Streamere og youtubere samler ind til udsatte børn i stor Røde Kors-kampagne
Fra den 25. september til den 2. oktober vil man på Twitch og YouTube kunne donere penge til Røde Kors, når man ser med på flere danske livestreams. Den 2. oktober kulminerer kampagnen i en 8-timer lang liveudsendelse fra Fisketorvet i København.
Indsamlingen sætter fokus på udsatte børnefamilier i Danmark, så Røde Kors kan hjælpe flere familier, der kæmper med økonomien, sygdom eller andre svære livssituationer, der rammer børnene hårdt.
Streamingeventet bliver afholdt med blandt andre Jesper ”Quintin” Moe og Twitch-personligheden Marie Watson som vært. Marie Watson har selv haft en barndom præget af sygdom, angst og ensomhed. Hun mener, at gaming kan have stor betydning for børn og unge, der har det hårdt.
- Gaming gør fællesskaber tilgængelige for børn og unge, som måske føler sig udenfor, eller som har det svært derhjemme eller i skolen. Jeg synes, det er fedt, at der kommer fokus på, at internettet også kan være et sted, hvor folk kan finde fællesskaber samtidigt med, at vi samler ind, fortæller hun.
En gentaget succes
Det er tredje år i træk, at danske streamere og youtubere samler ind for Røde Kors. Sidste år blev der samlet over 350.000 kroner ind, da nødhjælpsorganisationen sendte live på twitch.tv/RedCrossDK.
Et fokus på gaming afspejler Røde Kors’ interesse i at følge tiderne og møde danskerne der, hvor de er. Røde Kors prøver konstant at udvikle den måde, man engagerer befolkningen i organisationens nationale og internationale hjælpearbejde. Det er #GamingForUdsatteBørn blandt andre et forsøg på – og det plejer at være en succes:
- Vi kan virkelig mærke et stærkt engagement hos alle, og der er en stor villighed til at gøre en forskel. Vi er glade for, at så mange streamere, youtubere og virksomheder bakker op om indsamlingen igen i år, fortæller Mette Pind Jørum, kampagneleder for #GamingForUdsatteBørn.
Kampagnen sker i forbindelse med Røde Kors’ årlige landsindsamling, der også finder sted d. 2. oktober. Pengene går blandt andet til udsatte børnefamilier, og internationalt går pengene til krigs- og katastroferamte børn fra Ukraine, Yemen og Afghanistan.
Røde Kors' livestream starter søndag d. 2. oktober kl. 12 på twitch.tv/RedCrossDK. Hovedsponsorne er Acer Predator og Fisketorvet.
Til info
Hvis du er journalist og vil tale med Marie Watson eller Mette Pind Jørum i forbindelse med #GamingForUdsatteBørn, er Røde Kors’ pressetelefon tilgængelig på 3529 9699.
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Overvældende opbakning: Jaxstyle streamede sig til 1.338.506 kr. til Røde Kors på under fem døgn31.12.2025 10:29:33 CET | Pressemeddelelse
Med masser af højt humør, gode snakke og spændende gæster i glascontaineren på Rådhuspladsen i København lykkedes det Jacob ”Jaxstyle” Krull fra Aalborg at indsamle hele 1.338.506 kr. til Røde Kors arbejde
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i år23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
23.662 familier modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Nordjylland23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
2375 familier i Region Nordjylland modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Midtjylland23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
5820 familier i Region Midtjylland modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Syddanmark23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
6027 i Region Syddanmark modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
