Tænketank: Råderummet kan opjusteres med mindst fem milliarder kroner

OFFENTLIGE FINANSER

Finansministeriet undervurderer med høj sandsynlighed den strukturelle beskæftigelse med i hvert fald 23.000 personer, hvilket har afgørende betydning for det finanspolitiske råderums størrelse.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der gennemgår en række afgørende nøgletal for beregningerne af den strukturelle beskæftigelse.

Analysen konkluderer, at råderummet alt andet lige kan opjusteres med mindst fem milliarder kroner.

Tallet for den strukturelle beskæftigelse er centralt, da det er grundlag for at opgøre det finanspolitiske råderum, som rammesætter, hvor mange penge der politisk kan disponeres over i de kommende år.

Jo flere danskere, der går på arbejde og betaler skat, des flere penge lander i statskassen. Men da beskæftigelsen svinger betydeligt med konjunkturerne i økonomien, beregner Finansministeriet den strukturelle beskæftigelse for at få et stabilt budget at arbejde ud fra.

Beregningen af den strukturelle beskæftigelse er altså et forsøg på at udglatte konjunkturudsvingene. I en højkonjunktur, som vi er i nu, er den faktiske beskæftigelse altså højere end den strukturelle beskæftigelse og omvendt i krisetider.

”Lige nu er rekordmange personer i beskæftigelse, men ifølge Finansministeriets vurdering er 114.000 personer i arbejde alene på grund af højkonjunkturen. Det tal overstiger rekorden fra 2008, men når vi kigger ned i centrale økonomiske nøgletal, kan vi ikke finde noget, der taler for, at forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse skulle være højere end i 2008. Så vi mener, at Finansministeriet undervurderer den strukturelle beskæftigelse, og det har afgørende betydning for de offentlige finansers sundhed,” siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Vores bud er, at det økonomiske råderum med et konservativt skøn kan opjusteres med fem milliarder kroner. Men givetvis også mere,” siger Gustav Elias Dahl.

”Når politikerne skal finansiere nye tiltag, kan de bruge af det finanspolitiske råderum. For eksempel bruger de noget af råderummet til at holde hånden under velfærden, når der i de kommende år bliver flere plejekrævende børn og ældre. Men det er vigtigt at forstå, at råderummets størrelse afhænger af, hvor høj en strukturel beskæftigelse Finansministeriet kommer frem til, og der er altså en betydelig usikkerhed forbundet med de beregninger,” siger Gustav Elias Dahl.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Den faktiske beskæftigelse for 2022 ser ud til at ende cirka 15.000 personer højere end i Finansministeriets prognose fra august 2022. Det giver et beskæftigelsesgab på omkring 114.000 personer i 2022 ifølge ministeriets skøn, svarende til 3,9 procent.

• Økonomiske nøgletal peger dog ikke i retning af, at beskæftigelsesgabet i dag skulle overstige den tidligere rekord fra 2008, som lå på 3,1 procent af den strukturelle beskæftigelse.

• Antager man, at beskæftigelsesgabet bare har samme niveau som i 2008, er den strukturelle beskæftigelse undervurderet med 23.000 personer, og det giver cirka fem milliarder kroner til råderummet. AE vurderer dog, at den strukturelle beskæftigelse kan være endnu højere.

Læs analysen her