Strategisk løft til den bæredygtige omstilling hos Alexandra Instituttet
25.5.2023 11:10:56 CEST | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse
Tre store projekter og en forfremmelse signalerer, hvor høj prioritet den digitale bæredygtige omstilling har hos Alexandra Instituttet.

Alexandra Instituttet har længe hjulpet organisationer med at bruge med data og digitale teknologier til at blive både mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtige, men i år får indsatsen lige et ekstra nøk opad:
Tre store projekter viser vejen, og en forfremmelse signalerer, hvor høj prioritet den digitale bæredygtige omstilling har.
Efter 12 år som interaktionsdesigner og forandringsleder er Trine Plambech blevet udnævnt som Director of Digital Sustainability for Alexandra Instituttet.
”Trine har virkeligt formået at skabe sig en profil inden for både bæredygtig og digital omstilling. Med forfremmelsen vil Trine være med til at løfte den grønne digitale dagsorden endnu højere, både hos os internt, men i særlig grad ude hos virksomhederne,” understreger Niels Husted Kjær, CEO for Alexandra Instituttet.
Kloden har brug for digitalisering og forandringsledelse
Og løft er der nok af: Han fremhæver især ét af de tre store projekter, som Trine Plambech er med til at drive.
”I Afkobling 2030-projektet skal vi hjælpe danske virksomheder med at afkoble deres vækst fra deres aftryk på planeten i forhold til ressourcer, altså både energi og materialer. Det er netop ét af de områder, hvor digitalisering virkelig kan være en løftestang.”
De kompetencer og metoder, der får organisationer til at lykkes med digitalisering, kan nemlig også bruges i den grønne omstilling, understreger han. Trine og de andre antropologer fra Alexandra Instituttet hjælper organisationer med at afdække adfærd og dynamikker og skabe forandring med bæredygtig strategi og ledelse.
Vores mangeårige arbejde med transformation giver Alexandra Instituttet et solidt udgangspunkt for at gøre virksomhederne i stand til at afkoble værdi og vækst fra belastningen af klima og miljø, påpeger han.
Vi oplever stor efterspørgsel efter vores bæredygtighedsløsninger, lyder det fra Trine Plambech:
"Det forstår jeg godt, for de virksomheder, der vælger at bruge digitalisering og bæredygtighed som innovationsdagsorden, har en unik mulighed for at øge deres konkurrencekraft og relevans i markedet.”
Få inspiration af Trine Plambech til jeres arbejde med digital grøn omstilling:
25.5. Green Tech Summit, Aarhus
Digitainability is the new green: Trines oplæg handler om begrebet digitainability og om, hvorfor det er vigtigt at indtænke viden om brugerne i udviklingen af digitale løsninger, der skal understøtte bæredygtig adfærd. Info og tilmelding her: https://alexandra.dk/goto-aarhus-summit-2023/
30.5. Natur og Miljø, Kolding
Planlæggeren befinder sig i et krydsfelt mellem politik, praktik og en bæredygtigheds-dagsorden i rivende udvikling. Hvordan leder du denne dagsorden, mens du skaber partnerskaber og engagement? Info og tilmelding her: https://naturogmiljoe.dk/
9.6. IDA Industri 4.0, København
Trine taler om fremtidens produktion, og hendes oplæg handler om hendes absolutte spidskompetence, nemlig digitainability – når digitale løsninger bliver løftestang for bæredygtig omstilling. Info og tilmelding her: https://industri-40.ida.dk/tilmelding
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Ny rapport: Cybersikre virksomheder vokser næsten tre gange hurtigere end konkurrenterne15.9.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Industriens Fond viser, at virksomheder, der prioriterer cybersikkerhed, vokser markant hurtigere end dem, der ikke gør. Vendelbo Spedition i Hjørring er en af de virksomheder, der mærker udviklingen tydeligt. Sikkerhed er blevet noget, kunderne spørger efter.
Ny AI-platform giver danske virksomheder kraftfuld AI på dansk jord17.6.2026 10:48:03 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet lancerer nu en AI-platform, der er hostet i Danmark. Det giver danske virksomheder og organisationer adgang til kraftfulde AI-modeller, samtidig med at deres data bliver i landet. På den måde kan danske virksomheder leve op til stigende krav til datasikkerhed, GDPR og digital suverænitet.
AI ruller ind i bageriet: Dansk bagersoftware skifter mavefornemmelsen ud med præcise forudsigelser2.6.2026 09:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Bageriernes økonomi har fået en udstrakt teknologisk hånd. I samarbejde med Alexandra Instituttet vil softwarevirksomheden Baker POS forbedre bageriernes spinkle marginer ved at forudsige salget med AI.
Forskningen rykker ud til SMV’erne: Fire nye projekter skal styrke digital sikkerhed i Danmark21.5.2026 11:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye cybersikkerhedsprojekter får nu støtte fra innovationspartnerskabet Next Generation Cyber Security. Projekterne skal omsætte avanceret digital forskning til løsninger, som danske virksomheder kan bruge til at øge sikkerheden.
Alexandra Instituttet bringer glemt erhvervskvinde tilbage til Holstebros byrum med 3D-teknologi8.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avanceret 3D-print har Alexandra Instituttet skabt en buste af erhvervskvinden Karoline Poulsen fra Holstebro – 60 år efter hendes død. Busten viser, hvor langt teknologien er kommet, og lægger kimen til bedre repræsentation af kvinder i det offentlige rum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum