Syddansk Universitet på sporet af frivillige i mountainbike-miljøet

Det frivillige engagement omkring mountainbike (MTB) sporbygning spiller en afgørende rolle for udvikling af gode rammer for MTB-kørsel i Danmark. Rundt om i hele landet anlægges stadig flere MTB-spor, og arbejdet med sporene er i høj grad baseret på frivillige borgeres indsats.
Nu indleder et forskerteam fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) et forskningsprojekt, der skal skabe overblik over, hvordan civile og offentlige aktører samarbejder omkring MTB-sporbygningen i Danmark.
Samtidig skal undersøgelsen kaste lys over, hvilken betydning projektet ’OnTrail’ har haft for udvikling, brug og formidling af de danske MTB-spor. OnTrail er et samarbejde mellem Danmarks Cykle Union, DGI og Naturstyrelsen
Skal styrke viden om udviklingen af gode rammer for MTB-sporbygning
OnTrail har igennem de sidste tre år hjulpet frivillige sporbyggere i hele landet med at afmærke og graduere MTB-spor. Finansieringen kommer fra Nordea-fonden, og formålet har været at øge tilgængelighed, brugervenlighed og sikkerhed på sporene.
Derudover har en central hensigt med OnTrail været at understøtte den frivillige indsats omkring MTB-sporbygning i Danmark.
Samarbejdet med OnTrail giver dermed forskerteamet på SDU en unik mulighed for at udforske det frivillige engagement omkring MTB-sporbygning på landsplan og at blive klogere på betydningen af OnTrail’s landsdækkende sporafmærkning for MTB-kørslen i Danmark.
- Frivillige MTB-sporbyggere lægger rigtig mange timer og kræfter i sporbygningsarbejdet. Ved at skabe overblik over, hvordan betingelserne for frivillig MTB-sporbygning ser ud rundt om i landet, forventer vi at kunne styrke vidensgrundlaget for udviklingen af gode rammer for frivillig MTB-sporbygning og MTB-kørsel i Danmark, siger Mathilde Skov Kristensen på vegne af forskerteamet ved SDU.
Vil dokumentere og formidle de frivilliges perspektiv
Samtidig forventer projektleder for OnTrail, Christoffer Riis Svendsen, at undersøgelsen kan bidrage med viden om, hvilken effekt OnTrail har haft - ikke bare for MTB-sporene, men også for de mange frivilliggrupper, der arbejder på at bygge spor:
-Når jeg går sammen med sporbosserne på sporene, får jeg mange tilbagemeldinger på OnTrail’s bidrag. Med projektet kan vi dokumentere og formidle de frivilliges perspektiv til gavn for alle, der ønsker at understøtte den positive udvikling omkring spor og frivillighed i Danmark, forklarer Christoffer Riis Svendsen.
Forskningsprojektet er netop gået i gang, og i løbet af sommeren 2020 udsendes en spørgeskemaundersøgelse til sporbosser og sporbyggere i hele landet, hvis spor er blevet afmærket med OnTrail’s karakteristiske skiltning.
Forskningsprojektet ”OnTrail – Udvikling, brug og formidling af MTB-spor i Danmark” er finansieret af Nordea-fonden. Resultaterne fra undersøgelsen forventes offentliggjort i løbet af 2021.
Fakta om undersøgelsen
- Forskningsprojektets navn er ’OnTrail – udvikling, brug og formidling af MTB-spor i Danmark’
- Formålet med projektet er at belyse OnTrail’s betydning for udviklingen af de danske MTB-spor.
- Samtidig skal undersøgelsen skabe overblik over, hvordan frivillige og offentlige aktører samarbejder om MTB-sporbygningen i Danmark.
- Projektet gennemføres i samarbejde mellem OnTrail og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik.
- Projektet finansieres af Nordea-fonden.
- I juni 2020 udsendes en spørgeskemaundersøgelse til frivillige sporbosser og sporbyggere i hele landet.
- Resultaterne af undersøgelsen forventes at ligge klar i foråret 2021.
Nøgleord
Kontakter
Mathilde Skov Kristensen
Videnskabelig assistent
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
T: 65 50 42 41
M: mskristensen@health.sdu.dk
Bo Kousgaard
Kommunikationsmedarbejder
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet
T: 23 23 86 24
M: bkousgaard@health.sdu.dk
Billeder
Links
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Den første LEGO® Chair er fundet til SDU Vejle4.11.2025 10:51:09 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Davide Taibi som den ene af to LEGO® Chair centerledere til Syddansk Universitets kommende campus i Vejle bliver der sat en tydelig forskningsmæssig retning for det nye forsknings- og uddannelsesmiljø.
Unge, der er utilfredse med deres krop, dropper oftere ud af deres ungdomsuddannelse29.10.2025 11:00:40 CET | Pressemeddelelse
Unge, der føler sig for tykke eller for tynde, har markant større risiko for ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det viser et nyt studie, som peger på, at de unges opfattelse af deres egen krop kan have lige så stor eller endda større betydning for skolefrafald end deres faktiske vægt.
Mikroalger og kunstig intelligens kommer Østersøen til undsætning23.10.2025 10:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Med mikroalger som levende sensorer vil et ambitiøst dansk-tyskt forskningsprojekt bygge en digital tvilling af Østersøen – og give politikere og borgere et demokratisk værktøj til at teste, hvilke løsninger der rent faktisk virker mod iltsvind og algeopblomstring.
Splittede forældre har svært ved at navigere i deres børns skærmbrug23.10.2025 09:32:41 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at forældre kæmper med at finde balancen i deres børns skærmbrug: For meget skærm opleves som bekymrende og i modstrid mod forældrenes værdier og opfattelse af det gode børneliv – omvendt kan skærmen også give børnene noget godt.
Erfaren universitetsdirektør fortsætter på SDU21.10.2025 14:39:34 CEST | Pressemeddelelse
SDU’s bestyrelse har forlænget ansættelsen af universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, der siden 2017 har stået i spidsen for universitetets administration.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

