Studie afslører, hvordan skizofreni påvirker hjernen
Hvis man vil forstå, hvordan en sygdom påvirker hjernen, skal man undersøge hjernecellerne. Men udfordringen er, at en vævsprøve typisk give et gennemsnit af de celler, der er tilstede, fremfor at vise de enkelte celler, og hvordan de er påvirket.
Og eftersom der findes mange forskellige typer af celler i hjernen, vil man stå tilbage med en slags cellesmoothie, som gør det vanskeligt hvis ikke umuligt at skelne cellerne fra hinanden, for slet ikke at tale om at analysere dem enkeltvis.
Nu har forskere fra Københavns Universitet udviklet en ny måde at undersøge hjernecellerne – neuroner – enkeltvis. Ved hjælp af den nye metode har de analyseret hjernevæv fra personer med skizofreni og sammenlignet dem med prøver fra raske personer.
”Vævet i hjernen er utrolig heterogent og består af hundredvis af forskellige neuroner. Det er lykkedes os at identificere de neuroner, som er særligt påvirkede ved skizofreni, samt hvor i hjernen de befinder sig, og hvad der er galt med dem. Vi har identificeret de gener, som ændrer sig og påvirker signaleringen mellem neuroner, og hvordan hele netværk af neuroner svækkes,” forklarer Konstantin Khodosevich, som er forskergruppeleder og lektor ved Biotech Research & Innovation Center (BRIC).
Omkring 1.000 danskere bliver hvert år diagnostiseret med skizofreni. I alt 30.000 danskere lider af sygdommen, og halvdelen af dem er under behandling.
Forskerne fandt forskellige former for skizofreni, men havde ikke tilstrækkelig med data til at analysere de forskellige undergrupper af sygdommen.
Nyt mål for behandling
De neuroner, som de har påvist, er særligt påvirkede ved skizofreni, kan meget vel vise sig at være et effektivt mål for ny behandling.
”Nu hvor vi har identificeret de neuroner, der er særligt påvirkede ved skizofreni, kan vi bedre målrette behandlingen og forsøge at lindre nogle af de symptomer, som følger med sygdommen. Vi har ligeledes identificeret molekylære forandringer i denne gruppe af neuroner, hvilket kan gøre det muligt ikke blot at symptombehandle, men også at behandle sygdommen på et tidligt stadie, altså før hjernen er færdigudviklet ved 20-25-årsalderen,” siger Konstantin Khodosevich.
Det lykkedes forskerne at identificere det netværk af neuroner, som er særligt påvirket ved skizofreni. Det befinder sig i de øverste lag af det præfrontale cortex, som påvirker vores indlæring, hukommelse og kognition.
Deres analyser viste altså, at det ikke er én bestemt type neuron, som er påvirket ved skizofreni, men et helt netværk af forskellige neuroner.
“Resultaterne af studiet indikerer, at skizofrenibehandling ikke bør være målrettet en bestemt type neuroner, men snarere et større netværk af neuroner. Ved at sikre, at behandlingen er målrettet en større gruppe af celler, kan vi muligvis genoprette neuronernes normale funktion,” siger Konstantin Khodosevich.
Forskning har tidligere vist, at energiproduktionen i neuronerne i det præfrontale cortex er unormal hos personer med skizofreni, og det forstærker cellernes udviklingsproces. Normalt vil hele området gennemgå strukturelle forandringer gennem ungdommen indtil 20-25-års alderen, hvorefter udviklingen stopper, og strukturen forbliver stabil resten af livet.
Hos personer med skizofreni ses enten, at udviklingen fortsætter, eller at der er øget aktivitet netop i det område, hvilket blandt andet kommer til udtryk som symptomer.
Nøgleord
Kontakter
Konstantin Khodosevich
+45 93 56 54 02
konstantin.khodosevich@bric.ku.dk
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder
Links
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Prisvinder: ”Jeg har læst den mail et par gange, for at se om det faktisk var rigtigt”15.4.2024 14:26:51 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Kristine Bohmann har turneret de danske medier med sin DNA-støvsuger. Nu vinder hun Uddannelses og Forskningsministeriets pris for forskningskommunikation.
Ny teknik afslører ilts rejse i hjernen28.3.2024 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere kan nu følge med i, hvordan ilt bevæger sig rundt i hjernen på mus. Det kan være med til at give indsigt i sygdomme som Alzheimers, slag- og hjertetilfælde.
Retsmediciner i Ukraine: "Spor sætter sig i kroppen mange år efter"15.3.2024 10:54:49 CET | Pressemeddelelse
Sammen med et dansk team af kriminalteknikere har retsmediciner Steen Holger Hansen været i Ukraine. Her har han hjulpet i efterforskningen af krigsforbrydelser, som Vladimir Putin er anklaget for at have begået.
Coronavirus udnytter overraskende del af kroppen til at sprede sig27.2.2024 11:32:25 CET | Pressemeddelelse
Forskere har fundet en overraskende sammenhæng mellem coronavirus og Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning.
Ny 3D-model af mikroskopisk celledel: Sådan bliver kroppens byggesten til23.2.2024 09:37:34 CET | Pressemeddelelse
I de menneskelige celler findes ribosomet, et komplekst maskineri, der producerer proteiner til resten af kroppen. Nu er forskere blevet klogere på, hvordan det kan lade sig gøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum