Tænketank: Råderummet kan opjusteres med mindst fem milliarder kroner
2.2.2023 04:00:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

OFFENTLIGE FINANSER
Finansministeriet undervurderer med høj sandsynlighed den strukturelle beskæftigelse med i hvert fald 23.000 personer, hvilket har afgørende betydning for det finanspolitiske råderums størrelse.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der gennemgår en række afgørende nøgletal for beregningerne af den strukturelle beskæftigelse.
Analysen konkluderer, at råderummet alt andet lige kan opjusteres med mindst fem milliarder kroner.
Tallet for den strukturelle beskæftigelse er centralt, da det er grundlag for at opgøre det finanspolitiske råderum, som rammesætter, hvor mange penge der politisk kan disponeres over i de kommende år.
Jo flere danskere, der går på arbejde og betaler skat, des flere penge lander i statskassen. Men da beskæftigelsen svinger betydeligt med konjunkturerne i økonomien, beregner Finansministeriet den strukturelle beskæftigelse for at få et stabilt budget at arbejde ud fra.
Beregningen af den strukturelle beskæftigelse er altså et forsøg på at udglatte konjunkturudsvingene. I en højkonjunktur, som vi er i nu, er den faktiske beskæftigelse altså højere end den strukturelle beskæftigelse og omvendt i krisetider.
”Lige nu er rekordmange personer i beskæftigelse, men ifølge Finansministeriets vurdering er 114.000 personer i arbejde alene på grund af højkonjunkturen. Det tal overstiger rekorden fra 2008, men når vi kigger ned i centrale økonomiske nøgletal, kan vi ikke finde noget, der taler for, at forskellen mellem den faktiske og strukturelle beskæftigelse skulle være højere end i 2008. Så vi mener, at Finansministeriet undervurderer den strukturelle beskæftigelse, og det har afgørende betydning for de offentlige finansers sundhed,” siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Vores bud er, at det økonomiske råderum med et konservativt skøn kan opjusteres med fem milliarder kroner. Men givetvis også mere,” siger Gustav Elias Dahl.
”Når politikerne skal finansiere nye tiltag, kan de bruge af det finanspolitiske råderum. For eksempel bruger de noget af råderummet til at holde hånden under velfærden, når der i de kommende år bliver flere plejekrævende børn og ældre. Men det er vigtigt at forstå, at råderummets størrelse afhænger af, hvor høj en strukturel beskæftigelse Finansministeriet kommer frem til, og der er altså en betydelig usikkerhed forbundet med de beregninger,” siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner
- Den faktiske beskæftigelse for 2022 ser ud til at ende cirka 15.000 personer højere end i Finansministeriets prognose fra august 2022. Det giver et beskæftigelsesgab på omkring 114.000 personer i 2022 ifølge ministeriets skøn, svarende til 3,9 procent.
- Økonomiske nøgletal peger dog ikke i retning af, at beskæftigelsesgabet i dag skulle overstige den tidligere rekord fra 2008, som lå på 3,1 procent af den strukturelle beskæftigelse.
- Antager man, at beskæftigelsesgabet bare har samme niveau som i 2008, er den strukturelle beskæftigelse undervurderet med 23.000 personer, og det giver cirka fem milliarder kroner til råderummet. AE vurderer dog, at den strukturelle beskæftigelse kan være endnu højere.
Kontakter
Gustav Elias DahlAnalytiker
Tlf:42 49 30 37gd@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
