Halsnæs Kommune

Strande, badevand og livreddere i Halsnæs

Del
Sommerferie er startet, og er du en af dem, som regner med at skulle en tur på stranden, så kan du læse mere om Halsnæs’ strande, badevand og livreddere her.

Blå Flag-strande i Halsnæs

I Halsnæs er der mange gode badestrande, og tre af dem, er udpeget som Blå Flag-strande. Det drejer sig om:

  • Liseleje Strand
  • Gråstenvej Strand nordøst for Kikhavn
  • Trekanten i Hundested

På en Blå Flag-strand er du garanteret rent badevand, en ren strand, sikkerhedsudstyr samt gode toilet- og affaldsfaciliteter.

Du kan læse mere om Blå Flag-strandene i Halsnæs her.

Tjek på badevandet

Hvis en tur på stranden skal være en succes, så er det vigtigt, at badevandet er rent og lækkert. Derfor bliver vandet ved badestrandene i Halsnæs Kommune kontrolleret intensivt for bakterier og alger i sommerhalvåret. I alt kontrolleres badevandet på 15 strande i Halsnæs.

Du kan læse mere om badevandskontroller og se hvordan badevandet er på strandene i Halsnæs her.

Livreddere på strandene i Halsnæs

Nordsjællands Livredningstjeneste er til stede på de primære strande i Halsnæs hver dag klokken 10-18 i skolernes sommerferie. I en periode før og efter sommerferien vil der også være livreddere på en række af Halsnæs’ strande på lørdage og søndage klokken 10-18.

Klik her for at se, hvor der er livreddere i skolernes sommerferie (25. juni-8. august). Du kan også se den aktuelle status i forhold til badesikkerhed for den enkelte strand.

Klik her for at se, hvor der er livreddere i perioden før og efter skolernes sommerferie.

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye