Hvis man vil forstå, hvordan en sygdom påvirker hjernen, skal man undersøge hjernecellerne. Men udfordringen er, at en vævsprøve typisk give et gennemsnit af de celler, der er tilstede, fremfor at vise de enkelte celler, og hvordan de er påvirket.

Og eftersom der findes mange forskellige typer af celler i hjernen, vil man stå tilbage med en slags cellesmoothie, som gør det vanskeligt hvis ikke umuligt at skelne cellerne fra hinanden, for slet ikke at tale om at analysere dem enkeltvis.

Nu har forskere fra Københavns Universitet udviklet en ny måde at undersøge hjernecellerne – neuroner – enkeltvis. Ved hjælp af den nye metode har de analyseret hjernevæv fra personer med skizofreni og sammenlignet dem med prøver fra raske personer.

”Vævet i hjernen er utrolig heterogent og består af hundredvis af forskellige neuroner. Det er lykkedes os at identificere de neuroner, som er særligt påvirkede ved skizofreni, samt hvor i hjernen de befinder sig, og hvad der er galt med dem. Vi har identificeret de gener, som ændrer sig og påvirker signaleringen mellem neuroner, og hvordan hele netværk af neuroner svækkes,” forklarer Konstantin Khodosevich, som er forskergruppeleder og lektor ved Biotech Research & Innovation Center (BRIC).

Omkring 1.000 danskere bliver hvert år diagnostiseret med skizofreni. I alt 30.000 danskere lider af sygdommen, og halvdelen af dem er under behandling.

Forskerne fandt forskellige former for skizofreni, men havde ikke tilstrækkelig med data til at analysere de forskellige undergrupper af sygdommen.

Nyt mål for behandling

De neuroner, som de har påvist, er særligt påvirkede ved skizofreni, kan meget vel vise sig at være et effektivt mål for ny behandling.

”Nu hvor vi har identificeret de neuroner, der er særligt påvirkede ved skizofreni, kan vi bedre målrette behandlingen og forsøge at lindre nogle af de symptomer, som følger med sygdommen. Vi har ligeledes identificeret molekylære forandringer i denne gruppe af neuroner, hvilket kan gøre det muligt ikke blot at symptombehandle, men også at behandle sygdommen på et tidligt stadie, altså før hjernen er færdigudviklet ved 20-25-årsalderen,” siger Konstantin Khodosevich.

Det lykkedes forskerne at identificere det netværk af neuroner, som er særligt påvirket ved skizofreni. Det befinder sig i de øverste lag af det præfrontale cortex, som påvirker vores indlæring, hukommelse og kognition.

Deres analyser viste altså, at det ikke er én bestemt type neuron, som er påvirket ved skizofreni, men et helt netværk af forskellige neuroner.

“Resultaterne af studiet indikerer, at skizofrenibehandling ikke bør være målrettet en bestemt type neuroner, men snarere et større netværk af neuroner. Ved at sikre, at behandlingen er målrettet en større gruppe af celler, kan vi muligvis genoprette neuronernes normale funktion,” siger Konstantin Khodosevich.

Forskning har tidligere vist, at energiproduktionen i neuronerne i det præfrontale cortex er unormal hos personer med skizofreni, og det forstærker cellernes udviklingsproces. Normalt vil hele området gennemgå strukturelle forandringer gennem ungdommen indtil 20-25-års alderen, hvorefter udviklingen stopper, og strukturen forbliver stabil resten af livet.

Hos personer med skizofreni ses enten, at udviklingen fortsætter, eller at der er øget aktivitet netop i det område, hvilket blandt andet kommer til udtryk som symptomer.