Svensk boligskat er løsningen for Danmark

DEBAT:

(Preben Merrild Angelo, adm. direktør, RealMæglerne)

Mens skatteministeriet stadig forsøger at finde en måde at beregne boligskatten på, og mens 800.000 boligejere venter på at få de 14 mia. kr. tilbage (2019-niveau), som de har betalt for meget i boligskat, er det måske på tide, at vi i Danmark én gang for alle skrotter en udtjent boligskattemodel, der aldrig rigtig kom til at fungere?

Nu er 85.000 boligejere endda forsvundet ud af ligningen, mens vi venter. Læs mere i link ovenfor.

Helt tilbage fra 2001 har boligskatterne og vurderingsgrundlaget for ejerboliger været upræcise. Nogen har betalt for lidt, og mange for meget.

Betaler skat af nul-gevinst

Det store kaos omkring boligbeskatningen og kvalerne med at fordele skattebyrden fair, udstiller i den grad problemet i den danske boligskattemodel, som det har været lige fra begyndelsen:

Når priserne år efter år ikke er steget for hundredetusindevis af boligejere i de mange år, de har ejet boligen, hvorfor har de så skullet betale løbende beskatning af noget, de IKKE har tjent 1 krone på?

Som RealMæglerne nyligt har dokumenteret, er pludseligt høje prishop et storbyfænomen, som viser sig i perioder, hvor efterspørgslen stiger, og hvor udbuddet ikke er højt nok. Og i København, Aarhus mv. skyldes det jo bl.a., at politikerne selv i årevis har godkendt, at der er blevet bygget for stort og for dyrt. Det vil sige, at der ikke er boliger nok til politimanden, sygeplejersken, skolelæreren og singlen.

Læs mere her:https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/politikerne-tager-fejl-i-debat-om-tegn-paa-boligboble

Hvad politikerne glemmer er, at prisudviklingen i opland og landkommuner ikke er et billede af prisudviklingen i byerne. I landkommunerne har hundredtusindvis af boligejere år efter år betalt løbende boligbeskatning af en værdi, som korrigeret for inflation i bedste fald er gået i nul i forhold til, hvad værdien var sidste år.

Stil en statsgaranti

Det næste problem er, at tilvæksten i landdistrikterne står i stampe. Masser af boligkøbere drømmer om en fremtid der, men må ikke låne pengene til at købe drømmeboligen, fordi bankerne og realkreditten er pålagt en række krav fra Finanstilsynet. De må derimod gerne låne pengene til at købe en tre gange så dyr bolig i byen. En problemstilling, som RealMæglerne gang på gang har foreslået løst ved at stille en statsgaranti på lånet, så tilvæksten og garantien for murstenens værdi bliver selvforstærkende.

Læs mere her: Stor ejendomsmæglerkæde ønsker statsgaranti på lån til landdistrikterne

Læs mere her: Stram kreditpolitik skaber ond cirkel for Udkantsdanmark

Læs mere her: Giv boligkøbere i udkantsdanmark lån med 20 procents statsgaranti

Og netop her kommer en gentænkning af boligskattesystemet ind i billedet. For hvorfor gør vi ikke som svenskerne og betaler boligbeskatning af den faktiske værdi, som er tilgået boligen, imens vi har ejet den.

* Herunder tre regneeksempler på svensk:

Eksempel (1), (2), (3)	Beskatning
1) Larsson køber en bolig til 700.000 kr. og sælger den efter to år til 900.000 kr.	Fastighetsafgift til kommunen (0,75% af 700.000 kr. i to år): -10.500,- Reavinsskatten (22% af en fortjeneste på 200.000 kr.): -44.000,-
2) Svensson køber en bolig til 700.000 kr. og sælger den efter to år til 600.000 kr.	Fastighetsafgift til kommunen (0,75% af 700.000 kr. i to år): -10.500,- Reavinsskatten (50% fradrag på tab): +50.000,- (fradrag)
3) Petersson køber en bolig til 700.000 kr., bruger 300.000 kr. på forbedringer og sælger den efter to år til 1.200.000 kr.	Reavinst: 1.200.000 - 700 000 - 300 000 = 200 000 kr. Fatsighetsafgift til kommunen (0,75% af 700.000 kr. i to år): -10.500,- Reavinsskatten (22% af en fortjeneste på 200.000 kr.): -44.000,-

Kilde: Ingemar Bengtsson, PhD in Economics, Senior Lecturer, Director of Studies, Real Estate Science, LTH, Lund University

* Beregningen er foretaget på eksempel over to år. Danskerne bor i gennemsnit i deres ejerbolig i over 10 år. Derfor kan beregningen ikke bruges til en direkte sammenligning mellem en dansk boligejer og en svensk. Hvis en beregning ønskes for dette, står RealMæglerne gerne til rådighed.

Den svenske boligskattemodel tilgodeser en fair beskatning for den enkelte, fordi boligejeren kun beskattes af den faktiske værdi mellem køb og salg, og ikke beskattes løbende af enten 0-værdi eller negativ prisudvikling.