Synergi

SYNERGI: Nye EU-energikrav til bygninger er et kvantespring frem for den grønne omstilling – og kan spare milliarder på danskernes energiregninger

Del
EU-Parlamentet ventes i dag at enes om en række nye grønne energikrav til unionens bygningsmasse. Bliver kravene en realitet, står de mindst energieffektive bygninger også i Danmark foran omfattende energirenoveringer. Det betyder lavere CO2-udledning, lavere energiregninger og bedre indeklima. Kravene er intet mindre end en revolution og et skridt ind i en ny æra for den grønne omstilling, mener Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI.
Copyright: © European Union 2023, Michel CHRISTEN
Copyright: © European Union 2023, Michel CHRISTEN

I dag stemmer EU-Parlamentet om en revideret udgave af EU’s bygningsdirektiv (EPBD). Et centralt element i EPBD er de såkaldte Minimum Energy Performance Standards (MEPS), som bliver en stor omvæltning for bl.a. mange danskeres boligsituation, hvis direktivet bliver en realitet.

Helt konkret skal parlamentet forholde sig til et forslag, der vil forbedre de mindst energieffektive og mest klimaskadelige bygninger, således at fx alle boliger i 2030 har minimum energimærke E og i 2033 minimum energimærke D. For offentlige og andre bygninger er kravet energimærke E i 2027 og D i 2030.

Det er meget fornuftige forslag, mener SYNERGI-formand Bendt Bendtsen, der var EU-Parlamentets chefforhandler, da der senest blev forhandlet om EPBD i 2018.

”Det er simpelthen utopi at tro, at EU kan nå sine klimamål uden at lade en regulær renoveringsbølge skylle ind over de sorteste, mindst energieffektive bygninger. Godt en tredjedel af EU’s CO2-udledning er knyttet til bygninger. Derfor haster det med at indføre nogle ambitiøse mål for, hvordan vi kan løfte bygningsmassen fra bunden af energimærkeskalaen, hvor energiforbruget er ca. 10 gange højere end i toppen. Det er netop, hvad EU-Parlamentet nu lægger op til at gøre, og det på en måde, som jeg vil karakterisere som et kvantespring i den rigtige retning for den grønne omstilling,” siger Bendt Bendtsen.

Foruden et markant lavere energiforbrug rummer et revideret EPBD en række andre fordele. Energirenoveringer betyder en lavere energiregning – alene for danske boligejere kan MEPS ifølge beregninger fra SYNERGI medføre en årlig besparelse på et tocifret milliardbeløb.

Derudover vil der være substantielle privat- og samfundsøkonomiske gevinster at hente gennem såkaldte ”multiple benefits”, der bl.a. dækker over effekter af øget produktivitet og færre sygdomstilfælde gennem forbedrede boliger med sundere indeklima. Samtidig viser tal fra det velrenommerede Buildings Performance Institute Europe (BPIE), at MEPS på ambitionsniveauet i EU-Kommissionens REPowerEU-plan kan skære hele 17 pct. af EU’s udledning af drivhusgasser i 2030.

”Energirenoveringer medfører en række positive afledte effekter foruden de åbenlyse fordele for klimaet og energiregningen: Bygningsdirektivet er også godt for forsyningssikkerheden og mindsker antallet af europæere ramt af energifattigdom, der ikke har råd til at betale deres energiregninger. Og så er det markant sundere at bo i en velrenoveret bolig med frisk luft og masser af lys. Derfor er det enormt vigtigt, at politikerne enes om et højt ambitionsniveau,” siger Bendt Bendtsen. 

Morten Helveg Petersen (Radikale Venstre og Renew) og Ciarán Cuffe (De Grønne) er to af nøglepersonerne i EU-Parlamentets interne forhandlinger om dets fælles holdning. Helveg-Petersen er sin gruppes forhandler på direktivet, mens Cuffe er parlamentets hovedforhandler. De er begge godt tilfredse med, at Parlamentet ventes at vedtage et ambitiøst EPBD og har sat barren højt i forhold til MEPS:

”De ringe energistandarder i vores bygninger sponsorerer Putins krigsmaskine og koster borgerne alt for mange penge i energiregninger. Jeg er glad for, at det lykkedes at hæve ambitionerne, men der er stadig et stykke vej at gå, inden Europas bygninger er grønne nok. Nu skal medlemslandene acceptere, at energieffektivisering er en stor del af løsningen på tidens største udfordringer og komme op med finansieringsmodeller, der kan sætte energirenoveringen i gang,” siger Morten Helveg Petersen.

Ciarán Cuffe supplerer:

"Vi har indgået en ambitiøs aftale i parlamentet, der vil levere for mennesker og planeten. For første gang har vi indført obligatoriske minimumsstandarder for energiydelse, som skal nås af de bygninger, der spilder mest energi. Den tilgang vil hjælpe med at tackle energifattigdom, fordi det ofte er de fattigste mennesker, der bor i disse bygninger, som er mest påvirket af høje energiregninger. Når vi målretter mod disse bygninger, ønsker vi også at sikre, at beboerne er beskyttet mod fraflytning eller høje omkostninger - så vi har inkluderet social beskyttelse i aftalen. Vi er fast besluttet på at beskytte disse og andre resultater, vi har opnået i parlamentsforhandlingerne, når vi bevæger os mod afstemningen i Strasbourg og senere til forhandlingerne med medlemsstaterne."

