Syv forslag til Nick Hækkerup

Fængsler og arresthuse er overfyldte. Sygefraværet er meget højt. Årligt vælger 200 fængselsbetjente at stoppe i jobbet, og der kommer kun det halve antal betjente til.
Der er med andre ord meget at forbedre for Nick Hækkerup (S), som er rykket ind i Justitsministeriet.
I lyset af den alvorlige situation har Fængselsforbundet udarbejdet et katalog med forslag til, hvordan Kriminalforsorgen kommer ud af dødvandet.
Kataloget sætter fokus på at bevare fængselsbetjentenes professionelle faglighed og på at styrke de generelle arbejdsvilkår i Kriminalforsorgen.
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
1) BEVAR DEN BREDE FAGLIGHED: Det, som for alvor motiverer og skaber værdi i jobbet som fængselsbetjent, er at hjælpe mennesker videre. Relationsarbejdet i form af samarbejde og kontakt med de indsatte. Derfor er det meget bekymrende, at balancen mellem de hårde og bløde opgaver forrykkes i retning af sikkerhed, kontrol og registrering. Hvis Kriminalforsorgen skal fastholde de nuværende kollegaer og rekruttere nye, er det afgørende, at faget ikke udhules yderligere.
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
2) STYRK LØN, TILLID OG ARBEJDSVILKÅR: Hvis Kriminalforsorgen fortsat skal tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere, er det afgørende, at organisationen forbedrer løn- og arbejdsvilkår og agerer som en åben og moderne virksomhed i sin tilgang til medarbejderne. Det er vanskelig at forstå, at Kriminalforsorgen er så tilbageholdende med sit lønbudget ved de årlige nylønsforhandlinger og generelt i forhold til de ansattes arbejdsvilkår. Det gælder eksempelvis arbejdspladsernes indretning, mulighederne for fysisk træning og personalepleje. Desuden bør Kriminalforsorgen sætte langt hårdere ind for at forbedre tillid og samarbejdsrelationer.
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
3) STYRK UDDANNELSEN: For at bevare den professionelle integritet i deres arbejde er det afgørende, at personalet er uddannet korrekt og løbende har adgang til personlig og faglig udvikling, herunder kurser, personalemøder, faglige arrangementer med mere. Det er meget uheldigt, at Kriminalforsorgen i øjeblikket har suspenderet fængselsbetjentenes efteruddannelse i konflikthåndtering, og at der generelt opleves et pres på uddannelsesområdet.
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
4) INTENSIVÉR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE: Den intense rekrutteringskampagne skal fortsætte, men man bliver nødt til at konkurrere på flere parametre for at tiltrække flere fængselsbetjentelever. Det er vigtigt, at man gør noget ved problemstillingen med SU til betjente under uddannelse. Kriminalforsorgen ønsker at tiltrække etablerede ansøgere til jobbet, men det er svært at motivere ansøgere, som har etableret sig med familie. For at løse personalebehovet bør Kriminalforsorgen også blive bedre til at fastholde ældre, erfarne betjente. Der bør være bedre mulighed for at blive i jobbet, selvom man ikke kan klare tjeneste på afdelingerne længere.
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
5) STYRK SIKKERHEDEN: Den dynamiske sikkerhed er afgørende for betjentenes sikkerhed, men Kriminalforsorgen har brugt personalesituationen til at fjerne personale fra postbesættelsen, så de ikke længere kan udfylde den del af jobbet, der retter sig imod samspillet med de indsatte. Hovedparten af tiden går med sagsbehandling, løsning af praktiske opgaver, visitering, kameraovervågning og lignende. Hvis sikkerheden i fængsler og arresthuse skal styrkes, skal fokus tilbage på relationsarbejdet.
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
6) STOP BRUGEN AF UFAGLÆRT PERSONALE: Betjentmanglen er så alvorlig, at Kriminalforsorgen i stigende grad bruger andre personalegrupper i betjentrollen. Det er social dumping og bekymrende, hvis afgørende sikkerhedsmæssige funktioner udfyldes af personalegrupper uden relevant uddannelse. Transportbetjente er meget velkomne i Kriminalforsorgen, men det bør være fængselsbetjentuddannet personale, der bemander posterne i fængsler og arresthuse.
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
7) STYRK KRIMINALFORSORGENS HR-STRUKTUR: Kriminalforsorgen er udfordret i forhold til sin organisatoriske opbygning. Særligt i forhold til HR-sporet giver det væsentlige udfordringer. Der er ikke en ensartet politik i forhold til løn- og personalesager, og lovgivningen bliver tilsidesat ved forsikringsenhedens behandling af medarbejdernes arbejdsskadesager, fordi enheden varetages af HR-medarbejdere, som også håndterer sygesager. Der er derfor ikke en skarp adskillelse af de to, som loven ellers foreskriver. HR-sporet bør enten centraliseres i direktoratet eller placeres i ét af områderne, hvor behandlingen af arbejdsskadesager placeres et andet sted.
Læs hele forslagskataloget her.
Kontakter
Bo Yde SørensenFormand
Tlf:72559998bys@faengselsforbundet.dkBilleder

Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
Uklarheder på Kriminalforsorgens nye afdelinger for terrordømte4.9.2025 12:48:38 CEST | Nyhed
To helt nye afdelinger skal opruste arbejdet omkring terrordømte og radikaliserede indsatte. De ansatte oplever opstartsfasen som uklar.
Kriminalforsorgen i Grønland bliver til Grønlands Fængsler3.9.2025 08:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgen i Grønland skifter navn til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit (KNP) - på dansk Grønlands Fængsler. Fængselsforbundet hilser historisk navneændring velkommen.
Fanger ansættes til at tage sig af de svage fanger i Renbæk Fængsel14.8.2025 11:24:02 CEST | Nyhed
Svage fanger er ikke i stand til at tage vare på sig selv. Renbæk Fængsel betaler derfor andre indsatte til at hjælpe dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum