2024 blev det næstbedste år i Sydbanks historie
På trods af global uro, nedskrivninger og faldende renter går det rigtig godt i Sydbank. Ifølge årsregnskabet, der netop er blevet offentliggjort, skyldes det stærke resultat især en stærk basisindtjening, hvor kunderne er gode til at investere.

Når alt er gjort op, har Sydbank leveret et godt resultat i det forgangne år. Resultatet for 2024 lander på godt 2.76 mia. kr. i 2024, hvilket er det næstbedste resultat i bankens historie.
- Det er et rigtig flot resultat, som især skyldes et stærkt forretningsmomentum med høj kundeaktivitet, og ikke mindst vores medarbejdere, der har været dygtige til at rådgive kunderne omkring bl.a. deres investeringer, siger administrerende direktør Mark Luscombe.
Han glæder sig over, at det stærke resultat er opnået trods nedskrivninger på især energivirksomheden Better Energy, der gik i rekonstruktion i udgangen af 2024 og kostede Sydbank 445 mio. kr.
Renterne falder, men udlånet stiger
I løbet af 2024 faldt renterne med samlet set 1 procentpoint i Danmark. Det kan mærkes – også i Sydbank, hvor renteindtægterne er faldet.
- Til gengæld kan vi se en stigning i bankudlån på 11 pct., hvilket er udtryk for, at banken er vokset på såvel erhverv som privat, forklarer Mark Luscombe.
I forbindelse med offentliggørelse af regnskabet kommer banken også med sine forventninger til det kommende år. Her forudser man moderat vækst i dansk økonomi med rentenedsættelser på 1 procentpoint.
Vigtigste tal for 2024 i Sydbank
- Årets resultat: 2.762 mio. kr. efter skat
- Basisindtjeningen er steget med 2 pct.
- Nedskrivninger på udlån i alt 595 mio. kr.
- Egenkapitalforretning efter skat: 18,6 pct.
Om Sydbank
Med rødder i det sønderjyske driver vi i dag en stærk og selvstændig landsdækkende bank, der kan og vil selv. For rygraden af dansk erhvervsliv og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning, er vi en bank for de fleste - men ikke den samme bank for alle. Gammeldags nærvær, ny teknologi - vi bruger det der virker. Vi kender vores kunder og er tæt på dem med rådgivning i øjenhøjde. Med de bedste samarbejdspartnere i ryggen skaber vi konkurrencekraft.
Sydbank - Danmarks Erhvervsbank
Følg pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sydbank A/S
Sydbank leverer solidt resultat i første kvartal7.5.2025 08:33:21 CEST | Pressemeddelelse
I et marked præget af økonomisk tilbageholdenhed leverer Sydbank et flot resultat for 1. kvartal 2025 – med en egenkapitalforrentning i toppen af den danske finansielle sektor, og med stigende kundetilfredshed, nettotilgang af kunder og styrket kapital under forvaltning.
Sydbank sætter 32-årig i spidsen for bankens digitale udvikling25.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Linette Damgaard Hansen får ansvaret for at realisere Sydbanks ambitioner inden for teknologi og innovation.
Sydbank får sin første kvindelige formand20.3.2025 19:43:41 CET | Pressemeddelelse
Ellen Trane Nørby overtager posten efter Lars Mikkelgaard-Jensen, som i februar annoncerede, at han stopper som formand i Sydbanks bestyrelse.
Ny områdedirektør skal gøre Sydbank større i Nordjylland20.2.2025 12:55:12 CET | Pressemeddelelse
Anette Nielsen skal drive Sydbanks nordjyske vækst, når hun træder ind i rollen som områdedirektør i Nordjylland.
Sydbank skal have ny bestyrelsesformand19.2.2025 08:51:02 CET | Pressemeddelelse
Efter næsten 10 år i Sydbanks bestyrelse har Lars Mikkelgaard-Jensen besluttet sig for at stoppe som formand og træde helt ud af bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum