Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune

UNGDOMSUDDANNELSER

Rundt om i landet er der stor forskel på, hvilken retning unge med lave karakterer vælger, når de går i gang med en ungdomsuddannelse.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen undersøger gruppen af unge, der begynder på en ungdomsuddannelse inden for to år efter grundskolens afgangsprøver.

Når unge skal vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen, kan de vælge at begynde på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Mange unge vælger at gå på gymnasiet, og det gælder også unge med karakterer i den nederste halvdel blandt alle elever på deres årgang i grundskolen.

Analysen viser, at der er langt fra Hørsholm til Hedensted, når det gælder valg af ungdomsuddannelse for unge med lave karakterer.

I Hørsholm Kommune vælger 89 procent af unge med relativt lave karakterer, der starter på en uddannelse to år efter afsluttet folkeskole, at begynde på en tre-årig gymnasial uddannelse, og 11 procent begynder på en erhvervsuddannelse.

I den anden ende af skalaen ligger den østjyske kommune Hedensted, hvor 41 procent af de unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet, mens 59 procent vælger en erhvervsuddannelse.

På landsplan er det 61 procent af de unge med lave karakterer, der begynder på en gymnasial uddannelse.

”De geografiske forskelle er meget tydelige. I områder, hvor der generelt er mange unge, der vælger at gå på gymnasiet, der gør de unge med lave karakterer det også. Det tyder på, at det i høj grad handler om kultur,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Nogle steder er gymnasiet et meget fasttømret førstevalg, der nok ofte sker på autopilot. Også blandt elever, der ikke er bogligt rustet til en tre-årig gymnasial uddannelse, som uddannelserne ser ud i dag,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”Omvendt er der i andre dele af landet en stærkere kultur for at tage en erhvervsuddannelse,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

I en række jyske og fynske kommuner uden for de store byer er det kun halvdelen af de unge, der vælger gymnasiet og altså lige så mange, der vælger en erhvervsuddannelse.

”Mange unge, der begynder på gymnasiet med lave karakterer fra grundskolen, dropper enten ud eller kommer aldrig i gang med en videregående uddannelse, som ellers er gymnasiets formål at forberede dem til,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

”De risikerer at stå uden en erhvervskompetencegivende uddannelse med lavere jobsikkerhed og ofte lavere løn end andre unge, der har en uddannelse,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Der er brug for et attraktivt alternativ

I 2030 åbner en ny gymnasial uddannelse: epx’en.

Epx’en kommer til at have lavere karakterkrav end det traditionelle gymnasium, men vil til gengæld være mere praktisk orienteret og mere erhvervsrettet.

”Epx skal tilbyde unge et stærkt ungdomsmiljø og give dem både praktiske færdigheder og viden. Det er den rigtige vej at gå i forhold til at give alle unge et attraktivt ungdomsuddannelsestilbud. Den har potentiale til at ramme unge med lave karakterer bedre,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• I kommunerne Hørsholm, Gentofte, Vallensbæk og Allerød vælger over 80 procent af unge med grundskolekarakterer i den nederste halvdel, der starter på en ungdomsuddannelse, at begynde på gymnasiet. Til sammenligning gælder det 61 procent på landsplan. Andelene er generelt højest i kommuner nord for København. 

• Ud af dem, der starter på en ungdomsuddannelse, er det kun i 8 ud af landets 98 kommuner, at et flertal af unge med relativt lave karakterer starter på en erhvervsuddannelse. Det gælder kommunerne Hedensted, Langeland, Vesthimmerland, Faaborg-Midtfyn, Lemvig, Norddjurs, Kalundborg og Nordfyn. 
• Analysen understreger, at mange unge vælger gymnasiet – også selvom de ikke er fagligt rustet til det. Derfor er det vigtigt, at epx bliver et attraktivt alternativ til de treårige gymnasier i hele landet.

Tabel: Se tallene for din kommune

Tabellen viser andelen af unge, der vælger en gymnasial uddannelse som første ungdomsuddannelse efter grundskolen, fordelt på karakterer og grundskoleårgange. Kun unge, der starter på en ungdomsuddannelse inden for to år, er medtaget.

