Sydbank A/S

Sydbank afskaffer de negative indlånsrenter for alle kunder

Del

– og indfører positive renter for privatkunder på udvalgte konti. Sydbank afskaffer negative indlånsrenter for både private kunder og for erhvervskunder.

Det betyder, at Sydbank hæver indlånsrenten til 0 procent om året af hele indeståendet for indlån i danske kroner – både for private kunder og for erhvervskunder – med virkning fra 6. oktober 2022.

”Vi går en ny tid i møde, hvor vi i Sydbank afskaffer de negative indlånsrenter. Det er vi godt tilfredse med,” siger bankdirektør Jørn Adam Møller, Sydbank.

Ændringen sker på baggrund af, at Nationalbanken 9. september 2022 hævede den ledende rente med 0,75 procentpoint.

Ændring til erhvervskunder
Helt overordnet betyder det for Sydbanks erhvervskunderne, at:

  • Standardrenten på indlån i danske kroner ændres fra minus 0,55 procent til 0 procent om året.

Ændringer til private kunder

Sydbank indfører samtidig positiv indlånsrente på særlige indlånsprodukter til private kunder som fx. pensionskonti, deponering mv. På nogle konti vil indlånsrenten være positiv, hvilket vil sige op til 0,75 procent om året, og afhænge af kontoens indestående.

  • 0,40 procent om året for indestående under 100.000 kr.
  • 0,60 procent om året for indestående over 100.000 kr.
  • 0,75 procent om året for indestående over 500.000 kr.

Nyt opsparingsprodukt

”Vi har i samme omgang valgt at lancere et helt nyt opsparingsprodukt til private kunder, som vi endnu ikke har navngivet. Her er det muligt at hæve gratis én gang om måneden med en positiv indlånsrente på op til 0,75 procent – afhængigt af, hvad man har stående på kontoen,” siger Jørn Adam Møller.

På det nye opsparingsprodukt får man de her procentsatser i forhold til indestående:

  • 0,40 procent om året for indestående under 100.000 kr.
  • 0,60 procent om året for indestående over 100.000 kr.
  • 0,75 procent om året for indestående over 500.000 kr.

Sydbank indfører ligeledes positiv indlånsrente på følgende produkter til privatkunder – med virkning fra 6. oktober 2022:

  • Børn- og ungekonti: 0,60 procent om året
  • Aktionærkonti: 0,60 procent om året
  • Private Banking-konti: 0,75 procent om året

Kontakter

Billeder

Information om Sydbank A/S

Sydbank A/S
Sydbank A/S
Peberlyk 4
6200 Aabenraa

74372648http://www.sydbank.dk

Om Sydbank

Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.

Sydbank - Danmarks Erhvervsbank

Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum