Sydøstjylland bør producere mere grøn strøm
Når det blæser eller solen skinner i Sydøstjylland, er der mest grøn strøm i stikkontakten i Hedensted. Her producerer særligt vindmøller på land grøn strøm nok til at dække, hvad der svarer til 19.500 husstandes forbrug. I resten af Sydøstjylland produceres langt mindre grøn strøm. I fx Horsens og på Samsø produceres grøn strøm svarende til henholdsvis 6.300 og 7.200 husstandes forbrug. I Odder produceres grøn strøm svarende til 10.300 husstandes forbrug.
I hele Sydøstjylland producerer solceller og vindmøller på land strøm svarende til 43.400 husstandes forbrug. Det viser en analyse fra Dansk Industri.
- Det lyder måske af meget, men hvis alle husstande, virksomheder, institutioner osv. skal køre på grøn strøm, så batter det ikke meget, at vores lokale kommuner her i Sydøstjylland producerer strøm svarende til ti eller tyve tusinde husstandes forbrug. Der skal tempo på udbygningen af alt fra solceller til vindmøller og biogas i Sydøstjylland, hvis vi skal klare os uden russisk gas og indfri målet om at blive CO2-neutrale inden 2045, siger formand for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg og uddyber:
- Det er også afgørende for, at vores lokale virksomheder kan flytte produktionen over på grøn strøm. I fx en stor industrikommune som Horsens, er det nødvendigt med en langt større produktion af grøn strøm. Hedensted er godt i gang, men det er langt fra nok.
Danmark har et mål om, at produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder skal femdobles frem mod 2030. Opsætningen af alt fra solceller til vindmøller og andre energianlæg skal ske ude i kommunerne.
- Derfor har kommunerne en afgørende rolle i forhold til at gøre det attraktivt at investere i og opsætte blandt andet solceller og vindmøller. Det kræver hurtig sagsbehandling, arealer hvor det er muligt at etablere anlæg, og at kommunerne generelt har de positive briller på i forhold til alle henvendelser. Vi skal udnytte hver eneste mulighed for at få udbygget produktionen af grøn strøm i Sydøstjylland. Samtidig har kommunerne og vores lokale politikere også en stor rolle i forhold til at skabe opbakning hos naboer til kommende solceller, vindmøller og andre anlæg, siger Johannes Saugbjerg.
Alene i Ringkøbing-Skjern produceres syv gange så meget grøn strøm fra solceller og vindmøller på land som i Horsens, Hedensted, Odder og Samsø tilsammen.
- Det viser, at andre kommuner dyrker de muligheder der er, for etabling af vedvarende energi på land. Der er brug for, at vi få gjort det endnu mere attraktivt for virksomheder, fonde osv., at investere i netop vedvarende energianlæg i vores del af landet. Samtidig vil jeg også gerne opfordre kommunerne til at se på, hvor de selv kan bidrage. Fx ved at etablere solceller på nogen af de mange bygninger, de ejer. Vi skal alle bidrage, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, siger formand Johannes Saugbjerg, DI Sydøstjylland.
Fakta om tallene:
Da efterspørgsel og udbud af grøn strøm sjældent passer sammen, vil produktionen af grøn strøm i praksis ikke gå til det antal husstande, det i teorien kan dække. Derudover eksporteres en del af strømmen til andre lande, og noget går til fx industrivirksomheder.
Kontakter
Formand for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg, telefon 76 28 48 75
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
Links
Information om DI Sydøstjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Nyt ansigt til DI Sydøstjyllands bestyrelse15.5.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, mens en ny repræsentant for transport- og logistikbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg fortsætter på posten som formand for DI Sydøstjyllands mere end 600 lokale medlemsvirksomheder
Fra manglende motivation til titlen som årets lærling12.5.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Christoffer Christensen startede som en umoden lærling med mange fraværsdage og manglende motivation. Men hos den lokale virksomhed Schur Technology a/s har han genfundet retningen i livet, vundet guld ved DM i Skills og bliver nu hædret med DI Sydøstjyllands LærlingePris 2023.
På jagt efter Sydøstjyllands bedste lærling eller elev15.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DI Sydøstjylland uddeler igen i år regionalforeningens lærlingepris til en særlig dygtig, flittig eller opfindsom elev eller lærling i en lokal virksomhed i Horsens, Hedensted, Odder eller på Samsø. Har du elev eller lærling som fortjener et ekstra skulderklap, så er det nu, vi skal have din ansøgning, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland
Anker Andersen A/S vinder DI Sydøstjyllands InitiativPris 202213.12.2022 14:17:29 CET | Pressemeddelelse
En lokal arbejdsplads i vækst, der er med til at sikre en mere bæredygtig verden med mindre spild og mere genbrug. Det er netop det, Anker Andersen A/S kan og gør. En fast tro på, at genbrug af flasker og dåser er fremtiden, har vendt underskud til overskud. Derfor får virksomheden DI Sydøstjyllands InitiativPris 2022.
Østbirk Bygningsindustri er årets læreplads 20221.11.2022 12:12:13 CET | Pressemeddelelse
Elevernes succes skal frem i lyset, og ”alle, som kan og vil”, får lov. Sådan lyder mottoet hos den lokale virksomhed Østbirk Bygningsindustri A/S, der hvert år uddanner elever i alt fra logistik til industri- og automatikteknikere. Virksomheden modtager DI Sydøstjyllands LærepladsPris 2022 for at lave gode uddannelsesforløb for lærlinge og elever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum