DI - Dansk Industri

Studenter, der aldrig læser videre, i kraftig stigning

Del

Langt de fleste unge vælger i dag gymnasiet. Men nye tal fortæller, at andelen af studenter, som ikke er videre i uddannelse efter fem år, er i kraftig stigning. Af studenterne fra 2015 er mere end hver sjette, 17,3 procent, stadig ufaglært fem år efter eksamen.

Andelen af elever fra studenterårgangene 2013 og 2014, der ikke var i gang med en uddannelse fem år efter studenterhuen blev sat på hovedet, ligger på henholdsvis 10,9 og 12,2 procent. Derfor er det en voldsom negativ udvikling, når nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet fortæller, at hele 17,3 procent af 2015-årgangen stadig ikke er i gang med at videreuddanne sig fem år efter eksamen.

- Det er en meget bekymrende udvikling. Det er ærgerligt for de unge, og samfundet smider guld på gaden. For vi taler om en gruppe unge, som jo allerede har vist, at de kan gennemføre en uddannelse, siger underdirektør og chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser Signe Tychsen Philip.

- Danmark mangler især tekniske faglærte og specialister både nu og i fremtiden. Desuden giver en uddannelse en mere sikker tilknytning til arbejdsmarkedet end ufaglærte jobs, så det giver rigtig god mening for både den enkelte student, for virksomhederne og for samfundet, at studenter får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derfor er udviklingen så bekymrende.

Tendensen til at færre videreuddanner sig efter studentereksamen ses på tværs af alle fire gymnasiale uddannelser, stx (alment gymnasium), htx, hhx og hf – størst stigning ses på stx og hf. Tre ud af fem ufaglærte studenter er inden for 5 år begyndt på en anden uddannelse efter studentereksamen, men er faldet fra.

- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi klæder studenterne bedre på til at vælge uddannelse og livsvej efter gymnasiet – som i øvrigt lige så godt kan være en erhvervsuddannelse som en videregående uddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

DI har sammen med Danske Gymnasier, Dansk Metal og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne foreslået forsøg med praksisrettede studieretninger på det almene gymnasium. Linjerne, der kan handle om grøn omstilling, digital udvikling eller sundhed og Life Science, skal inspirere de unge til en praksisrettet videregående uddannelse eller en faglært uddannelse efter gymnasiet.

- Målet er at udvide vejene for studenterne, så flere ser mulighederne i erhvervsuddannelserne eller de praksisrettede videregående uddannelser. Når så mange falder fra deres videregående uddannelse, så tyder noget på, at vi må skabe nye muligheder, som appellerer til netop de unge, som aldrig kommer videre med en uddannelse, siger Signe Tychsen Philip.

Andelen af ufaglærte studenter er højere i større byer end i mindre. Og studenterne fra bykommunerne har også i større grad faldet fra en uddannelse inden for de første fem år efter studentereksamen.

Følg os på:

    

Kontakter

Kontakt chef for DI Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser Signe Tychsen Philip på 25659282

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI og 13 kommuner vil bekæmpe lovjungle24.5.2022 12:09:46 CEST | Pressemeddelelse

En vildt voksende jungle af regler, love, bestemmelser og krav er en klods om benet på dansk erhvervsliv. Derfor drøfter Dansk Industri og foreløbig 13 danske kommuner nu mulighederne for et nyt forsøg med frikommuner, hvor kommunerne får frihed til at beskære de værste statslige og kommunale administrative byrder, unødvendigt bøvlede regler og lange sagsbehandlingstider, som erhvervslivet oplever i dagligdagen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum