Røde Kors om civilsamfundet i det nationale beredskab: Et vigtigt skridt for Danmarks samlede robusthed
25.9.2026 15:33:31 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
En formel rolle til civilsamfundets organisationer i Danmarks totalberedskab anerkender, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks samlede totalberedskab, siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel

Med den formelle kobling mellem civilsamfundet og det nationale krisestyringssystem bliver civilsamfundets viden, erfaring og kapaciteter tættere forbundet til myndighedernes krisehåndtering.
Indledningsvist er der tale om en her-og-nu-løsning, hvor Røde Kors vil agere direkte krisekontakt mellem civilsamfundet og myndighederne, så der hurtigt kan skabes forbindelse, når krisen rammer.
Det styrker Danmarks samlede beredskab og evnen til at hjælpe befolkningen, ikke mindst mennesker i sårbare situationer, når krisen rammer. Det siger præsident for Røde Kors, Jette Runchel:
”Det er en meget stor glæde, at civilsamfundsorganisationerne nu bliver en integreret del af Danmarks totalberedskab. Det har vi i Røde Kors arbejdet for i lang tid. Med klare roller og et tættere samarbejde står Danmark ganske enkelt stærkere, når den næste krise opstår”, siger Jette Runchel.
Chef for beredskab i Røde Kors, Louise K. Jühne Paulsen:
”Nu handler det om at omsætte ambitionerne om et totalberedskab til praksis. Der er brug for hele civilsamfundet, hvis vi skal sikre trygge fællesskaber gennem fremtidens kriser. Samtidig skal vi sammen skabe ansvarlige rammer for, at frivillige kan træde til i kriser og sikre, at civilsamfundets mange forskellige kompetencer og ressourcer kan bringes i spil der, hvor der er brug for dem”.
Beslutningen anerkender samtidig, at civilsamfundet ikke er et supplement, men en nødvendig del af Danmarks beredskab, understreger præsident for Røde Kors, Jette Runchel:
”Et stærkt totalberedskab handler om mennesker, og det er lige præcis mennesker, som civilsamfundets mange frivillige kræfter er tæt på, støtter og hjælper både i hverdagen og i kriser. Dermed styrkes totalberedskabets evne til at nå hele befolkningen. Hver uge lægger alene Røde Kors-frivillige 75.000 timers frivilligt arbejde. Det siger noget om den vilje og kapacitet, der er til at engagere sig og gøre en forskel for andre. For at bringe det enorme potentiale i spil på bedste vis kræver det tydelige aftaler om roller, ansvar og forpligtelser. Jeg glæder mig meget til det videre arbejde og er slet ikke i tvivl om, at det styrker os som samfund og skaber en robusthed, der kommer os alle til gode”, siger Jette Runchel.
Kontakter
Daniel VedstedRøde Kors Hovedstaden
Tlf:26301719Tlf:26301719danved@rodekors.dkRøde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors-frivillige lægger 75.000 timer om ugen: Potentialet er endnu større24.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver uge lægger Røde Kors-frivillige tilsammen mere end 75.000 timers frivilligt arbejde. Og to ud af tre er klar til at engagere sig endnu mere. Det enorme frivillige engagement kan blive en vigtig ressource i et samfund med flere ældre, voksende ensomhed, mistrivsel blandt unge og behov for et stærkere beredskab
I den gode sags tjeneste: Jaxstyle fortalte nordjyske gymnasieelever om sin tur til Ukraine og opfordrede til at melde sig som indsamler for Røde Kors23.9.2026 14:22:14 CEST | Pressemeddelelse
Turen til det krigsramte land sammen med Røde Kors i foråret har gjort stort indtryk på den nordjyske youtuber og streamer Jacob ”Jaxstyle” Krull, der oplevede daglige luftalarmer og nætter i beskyttelsesrum
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 12:01:09 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
Fra gadedøren og ud i fællesskabet: Turtjenesten fylder 20 år15.9.2026 09:56:35 CEST | Pressemeddelelse
I 20 år har frivillige fra Røde Kors Hovedstaden hentet seniorer fra København og Frederiksberg ved deres gadedør og taget dem med på ture og oplevelser, som de ellers kan have svært ved at komme ud til. For deltagerne i Turtjenesten handler turene både om at opleve nye steder og om at komme ud blandt andre.
Røde Kors inviterer til folkemøde for fremtidens frivillighed ved Torvet i Ringsted3.9.2026 15:29:14 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. september inviterer Røde Kors til en festlig eftermiddag og aften ved Torvet i Ringsted i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum