Supermarkedskæden SPAR kører danskerne hjem til jul uden beregning
22.12.2022 12:21:34 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

Hvert år valfarter danskerne tværs over landet for at holde juleaften med familien, og rejsepresset kan mærkes på den offentlige transport. SPAR tilbyder et hyggeligt alternativ, som får danskerne sikkert hjem: Over 40 julepyntede busser, som d. 23. december kører 38 ruter rundt i hele landet.
Det kan være omstændigt at tage det offentlige hjem til jul, hvis destinationen ligger uden for de store byer, hvor transportmulighederne er begrænsede. SPARs julebusser gennemfører alle stop, uanset om det er 2 eller 60 passagerer, der skal af.
- Vores årlige julelift handler om at tage ansvar som én af de lokale, og sammen med vores købmænd, gøre noget godt for borgerne. Det er et meget populært tiltag, særligt blandt studerende og familier med få midler. Selvom julebusserne år efter år er fyldt op på størstedelen af ruterne, er der også ruter til tyndtbefolkede byer, hvor kun én eller få passagerer skal af. Vores julebus handler netop om at være til stede lokalt, så selvfølgelig bliver alle, der har tilmeldt sig vores ruter kørt hjem, fortæller kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb, Esben Keller.
En stor succes siden begyndelsen
SPAR-kædens mantra er at være til stede for lokalsamfundene, og derfra opstod idéen om at give et lift hjem til jul uden beregning.
Siden SPAR satte gang i julehjulene for første gang i 2016, har det været en kæmpe succes, og de mest populære ruter fyldes op i løbet af få dage. Det er der ikke noget at sige til, for ikke alene får passagerne i SPARs julebusser et gratis lift hjem, de får også en tur fyldt med julestemning. Dagen inden afgang bliver busserne nemlig pyntet op til jul, både indvendigt og udvendigt. Ved afrejse får hver passager også en goodie-bag med julegodter udleveret til rejsen.
Bookingen lukkede pr. 5. december, og der er over 800 tilmeldte passagerer. Turen er gratis, og julebusserne kører igennem alle regioner. Pladserne fordeles altid efter først-til-mølle-princippet.
For mere info kontakt:
Senior presse- og kommunikationsrådgiver Jannie Ravn Madsen
Tlf. 72332154
E-mail: presse@dagrofa.dk
Fakta om SPARs julelift:
- Booking af SPAR julebussen er nu lukket
- Mere info om ruter, tider mm. kan findes på SPARs hjemmeside: SPAR giver et gratis lift den 23. december 2022
- Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, hvor man vælger sin rute og får en e-billet, der skal vises frem ved afgang
- Alle busserne er pyntet op, dog ikke nødvendigvis på samme måde som på billedet
- Mere end 800 danskere bliver kørt hjem med SPARs julebusser d. 23. december i år
- SPAR julebussen gav for første gang et gratis lift hjem til danskerne i 2016
- I 2020 blev turen aflyst pga. corona, så i år er det sjette gang SPAR kører danskerne hjem uden beregning
- Over 40 busser fragter danskerne hjem til jul via 38 ruter
- SPAR er en stor supermarkedskæde med mere end 130 butikker i hele Danmark. Butikkerne er drevet af lokale købmænd, der brænder for at styrke deres lokalområde
- SPAR er en del af Dagrofa, som også har dagligvarekæderne MENY, Min Købmand og Let-Køb, samt Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Dagrofa ApS
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Danske Slotshoteller skruer op for de kulinariske ambitioner og indgår nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice18.8.2026 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske Slotshoteller vil gøre gastronomien til en endnu større del af gæsteoplevelsen på virksomhedens seks slotshoteller. Som led i den strategiske satsning har Danske Slotshoteller indgået et nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice om levering af råvarer og kulinarisk rådgivning.
Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste14.8.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er børn over hele landet vendt tilbage til klasselokalerne. Samtidig er Danmark i gang med en historisk satsning på skolemad. En ny undersøgelse viser, at danskerne især peger på mæthed, fællesskab og læring, når de bliver spurgt til værdien af skolemad – mens kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
Ny undersøgelse: Travlhed presser frokostpausen – fire ud af ti forbinder den med trivsel på jobbet14.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire fuldtidsbeskæftigede oplever hver uge én eller flere ekstra travle arbejdsdage, som kan gå ud over frokostpausen. Samtidig mener næsten fire ud af ti, at frokostpausen er vigtig for trivslen på arbejdspladsen, og næsten hver tiende springer frokosten over, når tempoet bliver for højt.
Investering i vedvarende energi: Dagrofa Foodservice opsætter solceller på 21 Cash & Carry-butikker12.8.2026 07:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Når alle anlæg er i drift, forventes de samlet at producere ca. 1,5 mio. kWh om året svarende til omkring 25 % af butikkernes strømforbrug.
'Madscenen - for professionelle' vender tilbage med over 140 udstillere og kulinarisk inspiration6.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. september bliver TAP1 i København igen samlingspunkt for professionelle madfolk fra hele landet, når Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen 'Madscenen - for professionelle'. Med mere end 140 udstillere, smagsoplevelser, et omfattende program af masterclasses og et særligt fokus på økologi med Aarstiderne i en central rolle er der lagt op til en dag fyldt med inspiration og ny viden for den danske foodservicebranche.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

