Supermarkeder gør for lidt for at hjælpe danskerne til mere klimavenlige kostvaner

Danskernes fødevareforbrug har en stor drivhusgasudledning, men en tur i supermarkedet giver ikke den store inspiration til at lægge kosten om til mere planterige madvaner. Alternativer til kød og mejerivarer er begrænset, og på supermarkedets hylder er de nærmest usynlige. Det samme gælder i tilbudsaviser og anden markedsføring. CONCITOs undersøgelse peger på, at supermarkederne relativt enkelt kunne rette op på det

”Supermarkederne har masser af muligheder for at inspirere os til en mere klimavenlig kost. Men de udnytter dem ikke tilstrækkeligt. Almindelig købmandslogik er, at efterspørgsel bestemmer udbud, men her burde supermarkederne påtage sig et større ansvar og præsentere kunderne for de mange lækre, planterige alternativer, der findes i dag,” siger adfærdsanalytiker Mikael Bellers Madsen, CONCITO.

Barrierer for supermarkeder er til at overkomme

CONCITO har nærstuderet udbud og markedsføringsmateriale fra seks butikker fra kæderne Kvickly og Føtex og været i dialog med både lokale butiksbestyrere og kædeansvarlige på hovedkontorerne i COOP og Saling Group. Begge koncerner har ambitiøse strategier for at sænke CO2-udledningen fra deres virksomheder, herunder indsatser, der skal hjælpe kunderne med at købe flere grønne produkter.

Undersøgelsen påpeger imidlertid en række barrierer, der dog er overkommelige. For eksempel at butikkernes opbygning bestemmes centralt, hvilket mindsker manøvrerummet for de enkelte butikker. En anden barriere, som hovedkontorerne bør arbejde med, er det forhold, at producenterne betaler for god placering i tilbudsaviser og i butikkerne – det giver fordele til de animalske fødevareproducenter, der har en større økonomi end de plantebaserede. Kreativ promovering i butikkerne med f.eks. smagsprøver kan også gøre en forskel.

Desuden henvender markedsføringen af plantebaserede produkter sig primært til unge, hvilket ikke bidrager til at udvide kundegruppen. Forskning peger også på, at i stedet for at placere plantebaserede produkter i en afdeling for sig vil det øge salget at lægge f.eks. plantefars side-om-side med hakket kød.

Politikerne kan også bidrage til at øge efterspørgslen

”Vi køber langt den største del af vores fødevarer i supermarkederne. Derfor spiller de en meget stor rolle i vores forbrugsvaner, men politikerne kan og bør også hjælpe til med at skubbe vores adfærd i en klimarigtig retning,” siger adfærdsanalytiker Charlotte Louise Jensen, Fremtidens Fødevarer, CONCITO.

Her kan en uafhængig, statskontrolleret klimamærkningsordning gøre det let og gennemskueligt for kunderne at træffe klimarigtige valg, når de står ved køledisken. Andre redskaber handler om at give et klart prissignal til forbrugeren, eksempelvis gennem afgifter på særligt klimabelastende fødevarer eller momsfritagelse på frugt og grønt samt andre sunde fødevarer med lavt klimaaftryk.

”Vi har som forbrugere også selv et ansvar for at ændre vores adfærd. Men det sker alt for langsomt, hvis ikke de øvrige aktører i fødevaresystemet bidrager til omstillingen. Det gælder foruden detailhandlen og det politiske system også landbruget og fødevareindustrien,” siger Charlotte Louise Jensen.

Salget af plantebaserede fødevarer er steget de senere år, men ligger stadig på et meget lavt niveau. Ifølge DTU Fødevareinstitut ligger salget af kødalternativer på et halvt kilo pr. indbygger årligt mod 63 kilo for ferskt og forarbejdet kød. Det samme billede tegner sig for mælk, hvor plantedrikke kun udgør en meget lille andel af det samlede mælkesalg: 3 kg mod 72 kg pr. indbygger årligt.

Du kan læse hele undersøgelsen her.