Sorø Erhverv

Styrk it-sikkerheden i din virksomhed

Del
Hackerangreb, malware og professionelle cyberkriminalitet. Truslen mod virksomheders it-sikkerhed har aldrig været større. DI og Sorø Erhverv inviterer til informationsmøde for virksomheder.

It-sikkerhed bliver stadigt vigtigere for virksomheder af alle størrelser. Cyberkriminaliteten er stigende, og samtidig skærper myndighederne kravene til virksomhedernes informationssikkerhed. Derfor inviterer DI og Sorø Erhverv til informationsmøde den 20. juni.

Morten Rosted Vang, chefkonsulent DI Digital siger:

- Fokus på IT sikkerhed er vigtig for en virksomhed. I dag kanvirksomheder risikereat blive ramt IT-kriminalitet fra mange sider. Det kan være fra unge, uorganiserede hackere med aktivistiske motiver. Det kan værefraorganiserede hackergrupper med politiske motiver. Det kan være fra enkeltstående cyberkriminelle, der køber hackerværktøjerne på nettet. Det kan være fraorganiserede professionelle cyberkriminelle, der svindler eller truer sig til økonomisk udbytte og endelig af statssponsorerede hackere, der udøver industrispionage og traditionel spionage.

På mødet kan man høre oplæg fra DI's digitale ekspert, Morten Rosted Vang, Frederikke Rosendal Saabye fra Erhvervsstyrelsen, og fra politiets ekspert inden for IT kriminalitet, Lars Blomgaard, fra Rigspolitiets nationale cyber crime center, NC3.

Unik mulighed for Sorø-virksomheder

Mødet er blevet til i et samarbejde mellem DI og Sorø Erhverv, og derfor har alle virksomheder i Sorø Kommune mulighed for at deltage.

Johanne H. Christensen fra Sorø Erhverv siger:

- It-sikkerhed er et emne, alle virksomheder er nødt til at forholde sig til, hvad enten de er små eller store. Derfor er vi i Sorø Erhverv meget glade for at kunne tilbyde vores lokale virksomheder denne mulighed for at blive klogere på datasikkerhed og hvordan man som virksomhed kan beskytte sig mod cyberangreb.

Tid, sted og tilmelding

Mødet er for virksomheder i Sorø Kommune samt DI's medlemsvirksomheder.

Mødet finder sted tirsdag den 20. juni kl. 9-12 på VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø.

Det er gratis at deltage. Tilmelding senest 15. juni på divestsjaelland@di.dk .

Kontakt

For flere oplysninger kontakt Johanne H. Christensen, Sorø Erhverv, på 21 55 18 43.

Sorø Erhverv
Sorø Erhverv er virksomheders indgang til kommunen. Vi hjælper med råd og vejledning i forhold til at starte og drive en virksomhed i Sorø Kommune.Vi samarbejder både regionalt med Region Sjælland, nationalt med ministerier og erhvervsorganisationer og internationalt med forskellige EU-institutioner.

Nøgleord

Billeder

Information om Sorø Erhverv

Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv

Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima25.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

I Sorø Kommune er det gode erhvervsklima i høj grad på dagsordenen. I de seneste ti år har Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Et tværfagligt samarbejde, som bl.a. har resulteret i en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i alle landets kommuner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye