DI Sydvestjylland

Sydjylland mister borgere og arbejdskraft

Del
Frem til 2045 får Sydjylland 9,4 procent færre borgere i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år. Og langt færre i områdets landkommuner. Det er trist for livet og dynamikken især i landkommunerne – og det giver mindre arbejdskraft til de allerede nødlidende virksomheder.

I de seneste mange år er der blevet flere danskere, men desværre gælder det ikke for landområderne. Og den dårlige nyhed for Sydjylland er, at det kommer til at fortsætte. Fra 2020 til 2045 vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år falde med 9,4 procent viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Værst ser det ud i landkommunerne – kun Vejle får flere arbejdsduelige borgere fremover.

Formand for DI Sønderjylland Tommy Seeberg siger.

- Mangel på arbejdskraft er et akut problem, det gælder både faglært arbejdskraft og højtuddannede. Udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt bidrag til arbejdsstyrken. Udenlandske medarbejdere i Danmark er de seneste to år steget med 8 pct. i Sydjylland. Det er positivt, men hvis vi skal imødegå den negative befolkningsudvikling i Sønderjylland, så er der behov for endnu flere sydfra, siger formand Tommy Seeberg, der også har et konkret forslag til de sydjyske kommuner.

- Hvis vi skal lykkedes med at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft, og vi gerne vil have dem til at blive fastboende, så skal kommunerne tilbyde en startpakke, som tager hånd om hele familien, siger formand Tommy Seeberg.

Udviklingen ser især kritisk ud for en række sydjyske kommuner, som i perioden falder med over 13 procent i antallet af borgere mellem 20 og 64 år. Det gælder Haderslev, Sønderborg, Varde, Tønder og Aabenraa kommuner. Esbjerg og Fanø kommuner ligger omkring 11 procents nedgang. I landkommunerne vil tre ud af ti personer tilmed være mindst 65 år i 2045. Sydjylland får altså nogle af de hårdest ramte kommuner i landet.

Eneste kommuner i Sydjylland, som kan forvente en positiv befolkningsudvikling, er Vejle Kommune, hvor antallet af borgere fra 20-64 år ventes at stige med 2,5 procent.

Især den samlede nedgang i arbejdskraft i Esbjerg Kommune bekymrer formand for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen.

- Esbjerg Kommune står overfor fantastiske grønne erhvervsmæssige muligheder. De nye energiøer, power to x-anlæg og udskibning af havvindmøller vil give mange nye arbejdspladser. Den store udfordring er at finde kvalificerede medarbejdere. Derfor er det bekymrende, at Esbjerg Kommune samlet i de kommende år vil miste så mange medarbejdere i den arbejdsdygtige alder, siger formand for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen.

Han opfordrer kommunerne til at satse mere på uddannelse.

- Situationen kalder på en fokuseret indsats for at tiltrække og uddanne langt flere medarbejdere til fremtidens arbejdspladser, ellers risikerer vi at tabe regionens fantastiske erhvervsmæssige muligheder på gulvet, siger Jesper Toft Mathiasen.

For de større sydjyske byer er der dog trøst at hente i tallene. Inden for hver enkelt kommune vil borgerne fremover ofte samle sig om det lokale kraftcenter, den største by. Kraftigst i byer på mellem 20.000 til 50.000 indbyggere. Der sker en såkaldt urbanisering på lokalt niveau, altså vi klumper os sammen i byer rundt om i landet. Der er allerede nu en lille positiv udvikling i de store provinsbyer som Vejle, Fredericia, Kolding, Haderslev, Sønderborg og Esbjerg – også selv om det samlede antal af arbejdsduelige borgere i kommunen går ned.

På landsplan sker den største befolkningstilvækst til de store byer som København, Aalborg og Aarhus. Væksten i København og Frederiksberg kommer dog ikke længere fra tilflytning fra de andre kommuner – den kommer udelukkende fra mange fødsler, indvandring og stigende levealder. I Aarhus og Aalborg var der indtil 2020 stadig nettotilflytning.

Udvikling i antallet af personer i alderen 20-64 år

Udvikling i 20-64 årige fra 2020 til 2045

Område

Antal, 1.000 personer

Udvikling i pct.

Billund

-0,9

-6,3

Esbjerg

-7,3

-11,1

Fanø

-0,2

-11,8

Fredericia

-1,9

-6,6

Haderslev

-4,3

-14,1

Kolding

-4,1

-7,6

Sønderborg

-6,5

-16,2

Tønder

-3,5

-17,6

Varde

-4,5

-16,5

Vejen

-2,1

-9,0

Vejle

1,6

2,5

Aabenraa

-4,2

-13,3

Se hele analysen her.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fra formand for DI Sønderjylland Tommy Seeberg eller formand for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen via DI’s pressekoordinator Lars Bøgeskov på 2236 3138.

Information om DI Sydvestjylland

DI Sydvestjylland
DI Sydvestjylland



For yderligere information om DI Sydvestjylland:

Chefkonsulent Johan H. Pedersen
Mail: jhp@di.dk
Tlf. 3377 3781
Mobil: 4084 3207

Chefsekretær Lissen Svellov
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702

Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye