Sundhedsborgmester: Sæt luften i København fri
3.2.2021 06:00:00 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse

Mange københavnere dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening. Og partikler og andre skadelige stoffer i luften koster samtidig flere hundredetusinde sygedage i hovedstaden. Luftforurening reguleres primært af staten, og derfor er det begrænset, hvad kommuner som København selv kan stille op. Men det er der råd for, mener sundheds- og omsorgsborgmesteren:
- Fra talerstolen ved Folketingets åbning i oktober præsenterede statsministeren den glimrende plan om at sætte en udvalgt skare af kommuner fri på tre forskellige velfærdsområder. København var ikke blandt dem. Men hvorfor ikke gribe samme mulighed på luftområdet og lade hovedstaden vise, hvor meget vi kan gøre for folkesundheden ved at begrænse den lokale luftforurening, siger Sisse Marie Welling (SF).
Tid til at få renset luften
Biler og brændeovne er de største lokale kilder til luftforurening, og forureningen er en kolossal sundhedsomkostning. Sundheds- og omsorgsborgmesteren vil nu rette kontakt til regeringen med ønsket om at blive frikommune for ren luft. Desuden foreslår Sisse Marie Welling, at man i forbindelse med frikommuneforsøget også ser på begrænsning af lokal luftforurening fra byggepladser, gravearbejde og arbejdsmaskiner og finder nye måder at slukke for eksponeringen for særligt børn og ældre.
- En gang besluttede man, at vandet i Københavns havn skulle være så rent, at man kunne bade i det. Det krævede en ambitiøs og målrettet indsats. Og nu er det rene vand et kendetegn for vores hovedstad. Lad os være lige så ambitiøse for folkesundheden og luften, vi indånder. Tænk en forskel, det kunne gøre for københavnerne, hvis vi fik friere rammer til at lave bilfri områder, skærpede miljøzoneregler og forbyde brændeovne der, hvor der er adgang til fjernvarme, siger Sisse Marie Welling.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune lancerede i efteråret 2020 kampagnen Ren Luft Redder Liv, som giver viden og tips om at undgå luftforurening. Og Sisse Marie Welling foreslog Borgerrepræsentationen at få undersøgt, hvor langt København kan gå inden for gældende regler – bl.a. i forhold til at forbyde brændeovne om natten og nær skoler og daginstitutioner. Det forslag arbejdes der pt. videre med.
Fakta: Luftforurening i København
- Luftforurening er skadelig for alle mennesker. Forureningen trænger ind i kroppen, når vi trækker vejret, og kan påvirke bl.a. lunger, hjerte og hjerne.
- Luftforurening fører hvert år til ca. 440 for tidlige dødsfald i Københavns Kommune og endnu flere sygdomstilfælde i form af bl.a. lungekræft, diabetes, demens og hjertekarsygdomme.
- I Danmark dør samlet set omkring 4.600 årligt for tidligt grundet luftforurening. Kilder i udlandet er ansvarlige for omkring 3.500 af de for tidlige dødsfald (76%), mens danske kilder er ansvarlige for omkring 1.100 for tidlige dødsfald (24%)
- De største lokale kilder til luftforurening i København er brændefyring og vejtrafik.
Kontakter
Rune GleerupPressekonsulent
Tlf:23440979r168@kk.dkBilleder

Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
Sundheds- og omsorgsborgmester vil oprette særligt plejehjemstilbud til yngre borgere27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgere under 65 år, der har brug for en plejebolig, skal ikke være spredt ud på kommunens mange plejehjem, hvor alle andre beboere er markant ældre. Det mener sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V), som håber, at et særligt tilbud for yngre plejehjemsbeboere kan være med til at forebygge ensomhed.
Københavns Kommune sender ældre københavnere på højskole for at bekæmpe ensomhed14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed blandt ældre skal bekæmpes med flere sociale relationer og fælles oplevelser. Derfor har de københavnske politikere afsat 2 mio. kr. årligt til at tilbyde ældre borgere et ophold på en seniorhøjskole på kommunens regning.
København styrker hjælpen til børn og unge i psykisk mistrivsel25.6.2026 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge i psykisk mistrivsel skal nemt og hurtigt kunne få den rette hjælp. Derfor er der nu flere penge på vej til kommunens lettilgængelige tilbud, som giver børn, unge og deres forældre én fælles indgang til kommunens tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum