Aarhus dumper i erhvervsvenlighed efter brud på central aftale
4.9.2025 06:00:00 CEST | DI Østjylland | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune oplever i år tilbagegang i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden og placerer sig som nummer 72 ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års placering som nummer 65. Årets resultat afspejler ifølge DI’s bestyrelsesleder i DI Østjylland Anders Strange ikke kun velkendte udfordringer med at forbedre mobiliteten i byen. Det kan også læses som virksomhedernes kritik af, at politikerne ikke stod ved den politiske aftale om at afskaffe dækningsafgiften.

Når politikerne trækker sig fra en aftale, der har været grundlag for virksomheders etablering og udvidelse, så sender det et signal til virksomhederne om, at man ikke kan regne med de langsigtede politiske rammer. Det underminerer tilliden og gør det mere usikkert at investere i byen, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland.
Som bekendt opsagde borgmesteren den aftale om at afskaffe dækningsafgiften i 2028, som hans forgængere havde indgået med erhvervslivet for mere end 25 år siden, og som efterfølgerne siden troligt bekræftede. Virksomheder, der har investeret i byen med udgangspunkt i politisk vedtagne rammevilkår, oplever nu usikkerhed om de kan regne med aftaler med politikerne.
På den korte bane er der ingen tvivl om, at udrulning af den nye mobilitetsplan har betydning for det aarhusianske erhvervsliv. Aarhus skal holdes i gang med vareleverancer til butikkerne, håndværkeropgaver i byen og renovation. Den konkrete indikator om kommunens indsats for at sikre god mobilitet placerer Aarhus helt i bunden på en 89. plads.
Det er et emne, vi altid har på agendaen, når vi taler med kommunen: at den skal huske at byen skal leve, mens omlægningerne sker. Jeg oplever lydhørhed, og fornemmer en fornuftig udrulning af de nye planer. Det er et emne, som vi løbende samarbejder med kommunen om, siger Anders Strange.
Aarhus har netop lanceret en ny strategi for modtagelse og fastholdelse af udenlandske arbejdskraft. Strategien er ikke udrullet endnu, men netop kommunens indsats på dette område bliver vurderet højt af virksomhederne, hvor Aarhus er nummer 29 på tværs af landet.
Han fremhæver, at indsatsen omkring fastholdelse af udenlandske familier med børn, der skal i skole, bliver bedre med inddragelse af erhvervslivet.
Aarhus har alle forudsætninger for at være et fyrtårn i dansk erhvervsliv, og på mange områder går det også godt med etablering af mange private arbejdspladser, der bidrager til kommunens velstand. Men det kunne og burde kunne gå endnu bedre, og det glæder jeg mig til at samarbejde med kommunen om, siger Anders Strange.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Kontakter
For mere information kontakt:
Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland, tlf. 2532 3276
Michael Jul-Nørup Pedersen, teamleder i DI Østjylland, tlf. 2924 7009, mjnp@di.dk
Lars Bøgeskov, presse, DI, tlf. 2236 3138, larb@di.dk
For yderligere information om DI Østjylland: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Positive takter i Syddjurs2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed viser positive takter i Syddjurs Kommune. Kommunen forbedrer sidste årsplacering som nummer 55 til nummer 47 blandt landets 91 deltagende kommuner og tager dermed et vigtigt skridt frem i årets måling. Resultatet bygger på svar fra 65 virksomheder i kommunen og sammen med 26 statistiske indikatorer peger resultatet på, at flere af de indsatser, kommunen har gennemført de senere år, begynder at kunne mærkes blandt virksomhederne. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er områder, hvor virksomhederne efterspørger yderligere forbedringer. Det er positivt at se, at Syddjurs igen bevæger sig i den rigtige retning. Kommunen har gennem de seneste år arbejdet målrettet med erhvervsservice og dialog med virksomhederne, og årets fremgang viser, at virksomhederne anerkender flere af de initiativer, der er sat i gang," siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. En af de mest markante forbedringer findes netop
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Skanderborg fastholder sin plads blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skanderborg Kommune placerer sig som nummer 12 i Dansk Industris undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026. Selvom kommunen går tilbage fra sidste års 5. plads, fastholder Skanderborg sin position blandt landets absolut bedst placerede kommuner og er fortsat den næstbedste kommune i Business Region Aarhus. Når man har ligget helt i toppen gennem flere år, vil der naturligt være udsving. En 12. plads er stadig et meget flot resultat, og det viser, at Skanderborg fortsat er blandt de kommuner, hvor virksomhederne oplever gode rammer for at drive og udvikle virksomhed, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. Skanderborg har et stærkt udgangspunkt, men virksomhederne sender også et klart signal om, hvor næste skridt skal tages. Hvis kommunen skal tilbage i top-10 og måske endda tilbage i top-5, kræver det fortsat fokus på arbejdskraft, mobilitet og infrastruktur. Det er her, virksomhederne ser de største muligheder for at styrke væksten, siger Anders Strange. Resultate
Lokal Erhvervsvenlighed 2026: Favrskov fastholder sin position i den bedste tredjedel2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Favrskov Kommune placerer sig som nummer 29 i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed 2026. Dermed fastholder kommunen sin position i den bedste tredjedel af landets 91 deltagende kommuner og forbedrer samtidig placeringen en smule i forhold til sidste år, hvor Favrskov blev nummer 31. Det er positivt, at Favrskov fastholder sin placering i den bedste tredjedel af landets kommuner og samtidig tager et lille skridt frem i årets måling. Men det er også værd at huske, at Favrskov for seks-syv år siden lå helt i toppen blandt landets kommuner. Derfor er der fortsat et potentiale for at løfte erhvervsvenligheden yderligere og bringe kommunen tilbage blandt de allerbedste, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Virksomhederne kvitterer i år for klare forbedringer i den kommunale administration, som bliver vurderet til at være landets 12. bedste. En af de mest interessante udviklinger i årets måling er Favrskovs fremgang på den kommunale administration. Virksomheder
Aarhus Kommune går frem - klimasatsning giver pote i årlig rangliste2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Kommune går i år ni pladser frem til en 63. plads i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed.
AGF OG DANSK INDUSTRI VIL STYRKE HINANDEN MED NYT SAMARBEJDE6.7.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
AGF går ind til den kommende sæson som forsvarende mestre. Også som virksomhed vil AGF ligge i toppen. Derfor er Aarhus-klubben nu blevet medlem af Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI) med udgangspunkt i DI’s Østjyske afdeling og kontor i Aarhus. Samtidig tager AGF og DI Østjylland hul på et nyt partnerskab, der fra 2027 for alvor skal folde sig ud, når AGF flytter ind på Aarhus’ nye stadion i Kongelunden, og DI bliver en del af AGF’s voksende partnerkreds. - Dansk Industri kan som Danmarks største erhvervsorganisation hjælpe AGF til at udvide, strømline og forbedre deres forretning. For DI giver partnerskabet store muligheder for at komme tættere på vores mange østjyske medlemmer - vores samarbejde med AGF vil styrke DI's tilstedeværelse i Østjylland, siger erhvervs- og medlemsdirektør i DI Emil Fannikke Kiær. Samarbejdet med DI sker som et led i AGF’s overtagelse af delansvaret for byens nye stadion og som en yderligere professionalisering af klubbens forretning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum