Nyt notat: Tætbefolkede byområder mangler beskyttelsesrum

Den skærpede sikkerhedspolitiske situation i Europa har sat fokus på Danmarks civile beredskab, herunder beskyttelsesrum. Nu viser en kortlægning fra rådgivervirksomheden Sweco, at det står skidt til med den vigtigste type af beskyttelsesrum – de såkaldte sikringsrum, som findes i bolig-, erhvervs- og institutionsbygninger rundtom i landet.

Analysen bygger på data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) og kortlægger næsten 25.000 danske sikringsrum med en samlet kapacitet til lidt over 3,6 millioner mennesker. Det er 94 procent af alle beskyttelsesrumspladser i landet.

Kortlægningen viser et underskud af sikringsrumspladser i mange tætbefolkede områder i de større byer. Det fremgår også, at kun omkring en tredjedel af rummene ligger i boligbyggerier, mens mange findes i erhvervsområder forholdsvis langt fra beboelse.

”Hvis vi som samfund beslutter os for, at de her rum skal gøres klar til brug, vil det hurtigt stå klart, at mange af dem faktisk ligger ret langt fra, hvor mange mennesker bor og færdes,” siger Jakob Søland, teamchef for Eksisterende Byggeri og Specialer hos Sweco.

Sikringsrum er gamle og i ukendt stand

Sweco har også analyseret sikringsrummenes alder, og her er det tydeligt, at området har været nedprioriteret politisk i mange år.

”Etableringen af nye sikringsrum styrtdykkede efter afslutningen på den kolde krig og er stort set ophørt i det nye årtusind, efter at myndighederne holdt op med at stille krav om sikringsrum ved nybyggerier,” siger Jakob Søland.

Faktisk er der kun registreret 21 nyt beskyttelsesrum i BBR de seneste 15 år, og langt de fleste sikringsrum er temmelig gamle.

Flere end 90 procent ligger i bygninger, der er over 35 år gamle, mens mere end to tredjedele findes i bygninger, som er mere end 50 år gamle. Knap 40 procent findes i bygninger, der ikke har gennemgået større renoveringer i mindst 50 år.

På den baggrund vurderer Jakob Søland, at mange sikringsrum er i dårlig stand – hvis de overhovedet stadig er der.

”Der er en vis usikkerhed i BBR-dataen, og derfor kan man frygte, at der reelt er endnu færre sikringsrum, fordi nogle er blevet nedlagt gennem årene,” siger teamchefen.

”Derudover vil jeg forvente, at rummene generelt er i dårlig stand. Vægge, lofter og den grundlæggende betonstruktur er sandsynligvis stadig intakte, men de tekniske installationer er meget gamle og lever næppe op til nutidens krav. Det gælder blandt andet døre, ventilationsanlæg og andet udstyr.”

Stor opgave at gøre rum klar til brug

I Danmark har myndighederne – modsat i fx Sverige, hvor borgerne nemt kan finde det nærmeste beskyttelsesrum via et digitalt kort fra det svenske civilforsvar – ikke noget samlet overblik over sikringsrum og andre beskyttelsesrum.

Ønsker man et sådant overblik, enten på nationalt eller lokalt plan, er der formentlig brug for en langt mere finkornet kortlægning og gennemgang af de danske sikringsrum, vurderer Jakob Søland.

”Der vil nok være brug for at inddrage flere kilder end BBR-data for at få et retvisende billede lokalt, herunder eventuelt fysiske inspektioner, fordi vi har ladet stå til i så mange år,” siger Jakob Søland.

”Med næsten 25.000 sikringsrum fordelt over hele landet er det naturligvis en meget stor opgave. Vores analyse peger derfor på, at private og offentlige bygningsejere kan bidrage væsentligt til den generelle samfundssikkerhed ved at danne sig et overblik over deres egne sikringsrum – lidt ligesom når vi hver især sørger for at have vand og dåsemad i hjemmet til en nødsituation.”