Farvel til unødvendigt prisloft baner vejen for grønnere og billigere fjernvarme til danskerne
I mere end et år har SYNERGI og andre organisationer presset på for at få fjernet prisloftet på overskudsvarme, der blokerer for både grøn omstilling og lavere varmeregninger for danskerne. Nu har regeringen med opbakning fra energiforligskredsen besluttet at fjerne prisloftet på overskudsvarme. Det er en fantastisk nyhed med store grønne og økonomiske perspektiver for Danmark, men på sigt også for resten af EU, mener SYNERGI’s Morten Helveg Petersen.

Vejen er nu banet for en grønnere og billigere fjernvarme i Danmark. Det står klart, efter regeringen og energiforligskredsen i dag er blevet enige om at fjerne prisloftet på overskudsvarme.
”I hele Danmark har prisloftet været en barriere for at erstatte sort energi med grøn overskudsvarme i fjernvarmen – det har talrige eksempler fra Viborg, Odense, Vejen og mange andre steder vist igen og igen. Det er slut nu. Med dagens beslutning forventer jeg, at langt mere overskudsvarme kommer til at opvarme danskernes boliger i hele landet på bekostning af alternative sorte brændsler som olie og naturgas. Det er en fantastisk god, grøn start på 2025,” siger SYNERGIs bestyrelsesleder Morten Helveg Petersen.
Helt konkret har prisloftet indtil nu blokeret for, at overskudsvarme fra fx industriens produktion, et supermarkeds fryser eller køling af serverne i et datacenter kunne bruges som erstatning for bl.a. olie og gas i fjernvarmenettet.
I dag udnyttes kun ca. 13 pct. af overskudsvarmen i Danmark. Men med dagens politiske aftale bliver markedet for overskudsvarme mere frit. Det betyder, at fjernvarmeselskaber kan indgå flere lokale samarbejdsaftaler med overskudsvarmeleverandører. Det kan få stor, positiv betydning for både klimakampen og varmeregningerne i Danmark – men på sigt også for Danmarks eksportmuligheder og vores fælleseuropæiske bestræbelser på at blive fri af russisk gas, mener Morten Helveg Petersen.
”Dagens gode nyhed er først og fremmest et stort skridt i den rigtige retning for den grønne omstilling af Danmark og for danske fjernvarmekunder. Men et farvel til prisloftet betyder også, at vi kan fortrænge en del af de fossile brændsler, biomassen og ikke mindst den russiske gas fra fjernvarmen. I det helt store billede kan et grønt, billigt og velfungerende dansk fjernvarmenet med masser af overskudsvarme tjene som godt eksempel for EU, der under energi- og boligkommissær Dan Jørgensens ledelse inden længe skal i gang med at levere løsninger, der gør EU grønnere og uafhængigt af den russiske energi,” siger Morten Helveg Petersen.
Selv om prisloftet nu er væk, er forbrugerne fortsat beskyttet af forskellige regler, der bl.a. sætter et loft over prisen på fjernvarme og generelt kræver, at fjernvarmeselskaberne altid skal søge den billigste forsyningsløsning for deres kunder. Samtidig må selskaberne ikke tjene penge og skal i stedet bestræbe sig på hverken at have over- eller underskud. Der er dermed ikke noget incitament hos selskaberne til at erstatte et billigere alternativ med overskudsvarme.
Fakta om overskudsvarme
Alene i Danmark spildes hvert år 11,4 terawatt-timer (tWh) svarende til mere end det dobbelte af Danmarks fjernvarmeproduktion fra olie, fossil gas og kul i 2022. I EU er spildet samlet 2.860 tWh. Det viser en analyse fra Danfoss. Overskudsvarme har dermed potentiale til at dække EU’s samlede behov for varme og varmt vand i boliger og servicesektoren.
I dag leverer overskudsvarme blot 3,5 pct. af fjernvarmen i Danmark. Men overskudsvarme alene fra industrien har potentiale til at give grøn varme til 100.000 husstande. I 2045 kan hele Danmarks fjernvarmeforbrug ifølge Varmeplan Danmark potentielt dækkes af overskudsvarme og geotermi.
Eksempel på negative effekter af prisloftet
I Viborg har prisloftet ifølge Viborg Varme kostet fjernvarmekunderne tre mio. kr. om måneden. Apple har tilbudt Viborgs fjernvarmekunder at levere overskudsvarmen fra virksomhedens datacenter gratis. Men det har Viborg Varme altså måttet takke nej til indtil nu på grund af det statslige prisloft på overskudsvarme. I stedet har selskabet baseret sin fjernvarmeforsyning på bl.a. naturgas.
Læs SYNERGI, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri og Intelligent Energis udspil på overskudsvarme: "Overskudsvarme: Fra sort spild til grøn ressource"
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkOm Synergi
SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i energisystemet, i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i boligerne. SYNERGI består af en række toneangivende store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
SYNERGI om ØA26: Løft i anlægsrammen er positivt – ærgerligt at udskyde grønne renoveringer27.5.2025 13:15:39 CEST | Pressemeddelelse
SYNERGI roser regeringen og KL for at hæve anlægsrammen i økonomiaftalen for 2026 og dermed bane vejen for grønne og sundhedsfremmende investeringer i kommunernes bygninger. Men det er ærgerligt, at Danmark udskyder håndteringen af vigtige EU-krav om energirenovering af offentlige bygninger.
Organisationer: Stærkt borgmester-forslag er vejen frem for grøn omstilling i kommunerne23.5.2025 09:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har behov for bedre muligheder for at levere både velfærd og grøn omstilling til danskerne, lyder det i et debatindlæg i Avisen Danmark fra 37 borgmestre fra hele landet. De foreslår et særskilt grønt anlægsloft, der skal garantere plads til gode, grønne og økonomisk fornuftige klimainvesteringer i de kommunale budgetter. Fra SYNERGI, TEKNIQ og Dansk El-Forbund er der fuld opbakning til budskabet fra borgmestrene.
SYNERGI med ny analyse: Sådan mindsker EU sin store afhængighed af energiimport6.5.2025 15:58:35 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har i dag lanceret en køreplan for, hvordan unionen bliver fri af importeret russisk energi. Det er en god plan med fornuftige elementer, mener Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ. Næste skridt bør være et opgør med EU’s afhængighed af energi udefra. Nye beregninger viser, at øget energieffektivitet og flere konverteringer til varmepumper og fjernvarme kan mindske behovet for energiimport markant.
SYNERGI med ny analyse: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav19.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med et vigtigt grønt EU-krav om energieffektivitet i de offentlige bygninger. En ny analyse sætter nu pris på, hvad det koster at opfylde kravet. Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, kalder beløbet ”overkommeligt”, gevinsterne ”betydelige” og foreslår et grønt anlægsloft til kommunerne.
SYNERGI er enig med Klimarådet: Nye initiativer er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-forpligtelser27.2.2025 12:07:47 CET | Pressemeddelelse
I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med en række grønne EU-krav. Det gælder både energieffektivitet i offentlige bygninger og ikke-beboelsesbygninger. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er enig i Klimarådets analyse. Hun foreslår bl.a. et grønt anlægsloft, der skal give kommunerne mulighed for at levere både velfærd og grøn omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum