Majroen i hovedrollen - Moment på Djursland vinder den allerførste Årets ret med grønt
9.11.2026 22:57:19 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er Årets ret med grønt blevet uddelt, og den første vinder blev restaurant Moment i Rønde på Djursland. Køkkenchef Fabrizio Ferla og hans team vandt med en ret, hvor én enkelt grøntsag- majroen - stod som den ubestridte stjerne på tallerkenen.

Efter flere års efterspørgsel har Landbrug & Fødevarer i år lanceret en kokkekonkurrence, hvor grønt ikke er tilbehør, men hovedrollen. Prisen skal anerkende de kokke og restauranter, der formår at løfte grøntsager, bælgfrugter og andre planterige råvarer til nye gastronomiske højder med smag, teknik og kreativitet i centrum.
Moment, der i år fejrer 10-års jubilæum, tog udfordringen bogstaveligt. Vinderretten er bygget op omkring én råvare: en braiseret og glaseret majroe serveret med grønne bønner, sukkerærter, creme af brioche og en sauce med dildsaft, kvæde og rabarber.
-Årets vinder har gennem flere år været med til at løfte det grønne køkken til nye højder. Juryen oplevede en ualmindeligt helstøbt og gennemtænkt ret, hvor der var styr på smag, nuancer, teksturer og fortælling. Med fokus på en enkelt råvare, og ikke en af dem, der umiddelbart er nemme, formåede køkkenet at skabe en ret, hvor intet manglede, og alt spillede. Ganske enkelt en servering, der blæste juryen bagover, og hvor det grønne stod som den ultimative stjerne på tallerkenen, lød begrundelsen fra juryen.
-Årets ret med grønt har været længe ventet, og mange restauranter har set frem til endelig at kunne spille med musklerne. I år bliver Årets ret med grønt så uddelt for første gang, og der er mange kokke, der har gjort sig umage. Årets vinder blæste simpelthen juryen bagover med en ualmindeligt helstøbt ret, bygget op omkring én råvare, der både var dyrket til perfektion og behandlet med enorm gastronomisk præcision. Det viser, hvor langt det grønne køkken er kommet, og hvor stor en gastronomisk oplevelse grøntsager kan skabe, når råvare, håndværk og smag går op i en højere enhed. Gæsterne kan se frem til at smage en ret, der sætter det grønne i centrum som stjernen i serveringen og med smagen i fokus, siger Anders Nicolajsen, chef for foodservice og gastronomi hos Landbrug & Fødevarer.
Til stor applaus modtog køkkenchef Fabrizio Ferla og hans team vinderdiplomet og en check på 25.000 kroner, overrakt af kokken Emile van der Staak fra den hollandske restaurant De Nieuwe Winkel i Nijmegen. Restauranten har to Michelinstjerner og blev i både 2022 og 2023 kåret som verdens bedste grøntsagsrestaurant af We’re Smart Green Guide.
-It’s an incredible feeling. For me, this dish represents everything we do at the restaurant. It’s just one dish, of course, but it reflects the philosophy and approach that we bring to everything we create, every single day.This particular dish also takes me back to my Italian roots and my heritage, which makes it even more special to me. I’m really proud of how it has come together, and I couldn’t be happier with this recognition, sagde Fabrizio Ferla, da han og teamet modtog prisen på scenen.
Om Årets ret med grønt
Årets ret med grønt er arrangeret af Landbrug & Fødevarer og finansieret af Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Med prisen ønsker Landbrug & Fødevarer at inspirere branchen, styrke udviklingen af det grønne køkken og fejre de retter, der viser, hvordan planterig gastronomi kan være både kompromisløs, nyskabende og fuld af smag.
Alle indstillinger blev gennemgået af et panel af fagprofessionelle, som udvalgte de nominerede. Derefter besøgte juryen hver af de nominerede restauranter for at smage retten på stedet, og et filmhold optog samtidig et mini-portræt af retten, kokken og restauranten bag. Vinderen blev offentliggjort ved et awardshow på Villa Copenhagen i forbindelse med lanceringen af White Guide 2026. Du kan læse mere om Landbrug & Fødevarers kokkekonkurrencer på www.åretsretmed.dk eller følge med på Instagramprofilen @gastroevents_lf.
Alle tre nominerede restauranter til Årets ret med grønt 2026 var:
- Moment, Rønde
- ARO, Odense
- Domestic, Aarhus
De 8 jurymedlemmer:
- Svend Rasmussen (madanmelder og redaktionschef)
- Helle Brønnum Carlsen (forfatter og madanmelder)
- Mikkel Maarbjerg (køkkenchef og medejer, restaurant VIE)
- Daniel McBurnie (kok og køkkenchef, Restaurant Lyst)
- Thomas Herman (kok, forfatter, tv-vært)
- Anders Nicolajsen (chef for foodservice og gastronomi, Landbrug & Fødevarer)
- Rasmus Palsgård (madjournalist og madanmelder, Feinschmeckeren)
- Mikkel Wejdemann (gastronomisk konsulent, MadMikkel)
Kontakter
Anders NicolajsenChefkonsulent, Gastronomi & Foodservice, L&F
Tlf:5364 5853andn@lf.dkLandbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Priserne for Årets ret med fisk og skaldyr, gris, grønt og ost blev overrakt ved et stort kulinarisk awardshow på Villa Copenhagen9.11.2026 23:11:26 CET | Pressemeddelelse
København, 9. november 2026 – I aften kulminerede de traditionsrige kokkekonkurrencer, da Landbrug & Fødevarer for første gang overrakte hele fire priser: Årets ret med fisk og skaldyr, Årets ret med gris, Årets ret med grønt og Årets ret med ost 2026. Omkring 150 retter blev indstillet på tværs af de fire kategorier, og 12 restauranter nåede frem til nomineringen. Vinderne blev MOTA, Jatak, Moment og Treetop.
Hummer fra klo til hale - restaurant MOTA vinder Årets ret med fisk og skaldyr 20269.11.2026 23:04:43 CET | Pressemeddelelse
I aften blev vinderen af Årets ret med fisk og skaldyr 2026 offentliggjort, da Landbrug & Fødevarer kårede årets vinder på Villa Copenhagen i København. Restaurant MOTA løb med sejren for sin hummerret, der forener havets råvarer med lokale råvarer fra lokalområdet i Odsherred. Årets ret med fisk og skaldyr er udført med støtte fra Fiskeafgiftsfonden.
Treetop udviklede sin egen ost og vandt Årets ret med ost 20269.11.2026 22:54:50 CET | Pressemeddelelse
Blandt et stærkt felt blev det Treetop på Munkebjerg Hotel i Vejle, med køkkenchef Bjarke Jeppesen i spidsen, der løb med sejren i Årets ret med ost 2026. Restauranten var også nomineret sidste år, og i år gik den skridtet videre: I samarbejde med Them Mejeri har køkkenet udviklet en helt ny ost specifikt til vinderretten.
Kantonesisk nose-to-tail med gris fra Troldgaarden - Jatak på Nørrebro vinder Årets ret med gris 20269.11.2026 22:52:24 CET | Pressemeddelelse
Jatak på Nørrebro, med medejer Jonathan Tam i spidsen, imponerede juryen i dette års kokkekonkurrence med en servering, der tog udgangspunkt i kantonesiske traditioner og udnyttede hele grisen.
Fra garniture til hovedrolle: Hele fødevarekæden samles om at gøre det grønne uimodståeligt9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag samler Planteriget: Grønt Symposium 250 producenter, grossister, kantiner, cateringvirksomheder, kokke og andre fagfolk på Villa Copenhagen. Med internationale navne som Emile van der Staak og Kirk Haworth på scenen er det et af de største arrangementer i Danmark med fokus på det planterige måltid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

