Varde Kommune går igen tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed

Del

Varde Kommune bliver nr. 24 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 16. I de tidligere 4 år var kommunen i alle årene i Top 10.

Bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen
Bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen DI

- Det er en forholdsvis stor tilbagegang for Varde i vores undersøgelse. Det vil vi i DI Sydvestjylland naturligvis gerne i dialog med kommunen om. I DI Sydvestjylland anser vi dog stadig Varde Kommune for at være en meget erhvervsvenlig kommune, som vi har et godt og tæt samarbejde med, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør for Claus Sørensen Gruppen.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Mere end 7.500 danske virksomheder fra hele landet deltager i undersøgelsen, som også inddrager en række relevante statistiske indikatorer for at give et så realistisk billede af den lokale erhvervsvenlighed som muligt.
Varde Kommune klarer sig bedst i kategorien Arbejdskraft og Uddannelse. Faktisk kommer Varde Kommune ind på en flot 1. plads, når DI spørger virksomhederne om kommunens tiltag for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Virksomhederne er også forholdsvis tilfredse med kommunens indsats for at tiltrække og tilknytte internationale medarbejdere.
- I en tid hvor virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft, er det rigtigt positivt at se, at virksomhederne i Varde Kommune er så tilfredse med kommunens indsats ift. at få unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det er et emne, som vi i DI Sydvestjylland har haft stor fokus på i de seneste år. Det er også godt at se, at virksomhederne anerkender kommunens indsats ift. internationale medarbejdere, siger Jesper Toft Mathiasen
Til gengæld går det tilbage for Varde Kommune, når DI spørger virksomhederne om den generelle tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Her går Varde Kommune tilbage fra en plads som nr. 13 til nr. 29.
Virksomhedernes tilfredshed med kommunens information går også tilbage fra nr. 15 i 2024 til nr. 51 i 2025.


FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af
kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport,
fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og
statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø,
Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kontakter

For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 2917 9440 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912

Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye