Syddjurs tager tigerspring og går 45 pladser frem i DI’s Lokalt Erhvervsklima
9.9.2019 21:30:00 CEST | DI Østjylland | Pressemeddelelse

- Syddjurs har sat sig for at gøre noget ved erhvervsklimaet, og det afspejler dette års flotte udvikling jo tydeligt. Der er ingen tvivl om, at kommunens politikere og medarbejdere kan og bør gøre endnu mere for at forbedre virksomhedernes vilkår yderligere, men de skal have stor ros for det tigerspring, de allerede har præsteret, siger Anders Strange, formand for DI Østjylland.
Hvor det tidligere blot var ca. halvdelen af virksomhederne i kommunen, der ville anbefale andre at etablere sig i Syddjurs Kommune, er det nu 7 ud af 10 virksomheder. Det er især embedsværkets dialog med erhvervslivet, der er blevet væsentligt forbedret. Men også politikerne får bedre skudsmål. Den samme tendens kan ses i vurdering af kommunens sagsbehandling, hvor især byggesager og sygedagpengesager bliver vurderet højt.
- Vi hører, at erhvervsudvalget har været på inspirations- og dialogtur til nogle af kommunens virksomheder, og at kommunen har besøgt andre kommuner for at lære af, hvad de har gjort for at forbedre erhvervsklimaet. Det er blandt andet de tiltag, kommunen nu bliver belønnet for, mener Anders Strange.
Skanderborg Kommune er stadig Østjyllands mest erhvervsvenlige kommune. I år bliver det godt nok til en plads lige præcis uden for top-10, men konkurrencen blandt de øverste er hård og forskellene små.
Overordnet bedømmer virksomhederne Skanderborgs erhvervsvenlighed meget højt. Tilsvarende vil hele 85 pct. af virksomhederne anbefale andre virksomheder at etablere sig i Skanderborg Kommune. Det er landets næsthøjeste andel.
- Hvor mange virksomheder, der vil anbefale andre at etablere sig i kommunen, er en meget god målestok for, hvad virksomhederne taler om, når de mødes, og her er virksomhederne overordnet så glade for at være i Skanderborg, at de gerne vil lokke flere til. Det er et sundhedstegn fra en grundlæggende rigtig god erhvervskommune, siger Anders Strange.
Kommunens indsats for at tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen bliver vurderet til at være blandt landets bedste. Der er imidlertid også nogle opmærksomhedspunkter i den kommunale sagsbehandling, som ikke længere er i den bedste halvdel. Der bliver målt på sagsbehandling og miljøforhold, byggesager og sygedagpenge, og i alle tilfælde er vurderingen lavere end sidste år.
Favrskov Kommune falder i år ud af top-10, men den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed er faktisk steget, ligesom flere virksomheder ”helt sikkert” vil anbefale andre at etablere sig i Favrskov. Andre kommuner har bare gjort det endnu bedre.
Favrskov er fortsat en af landets bedste kommuner til at arbejde for, at der er tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft til rådighed samt i dialogen mellem jobcenter og erhvervsliv. Det er i år blevet til en tredjeplads i denne kategori, hvor kommunen sidste år var landets bedste.
- Favrskov er en drøngod erhvervskommune, og når tre ud af fire virksomheder gerne vil anbefale andre at komme dertil, er grundvilkårene i orden. Det kan vi også se på, at der er meget stor tilfredshed med kommunens erhvervsskatter, såsom affalds- og byggesagsgebyrer, siger Anders Strange.
Der bliver ikke opkrævet dækningsafgift i Favrskov. Og evnen til at tiltrække borgere og virksomheder til kommunen bliver vurderet til at være blandt landets bedste. Men der er også nogle mindre heldige tendenser, som kommunen bør gå i dialog med virksomhederne om, mener den østjyske formand.
- Først og fremmest er erhvervslivet bekymret for infrastrukturen og dermed fremkommeligheden for medarbejdere og varer. Der er også lidt knas med dialogen mellem kommune og erhvervsliv, som vi vil opfordre kommunen til at være opmærksom på og gøre noget ved i opløbet, siger Anders Strange.
Aarhus Kommune går igen i år frem i erhvervsklimamålingen – og igen med otte pladser. Det bliver til en plads som nr. 69 blandt de 93 målte kommuner i år. Det er den bedste placering i de seneste 5 år.
- Aarhus er en kommune i stor vækst, og virksomhederne synes, at kommunen er god til at tiltrække nye borgere og virksomheder. Og helt overordnet kan vi konstatere en stigende tilfredshed, hvilket også stemmer godt overens med min egen opfattelse. Det er en rigtig positiv udvikling, som jeg håber vil fortsætte, siger Anders Strange.
Men væksten giver også udfordringer, og virksomhedernes altoverskyggende opfordring til kommunen er at gøre mere på infrastruktur- og transportområdet.
- Trængsel er en af Aarhus’ største udfordringer og et centralt indsatsområde for kommunen. Der har f.eks. længe været talt om en Marselis-forbindelse, som står højt på såvel virksomhederne ønskeliste som på kommunens prioriteringsliste. Vi håber derfor også, at de mange gode visioner snart bliver omsat til handling, siger Anders Strange.
Aarhus har også et forbedringspotentiale i brugen af private leverandører, hvor kommunens samlede placering er nr. 86. Det er både vurderingen af udbudsproces og kommunens betaling for ydelserne samt mængden af konkurrenceudsatte opgaver, der ligger lavt.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent i DI Michael Jul-Nørup Pedersen, mjnp@di.dk, tlf.: 2924 7009 eller presserådgiver Jonas Forup Stubkjær, jofs@di.dk, tlf.: 2830 1544
Billeder
Information om DI Østjylland
For yderligere information om DI Østjylland:
Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen
Mail: mjnp@di.dk
Tlf. 3377 4588
Mobil: 2924 7009
Koordinator Vinnie Røslau
Mail: vir@di.dk
Tlf. 3377 3675
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Positive takter i Syddjurs2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed viser positive takter i Syddjurs Kommune. Kommunen forbedrer sidste årsplacering som nummer 55 til nummer 47 blandt landets 91 deltagende kommuner og tager dermed et vigtigt skridt frem i årets måling. Resultatet bygger på svar fra 65 virksomheder i kommunen og sammen med 26 statistiske indikatorer peger resultatet på, at flere af de indsatser, kommunen har gennemført de senere år, begynder at kunne mærkes blandt virksomhederne. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er områder, hvor virksomhederne efterspørger yderligere forbedringer. Det er positivt at se, at Syddjurs igen bevæger sig i den rigtige retning. Kommunen har gennem de seneste år arbejdet målrettet med erhvervsservice og dialog med virksomhederne, og årets fremgang viser, at virksomhederne anerkender flere af de initiativer, der er sat i gang," siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. En af de mest markante forbedringer findes netop
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Skanderborg fastholder sin plads blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune placerer sig som nummer 12 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Selvom kommunen går tilbage fra sidste års 5. plads, fastholder Skanderborg sin position blandt landets absolut bedst placerede kommuner og er fortsat den næstbedste kommune i Business Region Aarhus. Når man har ligget helt i toppen gennem flere år, vil der naturligt være udsving. En 12. plads er stadig et meget flot resultat, og det viser, at Skanderborg fortsat er blandt de kommuner, hvor virksomhederne oplever gode rammer for at drive og udvikle virksomhed, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. Skanderborg har et stærkt udgangspunkt, men virksomhederne sender også et klart signal om, hvor næste skridt skal tages. Hvis kommunen skal tilbage i top-10 og måske endda tilbage i top-5, kræver det fortsat fokus på arbejdskraft, mobilitet og infrastruktur. Det er her, virksomhederne ser de største muligheder for at styrke væksten, siger Anders Strange. Resultate
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Favrskov fastholder sin position i den bedste tredjedel2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Favrskov Kommune placerer sig som nummer 29 i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed 2026. Dermed fastholder kommunen sin position i den bedste tredjedel af landets 91 deltagende kommuner og forbedrer samtidig placeringen en smule i forhold til sidste år, hvor Favrskov blev nummer 31. Det er positivt, at Favrskov fastholder sin placering i den bedste tredjedel af landets kommuner og samtidig tager et lille skridt frem i årets måling. Men det er også værd at huske, at Favrskov for seks-syv år siden lå helt i toppen blandt landets kommuner. Derfor er der fortsat et potentiale for at løfte erhvervsvenligheden yderligere og bringe kommunen tilbage blandt de allerbedste, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Virksomhederne kvitterer i år for klare forbedringer i den kommunale administration, som bliver vurderet til at være landets 12. bedste. En af de mest interessante udviklinger i årets måling er Favrskovs fremgang på den kommunale administration. Virksomheder
Aarhus Kommune går frem - klimasatsning giver pote i årlig rangliste2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune går i år ni pladser frem til en 63. plads i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed.
AGF OG DANSK INDUSTRI VIL STYRKE HINANDEN MED NYT SAMARBEJDE6.7.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
AGF går ind til den kommende sæson som forsvarende mestre. Også som virksomhed vil AGF ligge i toppen. Derfor er Aarhus-klubben nu blevet medlem af Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med udgangspunkt i DI’s Østjyske afdeling og kontor i Aarhus. Samtidig tager AGF og DI Østjylland hul på et nyt partnerskab, der fra 2027 for alvor skal folde sig ud, når AGF flytter ind på Aarhus’ nye stadion i Kongelunden, og DI bliver en del af AGF’s voksende partnerkreds. - Dansk Industri kan som Danmarks største erhvervsorganisation hjælpe AGF til at udvide, strømline og forbedre deres forretning. For DI giver partnerskabet store muligheder for at komme tættere på vores mange østjyske medlemmer - vores samarbejde med AGF vil styrke DI's tilstedeværelse i Østjylland, siger erhvervs- og medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær. Samarbejdet med DI sker som et led i AGF’s overtagelse af delansvaret for byens nye stadion og som en yderligere professionalisering af klubbens forretning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