Kommune	Andel unge med lave karakterer, der starter på en gymnasial uddannelse	Antal unge med lave karakterer, der starter på en gymnasial uddannelse
Albertslund	72 pct.	130 pers.
Allerød	81 pct.	105 pers.
Assens	52 pct.	120 pers.
Ballerup	67 pct.	145 pers.
Billund	55 pct.	80 pers.
Bornholm	57 pct.	105 pers.
Brøndby	68 pct.	135 pers.
Brønderslev	56 pct.	110 pers.
Dragør	67 pct.	50 pers.
Egedal	55 pct.	135 pers.
Esbjerg	55 pct.	320 pers.
Favrskov	59 pct.	190 pers.
Faxe	52 pct.	120 pers.
Fredensborg	67 pct.	120 pers.
Fredericia	60 pct.	185 pers.
Frederiksberg	78 pct.	235 pers.
Frederikshavn	57 pct.	170 pers.
Frederikssund	63 pct.	180 pers.
Furesø	70 pct.	130 pers.
Faaborg-Midtfyn	47 pct.	135 pers.
Gentofte	84 pct.	240 pers.
Gladsaxe	70 pct.	215 pers.
Glostrup	76 pct.	80 pers.
Greve	61 pct.	155 pers.
Gribskov	70 pct.	155 pers.
Guldborgsund	60 pct.	180 pers.
Haderslev	60 pct.	215 pers.
Halsnæs	53 pct.	95 pers.
Hedensted	41 pct.	115 pers.
Helsingør	70 pct.	215 pers.
Herlev	62 pct.	80 pers.
Herning	55 pct.	270 pers.
Hillerød	66 pct.	155 pers.
Hjørring	52 pct.	160 pers.
Holbæk	58 pct.	250 pers.
Holstebro	58 pct.	190 pers.
Horsens	58 pct.	280 pers.
Hvidovre	61 pct.	170 pers.
Høje-Taastrup	63 pct.	190 pers.
Hørsholm	89 pct.	85 pers.
Ikast-Brande	52 pct.	120 pers.
Ishøj	70 pct.	105 pers.
Jammerbugt	50 pct.	105 pers.
Kalundborg	48 pct.	140 pers.
Kerteminde	56 pct.	70 pers.
Kolding	58 pct.	260 pers.
København	73 pct.	1355 pers.
Køge	51 pct.	160 pers.
Langeland	44 pct.	20 pers.
Lejre	53 pct.	80 pers.
Lemvig	47 pct.	40 pers.
Lolland	57 pct.	120 pers.
Lyngby-Taarbæk	79 pct.	155 pers.
Mariagerfjord	51 pct.	125 pers.
Middelfart	52 pct.	125 pers.
Morsø	50 pct.	50 pers.
Norddjurs	48 pct.	95 pers.
Nordfyns	49 pct.	95 pers.
Nyborg	50 pct.	85 pers.
Næstved	57 pct.	260 pers.
Odder	54 pct.	65 pers.
Odense	67 pct.	630 pers.
Odsherred	52 pct.	80 pers.
Randers	62 pct.	315 pers.
Rebild	55 pct.	90 pers.
Ringkøbing-Skjern	52 pct.	165 pers.
Ringsted	58 pct.	110 pers.
Roskilde	67 pct.	305 pers.
Rudersdal	79 pct.	190 pers.
Rødovre	60 pct.	135 pers.
Silkeborg	63 pct.	350 pers.
Skanderborg	62 pct.	240 pers.
Skive	59 pct.	145 pers.
Slagelse	59 pct.	200 pers.
Solrød	54 pct.	65 pers.
Sorø	53 pct.	85 pers.
Stevns	57 pct.	65 pers.
Struer	59 pct.	65 pers.
Svendborg	63 pct.	210 pers.
Syddjurs	51 pct.	115 pers.
Sønderborg	62 pct.	245 pers.
Thisted	51 pct.	120 pers.
Tønder	51 pct.	120 pers.
Tårnby	63 pct.	165 pers.
Vallensbæk	81 pct.	85 pers.
Varde	52 pct.	150 pers.
Vejen	52 pct.	145 pers.
Vejle	58 pct.	370 pers.
Vesthimmerlands	46 pct.	85 pers.
Viborg	51 pct.	295 pers.
Vordingborg	57 pct.	120 pers.
Aabenraa	51 pct.	185 pers.
Aalborg	61 pct.	540 pers.
Aarhus	72 pct.	870 pers.
Alle kommuner	61 pct.	17.095 pers.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Læs analysen her