Nyt studie viser, at 14 psykiatriske lidelser deler genetiske rødder

Et nyt stort studie viser ifølge forskere fra Psychiatric Genomics Consortium (PGC), at mange psykiske sygdomme deler de samme genetiske rødder. Det peger på, at der er en større biologisk sammenhæng mellem psykiske lidelser, end man tidligere har troet. Studiet bygger på data fra over 1 million personer med en psykiatrisk diagnose og 5 millioner kontrolpersoner.

Forskerne analyserede genetiske data for 14 psykiatriske tilstande, diagnosticeret i både barndom og voksenalder. Ved hjælp af avancerede genetiske metoder undersøgte de, hvordan den genetiske risiko fordeler sig på tværs af diagnoserne, og hvilke biologiske mekanismer der ligger bag.

“Studiet viser, at størstedelen af den arvelige risiko på tværs af de 14 diagnoser kan forklares af fem underliggende ‘genomiske faktorer’, som repræsenterer fem grupper af psykiatriske diagnoser,” forklarer professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, som er en af de internationale forskere bag studiet. “Den genetiske risiko deles i høj grad på kryds og tværs af de 14 lidelser, men nogle af dem er genetisk tættere beslægtede end andre og samler sig derfor i fem grupper.”

Spænder fra skizofreni til rusmiddelbrugslidelser

De fem grupper af genetisk nært beslægtede psykiatriske diagnoser, som studiet identificerer, er:

• Tvangsprægede lidelser (OCD, anorexia nervosa, Tourettes syndrom)
• Skizofreni–bipolar-lidelser
• Neuroudviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme)
• Internaliserende lidelser (depression, angst, PTSD)
• Rusmiddelbrugslidelser (alkohol, opioider, nikotin, cannabis)
  
  

“Samlet set identificerer studiet 238 genetiske varianter, som bidrager til risiko på tværs af diagnoserne inden for de fem grupper,” siger professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, der også er medforfatter på artiklen. 

Underliggende biologi og terapeutiske perspektiver

Ved at sammenholde de genetiske resultater med data fra hjernevæv hos både fostre og voksne har forskerne kunnet pege på bestemte biologiske processer og celletyper, som spiller en rolle på tværs af lidelserne.

Den genetiske risiko, som deles bredt mellem alle lidelserne, hænger sammen med grundlæggende biologiske processer, der styrer geners aktivitet – især processer, som er aktive tidligt i hjernens udvikling.

“ Et andet vigtigt fund er, at skizofreni–bipolar-gruppen var stærkt forbundet med gener, der er aktive særligt i nerveceller i hippocampus, som er et område af hjernen, der har betydning for kognition og regulering af følelser. Samtidig så vi, at den internaliserende faktor (depression, angst, PTSD) var knyttet til gener, der er aktive i såkaldte oligodendrocytter – celler, som har betydning for forbindelserne mellem nerveceller i hjernen,” forklarer Ditte Demontis.

Resultaterne er blandt de hidtil tydeligste tegn på, at psykiatriske lidelser deler en væsentlig del af deres genetiske grundlag på tværs af de nuværende diagnoser. De peger også på nye muligheder for at udvikle behandlinger, der retter sig mod biologiske mekanismer, som går igen i flere lidelser, der ofte optræder sammen.

“Dette studie bringer os tættere på et biologisk baseret kort over psykisk sygdom,” siger Anders Børglum, “og det afdækker biologiske processer, som kan guide fremtidig forskning i sygdomsmekanismer, forebyggelse og udvikling af behandlinger, der kan virke på tværs af grupper af psykiatriske diagnoser.” 

Bag om forskningsresultatet

• Studietype: GWAS (genome-wide association study) med understøgelse af alle (millioner) hyppigt forekommende genetiske variationer på tværs af hele genomet hos personer i flere store kohorter (her ca 6 millioner personer). Der anvendes  en række avancerede statistisk genetiske metoder til identificere de involverede gener, karakterisere den genetiske arkitektur og de påvirkede biologiske processer.
• Samarbejdspartnere: Det internationale "Psychiatric Genomics Consortium”.
• Finansiering: Lundbeckfonden, NIMH og EU-bevillinger.
• Læs mere i den videnskabelige artikel:https://www.nature.com/articles/s41586-025-09820-3

Kontakt:

Professor Anders Børglum
Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet
Mail: anders@biomed.au.dk
Telefon: +4560202720

Professor Ditte Demontis
Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet
Mail: ditte@biomed.au.dk
Telefon: +4528539746