Svanemærket skærper kravene til legetøj

Der har de seneste år været flere eksempler på legetøj, som er blevet trukket tilbage fra butikkerne, fordi det indeholdt skadelige kemikalier. Samtidig har flere undersøgelser vakt opmærksomhed: Sidste år viste en undersøgelse, at legetøj fremstillet af visse typer genanvendt plast indeholder stoffer, der er sundhedsskadelige. Og tidligere i år viste ny forskning fra bl.a. DTU, at mere end 100 kemikalier, der bruges i plastlegetøj, kan være sundhedsskadelige for børn.

Det er derfor ikke uden grund, at hver 4. dansker ønsker et større sortiment af miljømærket legetøj. For skrappe kemikaliekrav er netop et af Svanemærkets kendetegn, især når det handler om produkter til børn:

”I de nye kriterier er kravene til kemikalier blevet strammet. Det gælder både de kemikalier, der anvendes i materialer, fx i genanvendt plast, og i overfladebehandlinger. Samtidig kræver Svanemærket som noget nyt dokumentation for, at legetøjsdirektivets krav er overholdt. Det sker som en reaktion på de seneste års øgede fokus på skadelig kemi i legetøj,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

I legetøj udelukker Svanemærket bl.a. stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade vores reproduktionsevne – og ligeledes tungmetaller, parfume, nanopartikler, ftalater samt bisphenol A, B, F, S og AF.

Efterspørgsel fra både forbrugere og offentlige indkøbere

Netop de skrappe kemikaliekrav og den uafhængige tredjepartscertificering er nok en del af grunden til, at hele 44 % af danskerne ville vælge et svanemærket alternativ, hvis det var tilgængeligt, når de køber legetøj – og 30 % er tilsvarende villige til at betale mere for svanemærket legetøj.

”Børn er i tæt kontakt med legetøj – det gælder ikke kun de helt små, men også større børn. Samtidig er børn særligt sårbare overfor påvirkning fra uønskede kemiske stoffer, og vores tests viser, at der kan være uønsket kemi i legetøj. Svanemærket er et godt pejlemærke for forældre at gå efter, hvis de vil styre uden om legetøj med uønsket kemi, og vi håber derfor, at markedet vælger at bruge de nye kriterier som en anledning til at imødekomme forbrugernes ønske om mere miljømærket legetøj,” siger Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Men det er ikke kun forbrugerne, der efterspørger mere miljømærket legetøj. Det samme gør mange offentlige indkøbere:

”I Københavns Kommune arbejder vi for at øge udbuddet af miljømærkede produkter gennem tidlige markedsdialoger, og i 2018 satte vi fokus på legetøj. 36 kommuner bakkede op, og det har allerede ført til øget udvalg. Men vi ser gerne, at udvalget bliver endnu større – og håber, at de nye krav til legetøj kan inspirere endnu flere til at følge trop, da Svanemærket gør det nemt at være grøn indkøber og at passe på vores yngste borgere, siger David Salomonsen, Chef for CSR og Indkøbsjura i Københavns Kommune.

Svanemærket sælger bare

En af de virksomheder, der har oplevet stor værdi ved Svanemærket, er legetøjsproducenten dantoy, som var den første virksomhed til at lancere svanemærket legetøj: 

”Svanemærket er en styrke i sig selv. Mærket er virkelig stærkt og kendt herhjemme, men vi ser også en øget interesse uden for Norden. Og som dansk virksomhed med Nordens officielle miljømærke på vores produkter står vi stærkt. Vi kommer fra et område i verden, hvor vi har meget fokus på børns udvikling og trivsel – og på miljø, kemikalier og kvalitet. Vi er et forbillede i resten af verden, meget mere end vi tror. Svanemærket og ’Made in Denmark’ – det sælger bare”, siger Marck Højbjerg Matthiasen, CEO hos dantoy.

Svanemærkets skærpede kemikaliekrav er sammen med skærpede miljøkrav til de enkelte materialetyper med til at fremme cirkulær økonomi. Fx skal den plast, man bruger til svanemærket plastlegetøj, kunne recirkuleres. Legetøj i metal skal indeholde en høj andel af recirkuleret metal eller metal fremstillet med lavere klimaaftryk, mens bomuldsfibre i tekstillegetøj skal være økologiske eller recirkulerede. Også til emballagen er der kommet nye krav til både mængde og type af emballage, bl.a. for at øge mulighederne for genanvendelse.

OM SVANEMÆRKET

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Målet med Svanemærket er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor er hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når kravene bliver fastsat. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 

Kravene til svanemærkede produkter bliver løbende evalueret og strammet. Det sikrer, at kravene bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. Det betyder også, at en certificering er tidsbegrænset, og at alle producenter med certificerede produkter skal dokumentere, at deres produkter lever op til de nye krav. Ellers mister de retten til at bruge Svanemærket.

94 procent af danskerne kender Svanemærket, og 63 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

SVANEMÆRKET LEGETØJ

Produktgruppen omfatter legetøj, der består af plast, skum, silikone, gummi, tekstil, skind, læder, metal, papir, pap, træ, bambus eller træbaserede plader.

Legetøj, der opfylder Svanemærkets nye krav:

• Lever op til skrappe sundhedskrav til kemikalier. Det betyder bl.a., at legetøjet er fri for stoffer, der kan fremkalde kræft, skade arveanlæg eller skade reproduktionsevne. Det er også fri for tungmetaller, parfume, nanopartikler, ftalater samt bisphenol A, B, F, S og AF.
• Lever op til skrappe miljøkrav til materialerne i legetøjet. Bl.a. skal bomuldsfibre være økologiske eller recirkulerede, metalmaterialer skal indeholde en høj andel recirkuleret metal eller metal fremstillet med lavere klimaaftryk, plast skal kunne recirkuleres, og en høj andel af træ fra certificeret bæredygtigt forvaltede skove.
• Lever op til skrappe krav til mængde og type af emballage, bl.a. for at øge mulighederne for genanvendelse.
• Er produceret under ordentlige arbejdsforhold, hvor internationale bestemmelser (ILO) er overholdt.

 DANSKERNE OG SVANEMÆRKET LEGETØJ

• 44 % af danskerne ville vælge et svanemærket alternativ, hvis det var tilgængeligt når de køber legetøj*
• 30 % af danskerne er villige til at betale mere for et svanemærket legetøj*
• Hver 4. dansker (24%) ønsker et større sortiment af miljømærket legetøj**

*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1007 CAWI-interview med danskere i alderen 15-74 år, i perioden 18. - 21. januar 2021.

**Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1006 CAWI-interview med danskere i alderen 15-74 år, i perioden 18. - 21. januar 2021.