Svinkløv Badehotel vinder prisen for årets bedste ret med fisk og skaldyr
29.11.2022 10:52:22 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Der var hård kamp mellem nogle af Danmarks bedste og dygtigste kokke om at vinde prisen Årets Ret med Fisk & Skaldyr. De nominerede kokke havde forinden præsenteret juryen for hver deres bud på en nyskabende ret med fisk og skaldyr.
Den. 28. november blev konkurrencen endelig afgjort, da spiseguiden White Guide – sammen med Landbrug & Fødevarer - havde inviteret Danmarks gastronomiske scene til deres årlige prisuddeling. Årets vinder af Landbrug & Fødevarers pris blev Svinkløv Badehotel med kokkene Emil Kirkegård og Oliver Bendi i spidsen
Til klapsalver rundt om i hele salen og omringet af deres kollegaer, modtog de stolte vindere prisen Årets Ret med Fisk & Skaldyr og vinderchecken på 20.000 kroner, som blev overrakt af Kenn Skau Fischer, administrerende direktør for Danmarks Fiskeriforening.
Selvom feltet var utrolig stærkt, gjorde vinderetten, som har sit udgangspunkt i jomfruhummer, sig alligevel bemærket hos den imponerede jury, der blandt andet sagde:
- Retten fremstår enkel, men overrasker med veludført kompleksitet og en vanvittig tilberedt jomfruhummer. Eksotiske, men genkendelige smage bidrager til en elegant brug af sødme og fedme. Det ubestridte hovedemne præsenteres uhørt skarpt og tilberedt. En stor ret.
Årets Ret med Fisk og Skaldyr, der er støttet af Danmarks Fiskeriforening PO og Partnerskabet for fisk og skaldyr, er med til at sætte stort fokus på alle de forskellige og velsmagende retter, man kan lave med fisk og skaldyr.
- Vi ved, at kokkene i hele landet elsker fisk og skaldyr og med denne konkurrence skabes en platform, hvor de dygtigste kan eksperimentere og spille med musklerne. Igen i år har interessen været stor, og det er et ekstremt stærkt felt af topkokke fra hele landet, som har skabt tre innovative og velsmagende retter. Niveauet er uhørt højt, og det øgede fokus kan være med til at inspirere de danske køkkener til at lave og spise flere retter med fisk og skaldyr, siger Anders Nicolajsen, seniorkonsulent for Foodservice og Gastronomi i Landbrug & Fødevarer.
Årets Ret med Fisk og Skaldyr er dog ikke den eneste pris, som er blevet uddelt på Axelborg den. 28. november. Vinderen af Årets Ret med Gris blev også kåret. Her blev det Restaurant Resumé i Svendborg som løb med sejren. Derudover blev den nye pris Årets Ret med Økologisk Ost også kåret. Vinderen blev restaurant Formel B.
De øvrige nominerede til Årets Ret Fisk og Skaldyr 2022 var:
- Formel B, København V
- Okê, Ruths Hotel, Skagen
FAKTA
Om ’Årets Ret med Fisk & Skaldyr 2022’:
Prisen uddeles af Landbrug & Fødevarer. Vinderen findes ved juryvotering efter, at juryen har besøgt de fire nominerede restauranter og kokke og smagt deres konkurrenceret med fisk og skaldyr.
De 6 jurymedlemmer er:
- Svend Rasmussen (Tv-vært, kok og madanmelder TV2)
- Helle Brønnum Carlsen (forfatter, madanmelder Whiteguide, Børsen & Politiken)
- Mikkel Maarbjerg (forfatter, kok og direktør i Maarbjerg & Kirk)
- Daniel McBurnie, (køkkenchef og sidste års vinder)
- Thomas Herman, (kok, forfatter, TV-vært)
- Anders Nicolajsen (L&Fs seniorkonsulent for Gastronomi & Foodservice)
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Danmarks økologieksport falder11.11.2026 08:55:45 CET | Pressemeddelelse
Danmark eksporterede økologiske varer for 3,6 mia. kr. i 2025, svarende til en nedgang på 2 pct. Landbrug & Fødevarer efterlyser flere midler til eksportfremstød, så eksporten kan bidrage til at indfri regeringens økologimål.
Priserne for Årets ret med fisk og skaldyr, gris, grønt og ost blev overrakt ved et stort kulinarisk awardshow på Villa Copenhagen9.11.2026 23:11:26 CET | Pressemeddelelse
København, 9. november 2026 – I aften kulminerede de traditionsrige kokkekonkurrencer, da Landbrug & Fødevarer for første gang overrakte hele fire priser: Årets ret med fisk og skaldyr, Årets ret med gris, Årets ret med grønt og Årets ret med ost 2026. Omkring 150 retter blev indstillet på tværs af de fire kategorier, og 12 restauranter nåede frem til nomineringen. Vinderne blev MOTA, Jatak, Moment og Treetop.
Hummer fra klo til hale - restaurant MOTA vinder Årets ret med fisk og skaldyr 20269.11.2026 23:04:43 CET | Pressemeddelelse
I aften blev vinderen af Årets ret med fisk og skaldyr 2026 offentliggjort, da Landbrug & Fødevarer kårede årets vinder på Villa Copenhagen i København. Restaurant MOTA løb med sejren for sin hummerret, der forener havets råvarer med lokale råvarer fra lokalområdet i Odsherred. Årets ret med fisk og skaldyr er udført med støtte fra Fiskeafgiftsfonden.
Majroen i hovedrollen - Moment på Djursland vinder den allerførste Årets ret med grønt9.11.2026 22:57:19 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Årets ret med grønt blevet uddelt, og den første vinder blev restaurant Moment i Rønde på Djursland. Køkkenchef Fabrizio Ferla og hans team vandt med en ret, hvor én enkelt grøntsag- majroen - stod som den ubestridte stjerne på tallerkenen.
Treetop udviklede sin egen ost og vandt Årets ret med ost 20269.11.2026 22:54:50 CET | Pressemeddelelse
Blandt et stærkt felt blev det Treetop på Munkebjerg Hotel i Vejle, med køkkenchef Bjarke Jeppesen i spidsen, der løb med sejren i Årets ret med ost 2026. Restauranten var også nomineret sidste år, og i år gik den skridtet videre: I samarbejde med Them Mejeri har køkkenet udviklet en helt ny ost specifikt til vinderretten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



