Sweco vinder kyst- og havneprojekt i kæmpe skala: Kystanlæg langs Vestkysten skal levetidsvurderes
19.8.2021 07:00:00 CEST | Sweco | Pressemeddelelse

Efter et udbud har Kystdirektoratet betroet arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco at foretage en omfattende tilstands- og levetidsvurdering af infrastrukturelle anlæg og kystkonstruktioner langs den jyske vestkyst.
Kystdirektoratet ønsker nemlig at få klarhed over tilstanden af Vestkystens moler, sluseanlæg, navigationslys, kajanlæg, diger og dæmninger og alle anlæggenes levetid med fremtidens klima taget i betragtning. Nogle anlæg er næsten 100 år gamle, og projektet skal derfor klarlægge det fremtidige investeringsbehov for anlæggene.
- Det er et vigtigt projekt, fordi vi skal undersøge, om vores forreste værn ud mod Nordsøen er i stand til at modstå fremtidens klimaforandringer. Samtidig er det spændende, fordi opgaven kræver, at vi bringer forskellige fagkompetencer og eksperter i spil fra lokalt hold, regionalt og nationalt niveau samt verdensførende digespecialister fra Holland, forklarer Oliver Ries, teamleder i Kyst- og klimateamet i Sweco.
Grundigt eftersyn både over og under vand
I undersøgelsen af anlæggene skal lokale dykkerhold fra Hanstholm ud at se på konstruktionerne under vand. Konstruktionerne måles op over og under vandet af underrådgivere med state-of-the-art feltudstyr for at tilvejebringe en komplet 3D-datamodel over anlæggene, som taler sammen med Kystdirektoratets eget facility management-system.
Sweco hopper i gummistøvlerne og supplerer denne viden med en fysisk gennemgang. Den samlede viden bruger Sweco til at vurdere tilstanden og restlevetiden af anlæggene i relation til nedbrydning, klimaforandringer, havspejlsstigninger, ændrede bølgeforhold og kystmorfologi.
I en samlet rapport for alle konstruktionerne udarbejder Sweco en prioriteret liste for udbedringsbehov på baggrund af restlevetid. Desuden udpeger Sweco de fem værst medtagede anlæg, som har behov for at blive udbedret først.
- Vi har samlet landets førende eksperter i et team, der sikrer fremdrift og ensartethed i vurderingerne af anlæggene, og som følger projektet hele vejen i mål. En opgave i denne skala kræver et solidt organisatorisk set-up med unikke kompetencer og erfaringer, så vi får fart og kvalitet i projektet gennem automatiserede processer, siger Tore Lucht, afdelingschef i Swecos afdeling for havne og geoteknik.
Investering i maritim infrastruktur
Kystdirektoratet skal bruge undersøgelsen og rapporten som grundlag for, hvilke investeringer, der skal foretages i vores maritime infrastruktur og anlæg. De primære undersøgelser skal være færdige i midten af oktober, og hele arbejdet forventes færdigt ved udgangen af 2022. Projektet har en ramme på 20 mio. kr.
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder


Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 17.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 21 billion (EUR 2 mia. / DKK 14,8 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Nyt notat: Tætbefolkede byområder mangler beskyttelsesrum22.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af danske sikringsrum fra rådgivervirksomheden Sweco viser, at rummene er gamle, skævt fordelt og har utilstrækkelig kapacitet i centrale byområder.
Danmark har Europas dyreste vand, og prisen vil stige6.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om voksende udfordringer med rent drikkevand og mangel på kapacitet til at håndtere fremtidens forurening. I Danmark står vi i en paradoksal situation: Vi har vand nok, men mangler kapacitet til at rense det hurtigt nok. Løsningerne findes, men kræver markante investeringer i både rensning og nye boringer.
Sweco Danmark fastholder højt indtjeningsniveau i årets første kvartal28.4.2026 10:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leverer nøgletal for første kvartal af 2026, der viser fastholdt indtjening i et mere omskifteligt marked.
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
