Dagrofa ApS

Godkendt: Dagrofa overtager ABC Lavpris og kædens 16 lavprissupermarkeder

12.11.2026 10:57:13 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

Del

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Dagrofas køb af aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Handlen vil blive gennemført den 1. december 2026. ABC Lavpris fortsætter under eget navn og med samme ledelse i de 16 butikker, og ambitionen om på sigt at bringe kæden til flere dele af landet ligger fast.

Dagrofa overtager ABC Lavpris pr. den 1/12. Lavprissupermarkedet med mere end 5.000 forskellige varer på hylderne, lægger 16 butikker til Dagrofas samlede butiksnet, som dermed når op på 565 butikker.
Dagrofa overtager ABC Lavpris pr. den 1/12. Lavprissupermarkedet med mere end 5.000 forskellige varer på hylderne, lægger 16 butikker til Dagrofas samlede butiksnet, som dermed når op på 565 butikker.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu godkendt Dagrofas køb af aktiemajoriteten i ABC Lavpris. Med godkendelsen på plads, er Dagrofas største butiksinvestering i 20 år blevet en realitet.

”Vi er utroligt tilfredse med godkendelsen. Nu glæder jeg mig meget til at komme til at lære både medarbejdere og forretningen endnu bedre at kende. ABC Lavpris har et stærkt koncept som lavprissupermarked, der virker, det ønsker vi at styrke og udbrede. Kunderne i de 16 butikker vil også fremover møde det ABC Lavpris, de kender. Vi vil søge vækst ved at etablere nye butikker,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

ABC Lavpris er et lavprissupermarked med mere end 5.000 varer i butikken med bl.a. spændende og billige partier af specialvarer. Med det store vareudbud adskiller konceptet sig markant fra discountbutikkerne, men henvender sig til de samme prisbevidste kunder. ABC Lavpris bliver en selvstændig kæde i Dagrofa ved siden af MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Dermed kommer Dagrofa i alt op på 565 butikker i Danmark.

Købet er en del af Dagrofas strategi Gro’27 – vækst på vores måde. Et af strategiens fire fokusområder er at vinde mere af markedet, blandt andet ved at øge markedsandele igennem flere nye butikker. Siden 2019, har Dagrofa udvidet sit butiksnet med mere end 50 butikker, og nu tilføjes ABC Lavpris.

”Vi vil gerne tilbyde de danske forbrugere flere lokale steder at handle billigt. ABC Lavpris har vist, at man kan kombinere lave priser med lokalt købmandskab, og den kombination vil vi gerne bringe ud til flere danskere,” siger Tomas Pietrangeli.

”For vores kunder og medarbejdere ændrer godkendelsen ikke hverdagen. Det er de samme butikker, de samme folk og det samme løfte om at være billigt på hele indkøbet. Det nye er, at vi nu har en ejer i ryggen, som bl.a. kan hjælpe os med at åbne flere butikker, end vi kunne have gjort alene,” siger Nikolaj Spicker, administrerende direktør i ABC Lavpris.

Om ABC Lavpris

ABC Lavpris er en dansk lavprissupermarkedskæde med 16 butikker i Jylland og på Fyn og ca. 1.000 medarbejdere. Kæden blev grundlagt i 1981 og har hovedsæde og centrallager i Tarm. ABC Lavpris er kendt for at være billigt på hele indkøbet, et bredt sortiment med mere end 5.000 varer i butikken og ca. 10.000 varenumre på lager samt billige partier af spændende varer. Dagrofa ejer aktiemajoriteten, og familien Tobiasen er fortsat medejer.         

Nøgleord

Kontakter

Billeder

ABC Lavpris er blandt andet kendetegnet ved store butikker med god tilgængelighed og mere end 5.000 varer på hylderne.
ABC Lavpris er blandt andet kendetegnet ved store butikker med god tilgængelighed og mere end 5.000 varer på hylderne.
Download
ABC Lavpris bliver en del af Dagrofa pr. den 1. december 2026.
ABC Lavpris bliver en del af Dagrofa pr. den 1. december 2026.
Download
ABC Lavpris i Fredericia.
ABC Lavpris i Fredericia.
Download

Om Dagrofa

Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye