Svømmer klar til de Paralympiske Lege for tredje gang

”Jeg var kun 16 år, da jeg deltog for første gang til PL i 2012. I dag er jeg blevet voksen og mere erfaren. Jeg kender gamet, så alderen kommer mig til gode,” fortæller Amalie Vinther, der bor og træner i Aarhus, men oprindeligt kommer fra Thisted.
Erfaringen fra de to forrige PL i London 2012 og Rio 2016 håber hun at kunne drage nytte af i Tokyo:
”Jeg ved, hvordan jeg skal styre nerverne og hvordan det hele fungerer. Både i hallen og i den paralympiske by. Og så er jeg blevet mere bevidst om min egen krop i forskellige situationer. Det betyder at jeg kan være 100% på, når jeg står på skamlen og skal hoppe i, fortæller den nu 24-årige svømmer, der går efter en plads i top fem, men drømmer om medalje i favoritdisciplinen 400 m fri.
Også hos DIF (Danmarks Idrætsforbund), der er ansvarlig for den danske delegation til PL, vækker det begejstring, at Amalie Vinther skal med igen.
”Jeg er imponeret over, at hun har kunnet blive på så højt et niveau i så mange år i træk. Vi er rigtig glade for at have hende med på holdet, og det betyder meget at have en med, der kan dele ud af sin erfaring. Hun ved, hvad det vil sige at være til PL – både fysisk og mentalt. Det er en stor styrke” siger Nicklas Bjaaland, der er DIF’s PL chef de mission.
Savner vandet
Amalie Vinther har netop fået beskeden om, at hun er blevet udtaget på baggrund af de internationale kvalifikationskrav, og det har skabt stor glæde:
”Jeg har aldrig været væk fra vandet så længe som under nedlukningen af Danmark. Vandfølingen er vigtig, og det er frustrerende ikke at kunne komme i bassinet. Men derfor er det også rigtig dejligt, at jeg nu er blevet udtaget officielt. Det giver mig helt sikkert mere motivation i denne her tid,” fortæller Amalie Vinther, der har spastiske lammelser i højre side. Hun forventer dog – med hjælp fra Team Danmark - at kunne få adgang til svømmetræning igen fra uge 22.
Praktik erstatter PL
Til daglig læser Amalie Vinther til pædagog på VIA University College i Århus, men havde oprindeligt taget orlov og udskudt sin sidste praktik for at kunne fokusere på PL i august 2020.
Med udsættelsen af PL til 2021 er der nu vendt op og ned på det hele, og Amalie har med hjælp fra studiet fået en praktikplads og udskudt sin orlov, så hun udnytter ventetiden bedst muligt. Hos Team Danmark er man utrolig glad for, at Amalie Vinther har været så hurtig til at lægge nye planer. Det skaber de mest optimale vilkår for både elitetræning og studie.
”Amalie Vinther bliver rigtig spændende at følge til PL. Hun har lige som alle andre været kastet ud i en ekstraordinær situation med udskydelsen af PL til 2021. Det er imponerende, at vores uddannelsespartner har formået at være så fleksible over for atleterne, og det er også rigtig godt gået af Amalie, at hun på kort tid har omstillet sig til den nye virkelighed og både står stærkt i og uden for sportens verden,” siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.
Det er første gang, at DIF står for den danske delegation og arbejdet med at optimere Danmarks deltagelse til de Paralympiske Lege i Tokyo sker i tæt samarbejde med Parasport Danmark og Team Danmark.
FAKTA:
Navn: Amalie Østergaard Vinther
Født: 24-12-1995
Disciplin: Svømning – primære disciplin er 400 m fri
Klub: Aarhus Swim
Bor i: Århus
Født i: Thisted
Klasse S8, SB7, og SM8
Handicap: Cerebral Parese i højre side
Udvalgte resultater:
2 x bronze ved EM 2018
1 x bronze, 1 x sølv, 1 x guld ved EM i 2016
Tidligere PL-deltagelse: London 2012, Rio 2016
Tidligere udtagne atleter til PL-truppen
- Bordtennis - Peter Rosenmeier
- Taekwondo - Lisa Kjær Gjessing
- Atletik (længdespring og 100m) - Daniel Wagner
- Atletik (diskos) - Kristel H. Walthe
For yderligere kommentarer kontakt:
Nicklas Bjaaland, PL chef de mission, DIF: 29723839, nbj@dif.dk
Michael Møllgaard Nielsen, sportschef, Parasport Danmark: 20820269, mmn@parasport.dk
Lone Hansen, direktør, Team Danmark: 60382527, loha@teamdanmark.dk
Forberedelserne til de Paralympiske Lege kan følges via Facebook (Danmark til PL) og Instagram (@danmarktilpl). Det officielle danske PL-hashtag er #allfordenmark
Foto: BESTSELLER for DIF og Team Danmark
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DSV er ny olympisk logistik- og transportpartner6.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frem til og med 2028 vil DSV håndtere fragten ved Danmarks deltagelse ved hele 11 olympiske og paralympiske events samt ved DIF DM-ugerne.
Idrætten vil hjælpe virksomheder med at tage socialt ansvar6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund (DIF) og NGO’en GROW skal vise, hvordan virksomheder omkring de større sportsklubber kan tage socialt ansvar og skabe øget værdi for både samfundet og forretningen – og få flere mennesker i job.
Kender du Danmarks Sejeste Idrætslærer?3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De gør mere end at undervise i idræt – de former fællesskaber og styrker elevernes trivsel. Nu åbner DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt for indstillinger til prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer 2025.
De mindste børn er markant mere aktive i idrætsforeninger2.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skræddersyede tilbud til de mindste har gjort, at børn starter tidligere i idrætsforeningerne. Der er dog fortsat en ulighed i deltagelsen, der ifølge DIF kalder på bedre samarbejde på tværs af foreninger og kommunale institutioner.
Danmarks bedste holdkammerat er fra Horsens, Toreby-Sundby eller Aalborg31.10.2025 09:22:23 CET | Pressemeddelelse
Blandt 180 stærke indstillinger er der udvalgt 3 finalister, der skal kæmpe om hæderen og den velfortjente hyldest til Sport 2025 i Herning i januar måned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