Efter EU-Parlamentet senere i dag - formentlig - når til enighed om et fælles EPBD-forslag, skal der forhandles en endelig aftale hjem med EU’s ministerråd og EU-Kommissionen.

De såkaldte trilogforhandlinger mellem EU-Parlamentet, EU’s ministerråd og EU-Kommissionen forventes at begynde i april. Et endeligt, revideret direktiv er formentlig klart i løbet af 2023.

SYNERGIs bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, er til rådighed for yderligere kommentarer til medierne via am@synergiorg.dk eller 30 66 77 84.

Fakta om EU’s bygningsdirektiv

Bygningsmassen i EU tegner sig for 40 pct. af energiforbruget og mere end en tredjedel af CO2-udledningen. EU’s bygningsdirektiv, Energy Performance of Buildings Directive (EPBD), er derfor et vigtigt element i den grønne omstilling, da det har til formål at reducere unionens udledning af drivhusgasser og energiforbrug i bygninger. Det sker bl.a. gennem en række mål og krav til minimumsstandarder for bygningers energieffektivitet, grønne energikilder til opvarmning mm.

EU-Parlamentet aktuelle forslag til et nyt direktiv er mere ambitiøst end EU-Kommissionen. Med Kommissionens forslag skal boliger fx have minimum energimærke F i 2030 og E i 2033 – altså et energimærkeniveau under det forslag, der er på bordet i Parlamentet. Ministerrådets forhandlingsposition er ikke helt så klar som de øvrige parter, men er den mindst ambitiøse.

EPBD blev senest revideret i 2018. Dengang var SYNERGI’s bestyrelsesformand, Bendt Bendtsen, EU-Parlamentets chefforhandler. Læs mere om direktivet på EU-Kommissionens hjemmeside.

Billeder

Copyright: © European Union 2023, Michel CHRISTEN
Copyright: © European Union 2023, Michel CHRISTEN
Download

Information om Synergi

Synergi
Synergi
Vesterbrogade 1C, 5. sal
1620 København V

30667784https://synergiorg.dk/

SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.

Følg pressemeddelelser fra Synergi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Synergi

SYNERGI med ny analyse: Sådan mindsker EU sin store afhængighed af energiimport6.5.2025 15:58:35 CEST | Pressemeddelelse

EU-Kommissionen har i dag lanceret en køreplan for, hvordan unionen bliver fri af importeret russisk energi. Det er en god plan med fornuftige elementer, mener Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ. Næste skridt bør være et opgør med EU’s afhængighed af energi udefra. Nye beregninger viser, at øget energieffektivitet og flere konverteringer til varmepumper og fjernvarme kan mindske behovet for energiimport markant.

SYNERGI med ny analyse: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav19.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med et vigtigt grønt EU-krav om energieffektivitet i de offentlige bygninger. En ny analyse sætter nu pris på, hvad det koster at opfylde kravet. Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, kalder beløbet ”overkommeligt”, gevinsterne ”betydelige” og foreslår et grønt anlægsloft til kommunerne.

SYNERGI er enig med Klimarådet: Nye initiativer er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-forpligtelser27.2.2025 12:07:47 CET | Pressemeddelelse

I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med en række grønne EU-krav. Det gælder både energieffektivitet i offentlige bygninger og ikke-beboelsesbygninger. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er enig i Klimarådets analyse. Hun foreslår bl.a. et grønt anlægsloft, der skal give kommunerne mulighed for at levere både velfærd og grøn omstilling.

Trods politisk mål om gasfri opvarmning i 2035: Hver dag installeres 11 fossile gasfyr i Danmark20.1.2025 09:40:53 CET | Pressemeddelelse

Flere tusinde danske husstande installerer hvert år et gasfyr, som kan være i drift væsentligt længere end 2035, hvor det ifølge en politisk aftale ellers skal være slut med gasopvarmningen i de danske hjem. Regeringen har tidligere meldt ud, at den ville fremlægge ”modeller for stop for ny-installation af olie- og gasfyr.” Endnu er intet dog sket. Regeringen bør sende meget kraftigere signaler til danskerne om at udfase den fossile varme, mener TEKNIQ og SYNERGI. De er klar med fire forslag til regeringen, der skal skubbe på den grønne omstilling af danskernes boliger.

Farvel til unødvendigt prisloft baner vejen for grønnere og billigere fjernvarme til danskerne17.1.2025 09:30:25 CET | Pressemeddelelse

I mere end et år har SYNERGI og andre organisationer presset på for at få fjernet prisloftet på overskudsvarme, der blokerer for både grøn omstilling og lavere varmeregninger for danskerne. Nu har regeringen med opbakning fra energiforligskredsen besluttet at fjerne prisloftet på overskudsvarme. Det er en fantastisk nyhed med store grønne og økonomiske perspektiver for Danmark, men på sigt også for resten af EU, mener SYNERGI’s Morten Helveg Petersen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye