Hudforsker modtager talentpris på Aarhus Universitet
Lektor på Institut for Klinisk Medicin Lise M. Lindahl modtager Aarhus Universitets Jens Christian Skou-prisen. Med prisen følger 100.000 kroner til hendes forskning i lymfekræft i huden.

Klinisk lektor og speciallæge Lise M. Lindahl fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet er årets modtager af Jens Christian Skou-prisen, som hvert år uddeleles til en af de mest lovende forskertalenter indenfor sundhedsvidenskab.
Lise M. Lindahl modtog tirsdag officielt prisen for sin forskning inden for lymfekræft i huden. Hun har blandt andet udviklet en molekylær markør, der kan forudsige både sygdomsudvikling og dødelighed på diagnosetidspunktet.
Markøren åbner for muligheden for at tilbyde patienterne en mere skræddersyet og effektiv behandling.
Ny terapeutisk tilgang
Lise M. Lindahl har også dokumenteret, hvordan antibiotikabehandling kan bremse symptomerne hos patienter med fremskredne stadier af lymfekræft i huden.
Institutleder Jørgen Frøkiær fra Institut for Klinisk Medicin kalder Lise M. Lindahl for en forsker i særklasse.
”Lise M. Lindahl er en sand pioner, og det er meget velfortjent, at hun modtager Skou-prisen. Hun har demonstreret sit ekstraordinære talent og kreativitet i sin forskning og har etableret sit eget forskningsfelt her på Aarhus Universitet, og hendes arbejde giver konkret håb om bedre behandling for patienterne,” siger Jørgen Frøkiær, der har indstillet Lise M. Lindahl til Jens Christian Skou-prisen.
Læs mere om Lise M. Lindahl her: https://health.au.dk/display/artikel/fra-forskning-i-fritiden-til-store-gennembrud-hudkraeftpioner-faar-skou-prisen
Om Jens Christian Skou-prisen
Det sundhedsvidenskabelige fakultet Health uddeler hvert år Skou-prisen, der er opkaldt efter nobelpristager Jens Christian Skou. Prisen går til en sundhedsvidenskabelig forsker, som er ekstraordinært talentfuld inden for sit forskningsfelt, og som er både kreativ og produktiv. I år fandt prisoverrækkelsen sted fredag den 7. oktober, og med prisen følger 100.000 kr., som Lise M. Lindahl kan bruge på sin forskning.
Følgende Health-forskere har modtaget Skou-prisen:
- 2024: Ina Maria Schiessl: Nyren har altid været mit yndlingsorgan
- 2023: Rasmus O. Bak: 40-årig lektor er årets modtager af fakultetets store talentpris
- 2022: Anne Troldborg: Jeg siger nej tak, når mavefornemmelsen er forkert
- 2021: Morten Schmidt: Skou-prismodtager: Talent er noget, man arbejder sig til
- 2020: Nicolai Juul Birkbak: Evolutionsnørd får talentpris opkaldt efter nobelpristager
- 2019: Ebbe Bødtkjer: Talentfuld biomediciner får fornem forskerpris
- 2018: Maiken Stilling: Kliniker med unikt forskertalent får Skou-prisen 2018
- 2017: Simon Glerup: Ekstraordinært forskertalent får Jens Chr. Skou-prisen
- 2016: Trine Hyrup Mogensen: Forskertalent i særklasse får Jens Chr. Skou-prisen
Læs mere om Jens Christian Skou-prisen i artiklen ”Ny pris på Health skal hædre forskertalenter”
Kontakter
Lektor og speciallæge Lise M. Lindahl
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 25396654
Mail: lise.lindahl@clin.au.dk
Institutleder Jørgen Frøkiær
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Telefon: 20234527
Mail: jf@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny AI-platform skal gøre biomedicinsk forskning hurtigere og mere præcis7.11.2025 12:49:14 CET | Pressemeddelelse
En ny international platform giver AI-systemer adgang til specialiserede databaser og værktøjer – og kan potentielt spare forskere for utallige timers manuelt arbejde.
Aarhus-forskere finder nøglemarkør for celledød i nyrerne6.11.2025 12:50:34 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget et protein, der kan forudsige, om nyreceller overlever eller dør efter en akut skade. Fundet kan bane vej for nye behandlinger og potentielt hjælpe millioner af patienter verden over.
Ny forskning skal gøre det lettere at opdage hormonelt forhøjet blodtryk6.11.2025 09:55:21 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Esben Laugesen og postdoc Andreas Ebbehøj, begge fra Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus, får 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et internationalt forskningsprojekt, der skal forbedre diagnostik og behandling af hormonelt forhøjet blodtryk.
Esben Agerbo får Nordentoft Prisen for sin forskning i selvmordsforebyggelse6.11.2025 09:52:19 CET | Pressemeddelelse
Professor og forskningsleder Esben Agerbo fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og Center for Registerforskning modtager Nordentoft Prisen. Prisen gives til personer, som har ydet en særlig indsats for at forebygge selvmord i Danmark.
Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste3.11.2025 10:14:53 CET | Pressemeddelelse
Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum