Studie afslører stor underdiagnosticering af udbredt kvindesygdom
8.8.2022 10:45:02 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Op mod ti procent af alle kvinder i den fødedygtige alder vurderes at lide af endometriose – en sygdom, der giver stærke smerter i underlivet, nedsat fertilitet, udbredt træthed, og kræver medicinsk behandling eller operation.
Men langt de fleste kvinder med sygdommen får aldrig stillet en diagnose, og chancen for at blive diagnosticeret - og dermed komme i behandling - afhænger af, hvor i landet man bor.
Det er konklusionen i et stort forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, der har undersøgt, hvordan man kan forbedre diagnosen af endometriose i Danmark for at sikre rettidig behandling.
”Resultaterne viser, at der i løbet af årene fra 1990 til 2017 er sket en stigning i hyppigheden af diagnosticeret endometriose i Danmark. Studiet viser dog også, at der er tydelige regionale forskelle. Dette betyder sandsynligvis, at der i nogle områder af Danmark findes mange kvinder, der lider af sygdommen, men som ikke får stillet diagnose, og som måske derfor heller ikke får den nødvendige behandling,” siger Dorte Rytter, der er lektor i epidemiologi på Aarhus Universitet.
Lever med symptomer i mange år
Selv om der er sket en stor stigning i antallet af diagnoser af sygdommen – 46,8 procent fra 1990 til 2017 – får under to procent af kvinder i den fødedygtig alder i dag stillet diagnosen.
For de resterende kvinder kan en manglende diagnose have voldsomme konsekvenser og føre til forværring af sygdommen, forklarer Dorte Rytter.
”Endometriose er en meget underdiagnosticeret sygdom, og mange kvinder lever med symptomer i mange år, inden de får stillet en diagnose. For nogle kvinder kan symptomerne være svært invaliderende og medføre væsentligt forringet livskvalitet og arbejdsevne.”
Et internationalt studie fra 2011 har vist, at kvinder med endometriose i gennemsnit mister 11 timers produktivitet på en arbejdsuge. Dermed har sygdommen også vidtrækkende personlige – og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Store regionale forskelle
Den markante stigning i antallet af diagnoser de seneste to årtier er sket, efter der omkring årtusindeskiftet blev etableret henholdsvis patientforening og en række specialiserede klinikker for kvinder med endometriose.
Stigningen er dog langtfra ligeligt fordelt over hele landet. Studiet, der er gennemført som led i det internationale forsknings- og innovationssamarbejde FEMaLe, afslører således, at der er store regionale forskelle på opmærksomheden omkring sygdommen.
Incidensraten – antallet af diagnoser per 10.000 personer – svinger således mellem 4,98 og 12,37 i landets 98 kommuner med klar overvægt af diagnoser i det nordlige og østlige Jylland.
Kvinder bosiddende i Nordjylland havde i perioden 13 procent højere sandsynlighed for at få en diagnose for sygdommen sammenlignet med kvinder i Østjylland. For kvinder i resten af landet var sandsynligheden endnu lavere.
Vigtigt med øget kendskab til symptomer
”Nogle af forskellene kan måske forklares med regionale forskelle i sundhedsvæsenets struktur og andre med, at opmærksomheden på symptomerne blandt kvinder og læger er forskellig alt efter hvor man bor i landet,” siger Dorte Rytter.
Hun mener derfor, det er vigtigt at få udbredt kendskabet til endometriose – både for kvinder, der oplever symptomer, samt for sundhedspersonale og for myndigheder.
”Vi håber, at vi med dette studie kan være med til at skabe en øget opmærksomhed omkring symptomerne på endometriose og vigtigheden af en hurtigere og mere lige diagnose. Det er også vigtig viden for politikere og beslutningstagere, som kan være med til at rette op på uligheden i diagnosen,” siger hun.
Fakta om endometriose:
- Op mod ti procent af kvinder i den fødedygtige alder har endometriose.
- Hyppigste symptom er smerter ved menstruation og ægløsning
- På længere sigt kan man udvikle kroniske smerter, som kan medføre udpræget træthed og søvnforstyrrelser
- Smerter ved samleje.
- Nedsat frugtbarhed – 30-40 procent af kvinder med endometriose har problemer med at blive gravide.
- Endometriose kan pt ikke kureres, så behandlinger er gearet til at holde symptomerne i ave
Kontakt:
Dorte Rytter, lektor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Telefon: 60381298
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Alkohol forklarer de fleste mistænkte drugging-sager19.2.2026 08:11:59 CET | Pressemeddelelse
Den første danske opgørelse af anmeldte drugging-sager viser, at mange episoder kan forklares ved alkoholindtag alene.
Tidlig pubertet kan måske øge risikoen for mistrivsel og større forbrug af rusmidler17.2.2026 13:52:32 CET | Pressemeddelelse
Tre studier fra Aarhus Universitet peger på en sammenhæng mellem tidlig pubertet og mistrivsel blandt unge. De unge, der ramte puberteten tidligt, havde større risiko for at få psykiske udfordringer og et højere forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer.
Hendrik Vilstrup modtager Tysklands største hæder inden for leverforskning11.2.2026 09:30:01 CET | Pressemeddelelse
Professor Hendrik Vilstrup fra Institut for Klinisk Medicin modtager Lucie Bolte-prisen 2025, som er den højeste udmærkelse inden for leverforskning i Tyskland. Prisen uddeles hvert andet år af Lucie Bolte-stiftelsen og er på 15.000 euro.
Frist 15. marts: Du kan søge medicin i Herning allerede nu10.2.2026 12:46:05 CET | Pressemeddelelse
Unge, der søger ind på medicinuddannelsen via kvote 2, har kun få uger til at vælge uddannelsesforløb, der giver dem ret til at læse kandidatdelen i Herning fra 2029. Fristen er 15. marts – og valget træffes allerede ved ansøgningen.
Nyt studie viser, at 14 psykiatriske lidelser deler genetiske rødder9.2.2026 11:55:48 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har lavet den hidtil mest omfattende kortlægning af, hvordan genetiske faktorer – både dem, der er fælles, og dem, der er unikke – spiller ind i en lang række psykiske lidelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
