Systematisk forældreindsats hjælper på trivslen hos førskolebørn med ADHD
Hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, impulsiv adfærd og problemer med at tilpasse sig de sociale spilleregler. Det er nogle af de ting, børn med ADHD kæmper med, og som påvirker deres hverdag. Forskere har nu, for første gang, systematisk undersøgt livskvalitet hos førskolebørn med ADHD.
Undersøgelsen viser, at børnene med ADHD har en dårligere psykosocial livskvalitet, som påvirker en bred vifte af adfærd og aktiviteter, der forbindes til social, psykologisk og følelsesmæssig velvære, end børn uden en diagnose, hvorimod der ikke er de store forskelle i den fysiske livskvalitet.
Behandlingen batter
Den gode nyhed er imidlertid, at børnenes trivsel blev markant bedre efter behandling.
”Vi undersøgte om ikke-medicinsk behandling af ADHD-symptomer har en positiv effekt på livskvaliteten, og hvilke faktorer, der er med til at forbedre livskvaliteten,” fortæller lægestuderende Liva Bundgaard Larsen, som har udført et forskningsår under vejledning af seniorforskere bag studiet.
Som en del af et større behandlingsstudie (D’SNAPP), hvor 164 børn i alderen tre til syv år med svær behandlingskrævende ADHD indgik, blev forældrene bedt om at udfylde spørgeskemaer om deres barns overordnede livskvalitet inden behandlingen gik i gang, umiddelbart efter behandlingen og 36 uger efter endt behandling.
”Halvdelen af deltagerne modtog afdelingernes vanlige ikke-medicinske behandlingstilbud, mens den anden halvdel fik specialiseret forældretræning målrettet den enkelte familie. Vi kiggede på effekten af begge behandlingstyper og i begge tilfælde scorede børnene betydeligt højere på den psykosociale score i livskvalitet efter endt behandling,” siger Liva Bundgaard Larsen og understreger, at forbedringen af livskvaliteten varede ved 36 uger efter behandlingen, var afsluttet.
Selvtilliden stiger
Undersøgelsen viste også, at forældrene fik mere selvtillid og familiens stressniveau blev sænket. Og det havde en positiv effekt på barnets livskvalitet.
”Vi kan forbedre livskvalitet hos førskolebørn med ADHD ved en målrettet indsats i forhold til forældrene. På lang sigt kan det have stor betydning for børnenes prognose,” forklarer forskeren.
Forbedret livskvalitet kan have betydning for barnets selvtillid og øge sandsynligheden for, at barnet får bedre sociale kompetencer, og at det senere i livet gennemfører en uddannelse og får tilknytning til arbejdsmarkedet.
Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry.
Bag om resultatet:
- Studiet er designet som et randomiseret interventionsstudie
- Samarbejdspartnere: Psykolog Anne-Mette Lange, gæsteprofessor Edmund Sonuga-Barke, professor Charlotte Rask og professor Per Hove Thomsen.
- Studiet er finansieret af et forskningsstipendium til Lundbeckfonden Liva Bundgaard Larsen mens hovedstudiet D'SNAPP blev finansieret af TrygFonden og Helsefonden med medfinansiering fra Region Midt og Region Hovedstaden.
- Den videnskabelige artikel 'Effect of Parent Training on Health-Related Quality of Life in Preschool Children With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Secondary Analysis of Data From a Randomized Controlled Trial' er en analyse af data fra det store danske studie 'Parent Training for Preschool ADHD in Routine, Specialist Care: A Randomized Controlled Trial' og kan læses her
Kontakt
Stud.med. Liva Bundgaard Larsen
Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
LIVLAR@rm.dk
Vejledere:
Professor Per Hove
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Mobil: 21 17 29 76
per.hove.thomsen@clin.au.dk
Professor Charlotte Rask
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Mobil: 21 62 24 92
charlotte.rask@clin.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Health-forsker modtager ”håndkirurgiens Oscar”20.11.2025 09:13:14 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Janni Kjærgaard Thillemann fra Institut for Klinisk Medicin modtager prisen Linscheid-Dobyns Excellence in Wrist Surgery Award. Prisen får hun for sin forskning i håndledskirurgi, og den regnes som en af de mest prestigefyldte inden for sit felt.
Professor fra Aarhus Universitet afslører nye fund i Adolf Hitlers DNA15.11.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
En DNA-analyse udført med bidrag fra Aarhus Universitet peger på, at Adolf Hitler både havde en usædvanligt høj genetisk disposition for flere neuropsykiatriske træk og en sjælden hormonel udviklingsforstyrrelse.
Lodtrækningsforsøg viser ingen evidens for uspecifikke vaccine-effekter12.11.2025 17:01:00 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk analyse af over 25 års forskning i uspecifikke vaccine-effekter viser, at fremtrædende forskere systematisk har overfortolket resultaterne fra deres lodtrækningsforsøg.
Danish basic research behind international medical breakthrough: New oral treatment may prevent dementia12.11.2025 12:59:02 CET | Press release
Researchers from DANDRITE at Aarhus University have played a central role in developing a new oral treatment that, for the first time ever, has shown promising results in a clinical trial involving patients – a breakthrough that appears capable of preventing and slowing the progression of frontotemporal dementia.
Dansk grundforskning bag internationalt medicinsk gennembrud: Ny oral behandling kan forebygge demens12.11.2025 12:59:02 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra DANDRITE på Aarhus Universitet har spillet en central rolle i udviklingen af en ny oral behandling, der som den første nogensinde har vist lovende resultater i et klinisk forsøg på patienter– et gennembrud, der ser ud til at kunne forebygge og bremse frontotemporal demens.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
