Stress er den store knast i ingeniørernes arbejdsliv
14.10.2019 12:40:21 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse

På plussiden er de faglige udfordringer er i top og kollegaskabet i fin form. På minussiden er arbejdsmængden for voldsom og tempoet alt, alt for højt. Og kombinationen af de to sidste faktorer – det store arbejdspres – gør kollegaer syge af stress.
Sådan lyder det, når man tager temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø blandt IDA’s medlemmer. Det viser en rundspørge blandt IDA’s arbejdsmiljørepræsentanter.
I rundspørgen svarer 57 pct., at de indenfor de seneste 12 måneder har oplevet kollegaer, der er blevet sygemeldt med stress. 43 pct. har kollegaer, der er blevet langtidssygemeldt indenfor det seneste år, og knap hver 8. har set kollegaer, der har forladt arbejdspladsen inden pensionsalderen.
Det kommer ikke som en overraskelse for Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, at stress er så voldsom en udfordring i IDA-medlemmernes arbejdsliv.
”De opgaver, som ingeniører, scient.er og it-specialister løser til hverdag, er ofte komplekse og kræver tid og grundighed. Har du ikke tid til at løse disse opgaver på et tilfredsstillende fagligt niveau, så hopper kæden af. Stolthed og tilfredshed med de problemstillinger, vi løser, er en forudsætning for at trives på en arbejdsplads. Det ligger nok i mange vidensarbejderes dna, at tingene skal være i orden, før man afleverer dem. Ender vi ud med at blive brandslukkere, så er vi inde i den onde nedadgående spiral,” siger han.
Ifølge Morten Thiessen er det bedste værn mod stress en god nærmeste leder, der ved, hvordan man tager hånd om den stressede medarbejder og fremmer et sundt psykisk arbejdsmiljø i hverdagen.
”Det er til hver tid en leders opgave at sikre, at der ikke drives rovdrift på de medarbejdere, man har ansvar for. Ressourcer og opgavemængde skal stå mål med hinanden. Men ingen er tankelæser, og derfor er det også medarbejderens opgave at melde ud, hvis læsset er ved at vælte. Der kan være ting ved siden af jobbet, der kan rokke båden i hverdagen. Men når man melder ud, så må en leder også tage det alvorligt,” siger Morten Thiessen.
Arbejdsmiljørepræsentanter fra både private og offentlige arbejdspladser har deltaget i rundspørgen.
Har du blandt de ansatte, som du repræsenterer som arbejdsmiljørepræsentant, oplevet følgende situationer de seneste 12 måneder:
|
Ja, 1 gang |
Ja, 1-5 gange |
Ja, i alt |
|
|
Ansatte, der er blevet sygemeldt pga. stress /psykisk overbelastning |
21 pct. |
36 pct. |
57 pct. |
|
Ansatte, der er blevet langtidssygemeldt (mere end 4 uger) |
15 pct. |
28 pct. |
43 pct. |
|
Ansatte, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen |
7 pct. |
5 pct. |
12 pct. |
Kilde: IDAs AMR-undersøgelse 2019. Anm.: Der er afrundet til nærmeste hele tal. Ved ikke-besvarelser er sorteret fra.
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64
Billeder

Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologi hitter, men kun hver tredje er klar til at bruge den30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere bruger i stor stil sundhedsteknologi i hverdagen. Alligevel føler kun en tredjedel sig godt klædt på til at bruge den. Det kan få konsekvenser for både patienter og medarbejdere, og derfor er der behov for en national strategi, lyder det fra fem fagforeninger.
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
