Sweco opruster på trafikplanlægning i et opkøb af Via Trafik
Swecos opkøb af Via Trafik – Danmarks største specialist indenfor trafik og mobilitet – gør virksomheden til en væsentlig spiller indenfor trafikplanlægning, analyse og mobilitet. Via Trafiks kompetencer indenfor trafikanalyse- og planlægning er nemlig et stærkt fagligt match med Swecos kompetencer indenfor vejprojektering.
Med Via Trafiks specialister vil Sweco styrke kvaliteten af projekterne ved at tilbyde kunderne integreret rådgivning om trafik- og vejprojekter og efter behov inddrage viden og ydelser om støj, afvanding og miljø; byrum, broer og tunneller.
Om baggrunden for opkøbet siger Sweco Danmarks CEO, Dariush Rezai:
”Vi ser et stort potentiale i transport og infrastruktur de næste mange år, og med Via Trafik som en del af Sweco sikrer vi vores forudsætninger for at opnå succes i det marked. Med Via Trafik vokser vi ikke blot med 60 specialister med høj, anerkendt ekspertise; vi komplementerer også vores eksisterende set up og kompetencer indenfor trafikplanlægning og vejprojektering. Jeg glæder mig meget over at kunne byde Via Trafik velkommen i Sweco,” siger Dariush Rezai.
Via Trafik med hovedsæde i Birkerød blev grundlagt i 2000. Virksomheden har 60 medarbejdere fordelt på kontorer i Birkerød og Aarhus.
Milliardmarked i infrastruktur
Udbygningen og vedligeholdelsen af infrastrukturen i Danmark er blandt de centrale og vedvarende opgaver, som er forbundet med store investeringer de næste mange år. Ikke mindst projekter i Infrastrukturaftalen, som Folketinget vedtog i juni 2021. Det er det marked, Sweco nu styrker sig i.
Direktør for Infrastruktur, Vand & Miljø i Sweco Jes Hansen betegner Via Trafik som et ’enestående match’ for Sweco:
”Via Trafik og Sweco er fagligt og geografisk et enestående match med mange synergier, som vi glæder os til at realisere sammen. Med Via Trafik øger vi kvaliteten i vores projekter med mere integreret rådgivning indenfor trafikplanlægning og vejprojektering,” siger Jes Hansen.
Hos Via Trafik udtrykker partner og medstifter Mogens Møller begejstring for at blive en del af Europas største arkitekt- og ingeniørvirksomhed.
”Med Via Trafik i Sweco bliver vi én af markedets stærkeste rådgivere indenfor trafikplanlægning og vejprojektering. Vi glæder os til at kunne tilbyde vores kunder en bredere portefølje af ydelser ved at være en del af en multidisciplinær rådgivervirksomhed, der dyrker det tværgående samarbejde, men også den dybe faglige specialisering,” siger Mogens Møller, og fortsætter:
”Vi kender Sweco fra flere fælles vellykkede projekter – kemien er i top og samarbejdet en fornøjelse. Via Trafik passer godt ind i Swecos decentrale model, hvor den enkelte rådgiver har et stort fagligt ansvar samt tillid og mandat fra ledelsen til at træffe de rette beslutninger. Det er en super dag for begge virksomheder,” slutter han.
Fakta: Via Trafik Rådgivning A/S bliver en del af Sweco Danmark A/S
De to virksomheder kan sammen offentliggøre, at Sweco Danmark A/S har opkøbt Via Trafik pr. 1. november 2022.
Om Via Trafik Rådgivning A/S
- Via Trafik er stiftet i 2000 af seniorpartnerne Mogens Møller, Peter Stanley Andersen og Ulrik Valentin Hansen
- Via Trafik tæller i dag 60 medarbejdere med speciale i trafik og mobilitet. Medarbejderne er hovedsageligt ingeniører, arkitekter og specialister
- Virksomheden beskæftiger sig med trafikplanlægning, trafikanalyse, vejprojektering samt borgerinddragelse
- Virksomhedens kunder er kommuner og offentlige myndigheder som Regionerne, Vejdirektoratet, Københavns Lufthavne, Metroselskabet og Movia samt private virksomheder og arkitekter
- Via Trafik har hovedkontor i Birkerød, mens 15 medarbejdere arbejder fra et kontor i Aarhus og fire fra lokalkontorer i Ringkøbing, Thisted og Kerteminde
Om Sweco Danmark A/S
- Sweco Danmark A/S er en del af Sweco – Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed med 18.500 medarbejdere i 13 lande og med projekter i mere end 70 lande verden over
- Sweco Danmark har 1.400 medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg, Aarhus, Kolding, Sønderborg, Odense, Holeby, Slagelse og København
- Sweco Danmark rådgiver om alle arkitekt- og ingeniøropgaver og leverer ofte projekterne som integreret rådgivning
- Sweco Danmark er baseret på ingeniørvirksomheden Carl Bro, der blev grundlagt i 1959
- CEO i Sweco Danmark er Dariush Rezai, og CFO er Jeppe Allert Madsen. De to udgør direktionen i Sweco Danmark
- Sweco Danmarks omsætning var i 2021 1,4 mia. kr. med en overskudsgrad på 9,6%
Om opkøbet
- Via Trafik og de 60 medarbejdere bliver etableret som et selvstændig Trafik- & Mobilitets forretningsområde i Sweco
- Via Trafik bliver et stærkt supplement til Swecos forretningsområde Vej, der tæller i alt 73 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Slagelse, Odense, Aarhus og Aalborg
- Trafik & Mobilitet samt Vej indgår i Swecos division Infrastruktur, Vand & Miljø under ledelse af Jes Hansen med i alt 465 medarbejdere
- Med Via Trafik bliver Sweco én af markedets stærkeste rådgivere indenfor trafikplanlægning og vejprojektering i Danmark
- Via Trafik styrker Swecos planer om at vokse i Aarhus ved at tilføre medarbejdere i Jylland til Swecos kontor i Willemoesgade i Aarhus
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.500 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 23 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark8.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
Milliardinvesteringer kræver biodiversitet fra dag ét26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter. Samtidig viser rapporten, at mange løsninger allerede findes. Ifølge den danske medforfatter haster det at få dem i brug. Når biodiversitet først integreres, er naturpositive projekter langt fra utopiske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
