Sweco Architects henter ny markedsdirektør
Efter flere år på toneangivende tegnestuer er Mia Scheel netop tiltrådt som ny markedsdirektør i Sweco Architects.
40-årige Mia Scheel er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole med bred erfaring senest i kundevendte og markedsdrivende funktioner. Hun kommer fra en stilling som projektchef i RUM, tidligere som partner i ZESO Architects, ligesom hun har været en del af tegnestuerne hos bl.a. EFFEKT Arkitekter, COBE og WHITE Arkitekter i Sverige.
I sin nye stilling får hun ansvaret for at styrke det private bolig-, transformations- og erhvervssegment i samarbejde med Sweco Architects markedschefer i Øst.
”Med Mia får vi en profil, der passer perfekt ind i vores kundeorienterede kultur, som er initiativrig og i stand til at se muligheder i projekterne og i markedet. Hun har et stærkt netværksgen, der sammen med hendes flair for arkitektur gør hende til et aktiv både hos kunderne og internt i organisationen. Jeg glæder mig til samarbejdet og til, at vi med Mia ombord kan sætte yderligere skub på vores strategiske indsatsområder,” siger Mick Schou Rasmussen, direktør i Sweco Architects.
Bindeled for integreret rådgivning
En nøglerolle for Mia Scheel bliver som bindeled og gennemgående figur på tværs af projekterne og i direkte dialog med kunderne at levere integreret rådgivning med bæredygtighed som rød tråd.
”Jeg er begejstret og stolt over at blive en del af Sweco Architects og bidrage til den fortsatte positive udvikling og vækst. Nærvær og indlevelse i mennesker og i projekterne er altafgørende, og jeg glæder mig til at blive en del af et hus, hvor vi gennem samarbejdet mellem de æstetiske og tekniske discipliner kan skabe smukke, sammenhængende og bæredygtige projekter, der er gennemtænkt fra start,” siger Mia Scheel, der bl.a. tidligere i karrieren har undervist i bæredygtighed og arbejdet som bæredygtighedskonsulent.
Swecos arkitektforretning tæller mere end 320 arkitekter, hvoraf godt 180 arbejder ud fra Swecos hovedkontor i København, mens 140 arbejder fra Swecos kontorer i Vestdanmark. Sweco råder over Danmarks største bæredygtighedsteam i byggeriet med speciale i DGNB-certificeringer og livscyklusvurderinger
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtPresseansvarlig
Tlf:+45 3117 7117morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Information om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 18.000 arkitekter, ingeniører og andre specialister, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 22 mia. (EUR 2,1 mia. / DKK 15,5 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco skal levere forundersøgelser til fire havvindmølleparker i Kattegat og Østersøen20.3.2024 10:05:16 CET | Pressemeddelelse
Sammen med hollandske Deltares skal Sweco for Energinet levere meteorologiske og oceanografiske (MetOcean) undersøgelser for fire nye havvindmølleparker i Kattegat og Østersøen, der understøtter omstillingen til et grønt energisystem.
Sweco udvider LCA-database til at måle og analysere CO2-belastning i byggeriet13.3.2024 08:24:50 CET | Pressemeddelelse
Samarbejde og videndeling er vejen frem i transformationen af byggeriet. På den baggrund har arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco nu udvidet sin omfattende LCA-database til mere end 160 beregnede nybyg- og renoveringsprojekter. Databasen giver en struktureret adgang til at måle og analysere CO2-belastningen i byggeri og er åben for alle.
Sweco vokser for 6. år i træk og øger indtjeningen9.2.2024 07:34:06 CET | Pressemeddelelse
Sweco fortsætter med at udbygge forretningen i Danmark og leverer for sjette år i træk fremgang i både omsætning og indtjening. Udviklingen er drevet af en diversificeret forretning, et vedholdende strategisk fokus og tilgang af flere projekter, der understøtter samfundets grønne omstilling.
Arkitektprofil med energifokus til Sweco i Aalborg1.2.2024 08:21:57 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt Kim Flensborg tiltræder den 1. februar hos Sweco Architects på kontoret i Aalborg. Med tilgangen styrker Sweco Architects sit engagement i den igangværende transformation af energisektoren.
Sweco skal hjælpe Tårnby Forsyning med at konvertere Dragør fra gas til fjernvarme11.1.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme har valgt arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco som rådgiver i processen med at etablere fjernvarme til forventeligt 4.500 kunder i Dragør Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum