Stram økonomiaftale er meget bekymrende
Regeringen og Danske Regioner har fredag indgået aftale om næste års økonomi i regionerne. ”Her og nu er der nærmest ikke noget ekstra til sundhed,” lyder bekymringen fra FOA.
Med aftalen om næste års økonomi får regionerne 1,35 milliarder kroner ekstra til sundhed i 2024. Regionerne skal samtidig spare 0,3 milliarder kroner på administration, som skal finansiere løn- og vilkårsforbedringer for offentligt ansatte i 2024.
Dermed er der ca. 1,1 milliarder kroner ekstra til næste år. Men regionernes økonomi er samtidig belastet af inflationen tilbage fra 2022, som ikke er blevet dækket af regeringen. Denne regning er opgjort til 1,1 milliarder i den nye aftale.
Det efterlader ikke meget til bedre sundhed på den korte bane, påpeger FOA.
”I aftaleteksten kan man læse om mange penge ude i fremtiden – faktisk otte milliarder ekstra i 2030, hvis man tæller psykiatripengene med. Men her og nu er der nærmest ikke noget ekstra til sundhed. Det er stærkt bekymrende, for alle kan se, at vores sundhedsvæsen står midt i nogle voldsomme udfordringer,” siger Tanja Nielsen, sektorformand i FOA.
”Udover de stigende priser til bl.a. medicin og behandlinger udfordres regionernes økonomi fx af et stigende antal patienter med kroniske lidelser. Der er massive rekrutteringsproblemer og man udfordres af efterslæbet fra Corona. I lyset af at de offentlige finanser netop er erklæret for bomstærke, er det en skuffende økonomiske ramme,” fortsætter hun.
”Til gengæld er det bl.a. positivt, at man i aftalen fortæller, at man nu tager hul på at udmønte de tre milliarder ekstra til psykiatrien. Det er penge, der falder på et knastørt sted, ligesom at aftalen om dobbeltdiagnoser fortjener stor ros,” siger Tanja Nielsen.
Hun glæder sig også over aftalen fra i torsdags, hvor regeringen afsatte fem milliarder ekstra til sundhed og kræft. Derudover er regeringen og Danske Regioner blevet enige om at etablere et flerårigt samarbejdsprogram til udviklingen af de store velfærdsområder, som FOA gerne bidrager til.
”Det er virkeligt et vigtigt projekt, Danske Regioner og regeringen tager fat i. Jeg tror, at det er vigtigt at inddrage medarbejdernes perspektiv, hvis man fx vil finde løsninger på de bureaukratiske regler, der stjæler tid fra patienten og borgeren. Så det vil vi gerne bidrage til,” siger Tanja Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Tanja NielsenSektorformand, Social- og Sundhedssektoren
Tlf:2259 0735tani@foa.dkFølg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Frederikshavn kommune overtager opgaver fra nødlidende privat plejefirma23.4.2024 13:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Det skaber en utryg hverdag for både borgere og ansatte, når små private plejefirmaer må opgive ævred, mener fagforeningen FOA
Ny uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udført19.4.2024 12:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCN opretter ny uddannelse til paramediciner. Fagforeningen FOA, der organiserer paramedicinerne, mener at det er en god idé at løfte uddanelsesniveauet, men at måden man har valgt at gribe det an på er forkert
Aftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestår18.4.2024 19:35:35 CEST | Pressemeddelelse
FOA ser positivt på det nye forlig på ældreområdet, men understreger, at der venter hårdt arbejde for kommuner og stat og ikke mindst medarbejdere, hvis projektet skal lykkes.
FOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomster15.4.2024 14:28:12 CEST | Pressemeddelelse
FOAs medlemmer har sagt ja til de nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. 82,3 procent stemte for, mens 17,7 procent har stemt mod. Med 93.497 optalte stemmer ligger den samlede stemmeprocent på rekordhøje 67 procent. ”Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende,” siger forbundsformand Mona Striib.
Anbefalinger mangler fuldt stop for profitmageres gevinst på samfundets sårbare3.4.2024 14:13:41 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger til bedre udgiftsstyring på det specialiserede socialområde rummer godt nyt og gammelt skidt. Især savner FOA et opgør med privates profit på velfærd til sårbare mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum