Stram økonomiaftale peger mod barske budgetforhandlinger
Kommuner og regeringen har indgået en meget beskeden økonomiaftale, som ikke rækker til at fastholde velfærden, mener fagforeningen FOA.

Der er flere penge til kommunerne i den nye økonomiaftale, men fagforeningen FOA mener ikke, at pengene følger med udgifterne. Aftalen løfter den kommunale serviceramme med 2,4 mia.kr. i 2024. Men kommunerne har allerede udækkede prisstigninger på 1,9 mia.kr.
”Økonomiaftalen giver i virkeligheden kun en halv milliard til mere service, og det slår ikke til, når vi ved, at demografien – det, at vi bliver flere børn og ældre - i sig selv koster 1,25 milliarder, så det betyder, at borgerne kan se frem til mindre velfærd næste år,” fastslår Thomas Enghausen, næstformand i fagforeningen FOA.
”Der er noget underligt ved, at finansministeren den ene dag kan falde over en papkasse med 16 milliarder kroner, mens han gør forårsrent i ministeriet, men dagen efter ikke kan finde de sidste penge til at lade velfærden følge befolkningsudviklingen. På trods af, at han har lovet at gøre netop dét. Det her peger desværre mod nogle meget svære og barske budgetforhandlinger i kommunerne her i efteråret.”
Det er en del af aftalen, at kommunerne skal spare 700 millioner kroner, som skal bruges til et løft af løn- og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd, men det fremgår ikke nærmere af aftalen, hvor og hvordan de penge skal hentes. Derudover kommer 300 millioner som skal spares på jobcentrene.
”Det er en meget usikker øvelse, de der har sat i gang. En øvelse, som vi i FOA kommer til at holde ekstra øje med. Det er nemt at beslutte de her ting, men meget sværere at føre dem ud i livet. Det har vi set gang på gang. Faren er, at vi i stedet kommer til at opleve generelle nedskæringer på den borgernære velfærd,” siger Thomas Enghausen.
Udgifterne til driften af det specialiserede socialområde er steget markant de senere år – i 2022 med 1,7 mia.kr. Mens der er aftalt en ekstraordinær investering i anlæg på i alt 1,5 mia. kr. til at udvide kapaciteten på botilbudsområdet, er der ikke afsat ekstra penge til driften af området.
”Det er bekymrende, at der igen i år ikke tages hånd om det specialiserede socialområde rent økonomisk. Kommunerne kan på den måde kun finde ekstra penge til området ved at prioritere ressourcerne mellem nogle af vores allersvageste borgere på området eller ved at spare på andre områder,” siger Thomas Enghausen.
Som en del af økonomiaftalen er kommunerne og regeringen enige om at nedsætte et ”Politisk partnerskab med fokus på den borgernære velfærd”. Partnerskabet skal blandt andet drøfte organisering af velfærden og unødig regulering og kontrol.
”Det er en vigtig udfordring, KL og Regeringen tager fat i der. Vi kan i FOA kun understrege, at hvis det arbejde skal lykkes, er det nødvendigt at inddrage de medarbejdere, der til dagligt kæmper med regler og bureaukrati. I FOA er vi klar til at gå i gang med arbejdet,” siger Thomas Enghausen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas EnghausenNæstformand
46 97 22 48
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum