Tag med til fortælleaftener for voksne
29.10.2021 10:35:57 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Kulturium Musikteater i Ishøj byder velkommen til et helt nyt koncept, hvor tre professionelle historiefortællere vil underholde voksne til tre hyggelige aftenarrangementer. Billetter koster 50 kr. pr. arrangement.
Første arrangement hedder Favoritter og fiaskoer og finder sted den 8. november kl. 19.15. De tre historiefortællere er denne gang Aske Ebbesen, Pernille Stockfleth og André Andersen.
De tre fortællere vil dele ud af deres favoritfortællinger om livets succeser og det modsatte. Når alt går galt, og alt går op i en højere enhed. Når intet kan gå galt, men gør det alligevel.
De tre historiefortællere
Pernille Stockfleth er hvirvelvinden fra Falster, der med humor og medrivende energi har let ved at forføre sit publikum. Hun fortæller sine egne fortællinger, der handler om sit eget liv eller er inspireret af tanker, hevet ned fra kreativitetens himmel.
Aske Ebbesen kan skrue en fortælling sammen som ingen anden. Han kan få dig til at græde, bedst som du troede, det var en sjov fortælling, og han evner at få dig til at undres og nikke genkendende på samme tid. Det er fortællinger fra egen skuffe, men ikke nødvendigvis fra eget liv.
André Andersen er gennemgående vært til alle arrangementerne og er kendt for sine energiske fortællinger, der bruger humor som vigtigste håndvåben. Men fra latter er der ikke langt til det alvorlige, og du ved aldrig, om det er en filosofisk, underfundig eller rørende fortælling, der rammer dig, når han leverer sine hjemmebryggede fortællinger.
Køb din billet her:
Billetter koster 50 kr. og købes på Kulturium Musikteaters hjemmeside via kuturium.dk.
Andre fortælleaftener
2. december kl. 19.15: Den gode, den onde og den virkelig grusomme juletid. Med Kasper Sørensen, Kari Brinch og André Andersen.
17. januar kl. 19.15: Kender du det? Med Steiner, Mia Møller, André Andersen
Kontakter
Anders Lassen, musik- og teaterbooker i Kulturium: andla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

