Syddansk Universitet

Depression kan reducere indkomsten i årevis

7.4.2026 08:16:44 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Del

Depression kan have langvarige økonomiske konsekvenser. Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at indkomsten forbliver lavere i op til 10 år efter diagnosen.

En depressionsdiagnose i forbindelse med hospitalsbehandling kan have langvarige konsekvenser for privatøkonomien. Det viser et nyt registerbaseret studie fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, som følger næsten fem millioner mennesker i Danmark over tid. Studiet omfatter kun personer, der har haft kontakt med et hospital, og dækker derfor ikke dem, der udelukkende er behandlet hos praktiserende læge eller privatpraktiserende behandlere.

Indkomsten er omkring 10 procent lavere 10 år efter diagnosen sammenlignet med personer uden depression, og forskellen forsvinder ikke. Samtidig er indkomsttabet ved depression større end ved flere fysiske sygdomme såsom slagtilfælde og brystkræft.

Psykisk sygdom har størst økonomisk konsekvens

Studiet sammenligner depression, alkoholmisbrug, slagtilfælde og brystkræft. Indkomsten falder efter sygdom i alle fire grupper, men faldet er størst ved psykiske lidelser.

- Vi ser, at psykiske lidelser ikke kun påvirker helbredet, men også i betydelig grad menneskers økonomi over tid, siger Emily K. Johnson, ph.d.-studerende ved Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet.

Hun er førsteforfatter på studiet, som er publiceret i JAMA Health Forum.

- Indkomsttabet vokser over tid og kan stadig måles 10 år senere. Selvom psykiske lidelser er mere udbredte blandt kvinder, er tabene generelt større for mænd, forklarer Emily K. Johnson.

Ikke kun et midlertidigt tab

Mens tidligere studier ofte har fokuseret på kortvarigt sygefravær, viser det nye studie, at indkomsttabet varer ved og i mange tilfælde vokser over tid.

- Det handler ikke kun om at være væk fra arbejdet i en periode. Vi ser ændringer i hele indkomstforløbet, siger Emily K. Johnson.

Det kan blandt andet afspejle en reduceret evne til at fastholde et job, skifte job eller avancere i karrieren.

Kan forstærke social ulighed

Indkomsttabet er størst blandt personer midt i arbejdslivet, hvor indkomsten normalt er stigende. Samtidig vokser tabet over tid for yngre personer.

- Hvis man bliver ramt tidligt i karrieren, kan man miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det kan være svært at genvinde senere, siger Emily K. Johnson.

Personer uden for arbejdsmarkedet rammes også særligt hårdt. For dem kan sygdom gøre det endnu sværere at komme i arbejde.

Resultaterne tyder derfor på, at sygdom kan forstærke eksisterende social ulighed.

Indkomsten falder før sygdommen registreres

Indkomsten begynder allerede at falde i årene, før personer får stillet en depressionsdiagnose i hospitalsregi. Det tyder på, at konsekvenserne begynder, før sygdommen formelt registreres og behandles.

Studiet omfatter personer, der har haft kontakt med hospital – enten som indlagte eller ambulante patienter, herunder psykiatrisk behandling. Personer, der kun er behandlet hos praktiserende læge eller privatpraktiserende psykologer eller psykiatere, indgår ikke.

- Det tyder på, at sygdomsforløbet starter tidligere, og at konsekvenserne for arbejdslivet opstår gradvist, forklarer Emily K. Johnson.

- Jobtab, indkomsttab og dårlig mental sundhed kan over tid forstærke hinanden.

Registerstudie af den voksne befolkning

Studiet er baseret på danske registerdata og omfatter alle ikke-pensionerede borgere i alderen 18 til 65 år i perioden 2000 til 2018. Personer med sygdom blev sammenlignet med lignende personer uden diagnose, matchet på blandt andet alder, køn, uddannelse, indkomst og helbred ved start.

Indkomst blev målt som disponibel indkomst, det vil sige indkomst efter skat inklusive løn, overførsler og kapitalindkomst.

Kan bidrage til prioritering i sundhedspolitik

Ifølge forskerne kan resultaterne bruges til at forbedre beslutningsgrundlaget i sundheds- og socialpolitik.

- Prioriteringer bør ikke kun baseres på, hvor mange der bliver syge, men også på hvordan sygdom påvirker menneskers arbejdsliv og økonomi – især for dem tidligt i karrieren, siger Emily K. Johnson.

Studiet bidrager med ny viden ved at sammenligne psykiske og fysiske sygdomme med samme metode, hvilket gør det muligt at vurdere deres relative konsekvenser.

Resultaterne skal tolkes med forsigtighed

Studiet omfatter kun personer, der har haft kontakt med hospital, og dækker derfor ikke alle med depression. Samtidig kan det ikke med sikkerhed fastslå årsag og virkning, især for psykiske lidelser, som er vanskelige at måle.

Derudover indgår kun personer, der overlever sygdomsforløbet, i analyserne af indkomst over tid.

Tre spørgsmål til Emily K. Johnson om studiet:

Hvad undersøger I i studiet?

Studiet måler indkomstforløb for personer i Danmark med forskellige psykiske og fysiske diagnoser stillet i hospitalsregi og sammenligner dem med personer uden diagnose.

Hvad er det vigtigste resultat?

Alle fire sygdomme var forbundet med indkomsttab op til 10 år efter diagnosen, men personer med psykiske lidelser var særligt påvirkede, med en gennemsnitlig indkomst op til 17 procent lavere end i kontrolgruppen.

Hvordan kan resultaterne bruges?

Resultaterne kan bruges til at kvalificere prioriteringer i sundhedspolitikken ved ikke kun at tage højde for sygdomsforekomst, men også for hvordan sygdom påvirker arbejdsliv og levevilkår.

Faktabokse:

Indkomst efter depression og andre sygdomme

Depression:
Efter 3 år:

  • Mænd: ca. 12 % lavere indkomst
  • Kvinder: ca. 7 % lavere indkomst

Efter 10 år:

  • Mænd: ca. 14 % lavere indkomst
  • Kvinder: ca. 10 % lavere indkomst

Andre sygdomme, 10 år efter diagnose:

Alkoholmisbrug:

  • Mænd: ca. 10 % lavere
  • Kvinder: ca. 7 % lavere

Slagtilfælde:

  • Mænd: ca. 4 % lavere
  • Kvinder: ca. 2 % lavere

Brystkræft:

  • Kvinder: mindre end 1 % lavere

Hovedpointer:

  • Indkomsttab varer i mindst 10 år
  • Indkomsten begynder at falde før diagnosen stilles
  • Tabene er generelt større for mænd end for kvinder
  • Psykiske lidelser har større økonomiske konsekvenser end de fysiske sygdomme i studiet

Om studiet

Metode
Registerbaseret observationsstudie af 4,9 millioner personer i Danmark i alderen 18 til 65 år. Personer diagnosticeret i forbindelse med hospitalskontakt blev matchet med lignende personer uden diagnose og fulgt i op til 10 år.

Finansiering
Danmarks Frie Forskningsfond, EU’s Marie Skłodowska-Curie Actions og Helsefonden.

Læs studiet
Lasting Income Costs of Mental and Physical Illness, JAMA Health Forum, publiceret 27. marts 2026. Læs studiet: https://doi.org/10.1001/jamahealthforum.2026.0196

Kontakter

Emily Johnson, Ph.d.-studerende
Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
E-mail: ejohnson@health.sdu.dk
Telefon: +45 91 11 74 34

Liza Sopina, Lektor
Dansk Center for Sundhedsøkonomi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
E-mail: lsopina@health.sdu.dk
Telefon: +45 65 50 83 84

Links

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye