gengæld opsamler tang, når det vokser, en del af de næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. På den måde får vi både et renere havmiljø og et mere bæredygtigt produktionssystem, siger Anne-Belinda Bjerre.

Der er flere lovende tangarter i danske farvande
Tangarterne, som skal anvendes i projektet, skal udvælges blandt de 400 tangarter, der findes i danske farvande. Projektdeltagerne har dog allerede fokus på enkelte lovende arter. Bl.a. store brunalger, som allerede dyrkes både i Danmark og nær Færøerne hos firmaet Ocean Rainforest.

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af bl.a. Vilofoss og DLG. Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og SEGES dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Firmaet Vilofoss, som ejes af DLG og dermed af danske landmænd, har fabrikker i 15 europæiske lande, og vil stå for kommercialisering af det færdige tilskudsfoder og mineralblanding med tang, med dokumenteret effekt på drivhusgasudledning fra køer.

Mejeriet Naturmælk vil være først med økologisk mælk i Danmark produceret med tang-tilsætning i foder. Det forventes, at landmænd, der leverer til andre mejerier, hurtigt vil anvende tangproduktet som fodertilsætning. Tangtilskuddet kan også have andre positive effekter, herunder et lavere foderforbrug hos kvæget, fordi der ikke tabes energi i form af metan.

Teknologisk Institut vurderer, at det er realistisk, at nordiske tangfarme vil kunne dyrke et areal på størrelse med Bornholm. Det vil kunne forsyne ca. 40 procent af køerne i de seks største mælkeproducerende EU-lande og dermed gøre, at mælken kan produceres mere klimavenligt.

Fakta
Innovationsfondens investering: 11,7 mio. kr.
Samlet budget: 17 mio. kr.
Varighed: 4 år
Officiel titel: Algae based climate feed additive for methane reduction in dairy cows –Climate Feed

Om partnerne
Teknologisk Institut, projektleder: Skal ud over projektledelsen stå for test af tangproduktet i en malkekvægsbesætning i praksis.

Aarhus Universitet: Skal stå for udvælgelse af tangarterne og udvikle dyrkningsmetoder i de nordiske farvande. Desuden skal Aarhus Universitet lave forsøg med foderproduktet i laboratorie- og pilotskala, ligesom universitetet skal vurdere miljøeffekter og økonomi.

Vilofoss: Skal udvikle og producere tang-ingredienserne med metan-reducerende virkning. Vilofoss er et datterselskab af DLG, som skal viderebearbejde tangingredienserne til færdigt produkt.

DLG: Skal producere det færdigudviklede vitamin-mineral-tang-produkt, og rulle det færdige produkt ud via deres fabrikker fordelt i europæiske lande og resten af verden.

Ocean Rainforest, ved Færøerne. Skal producere nogle af tangarterne. Ocean Rainforest producerer i dag store mængder til fødevarer.

Dansk Tang, Odsherred: Leverer i dag tang til restauranter og har et stort kendskab til de forskellige arter og muligheder for at dyrke dem.

DryingMate: Skal stå for tørring af tangen.

Naturmælk: Skal udarbejde en bæredygtig afsætningsstrategi.

SEGES – landbrugets innovations- og videnscenter: Skal blandt andet være med til at få projektets viden og resultater videre ud til mælkeproducenterne.

University of Waikato (New Zealand): Skal medvirke til screening af tangarter og til udvikling af dyrkningsmetoder af udvalgte tangarter.

Nøgleord

Kontakter

Anne-Belinda Bjerre, faglig leder, Teknologisk Institut.
Mobil 7220 2912, mail: anbj@teknologisk.dk

Thorkild Qvist Frandsen, centerchef, Teknologisk Institut
Mobil 7220 2516, mail: tqf@teknologisk.dk

Line Skouboe, kommunikationsrådgiver, Innovationsfonden
Mobil 61 90 50 39, mail: line.skouboe@innofond.dk

Billeder

Tang, her sukkertang, indeholder bioaktive stoffer som kan hæmme udviklingen af metan i vommen på køer. Foto: Teis Boderskov/Peter Søndergaard Schmedes.
Tang, her sukkertang, indeholder bioaktive stoffer som kan hæmme udviklingen af metan i vommen på køer. Foto: Teis Boderskov/Peter Søndergaard Schmedes.
Download
En stor del af landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser kommer fra drøvtyggende køer. Foto: Teknologisk Institut.
En stor del af landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser kommer fra drøvtyggende køer. Foto: Teknologisk Institut.
Download
Tang har mange fordele. Det kræver hverken gødning eller ferskvand og opsamler næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. Foto: Michael Bo Rasmussen.
Tang har mange fordele. Det kræver hverken gødning eller ferskvand og opsamler næringsstoffer, som er udledt i havet fra land- og havbrug. Foto: Michael Bo Rasmussen.
Download
Drøvtyggende køer bøvser 5-700 liter metan op i døgnet. Foto Teknologisk Insitut.
Drøvtyggende køer bøvser 5-700 liter metan op i døgnet. Foto Teknologisk Insitut.
Download
Målet er at udvikle et fodertilskud fra tang til kvæg med dokumentation for klimaeffekten. Foto: Michael Bo Rasmussen.
Målet er at udvikle et fodertilskud fra tang til kvæg med dokumentation for klimaeffekten. Foto: Michael Bo Rasmussen.
Download
Download
Download

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

 

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Juan Farré overtager posten som administrerende direktør for Teknologisk Institut30.6.2020 13:38:21 CESTPressemeddelelse

Teknologisk Institut, Danmarks førende innovationsinstitut med 1100 medarbejdere, har meddelt, at Søren Stjernqvist i efteråret ønsker at fratræde som administrerende direktør efter 20 år i stillingen og 39 år i organisationen. Søren Stjernqvist fortsætter på posten, indtil Juan Farré tiltræder som ny administrerende direktør den 1. oktober 2020. Juan Farré kommer fra en stilling som CTO i FORCE Technology. Han er kommercielt orienteret, politisk vidende, international i sit virke og har dybdegående indsigt i GTS-systemet, som er Teknologisk Instituts DNA. Ud over jobbet som Group CTO hos FORCE Technology har Juan Farré tidligere været CEO hos Delta, Ernitec og NKT, samt Vice-President for Global Sales hos NetTest. Juan Farré har desuden en PhD fra DTU i Optical Communication Systems. Teknologisk Institut har igennem mere end 100 år styrket danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og medarbejdernes faglige ekspertise. Gennem innovative resultater skaber Teknologisk Ins

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum