Stram finanslov med gode landdistriktsinitiativer

Flere gode landdistriksinitiativer i en finanslov, der ellers emmer af stram krisestyring. Sådan lyder vurderingen fra formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damgaard.
Han henviser til, at vigtige elementer som Bredbåndspuljen, en pulje til landsbyfornyelse samt en pulje til ugeaviser har fundet vej ind i regeringens finanslov, som blev fremlagt torsdag.
- Jeg er glad for at se, at tre elementer, som vi i Fællesrådet længe har kæmpet for, er blevet prioriteret i regeringens finanslovforslag. Det er positivt, at regeringen har lyttet til de meldinger, vi er kommet med, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Nu venter forhandlinger om finanslov for 2023
Regeringen lægger nu op til forhandlinger med Folketingets øvrige partier med et råderum til forhandlingerne på 200 mio. kr. Landdistrikternes Fællesråd håber, at der i forhandlingerne bliver sat endnu flere midler af til at skabe gode rammer for landdistrikternes udvikling.
Det drejer sig blandt andet om trafikal ligestilling til gavn for de danske øer. Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået at afsætte 48,3 mio. kr. årligt til at indfase trafikal ligestilling af færgedriften til øerne. Og det håber Steffen Damsgaard, at man i de kommende forhandlinger vil prioritere.
- De danske øer er ligesom resten af landet presset af energikrisen og den høje inflation. På øerne sender højere energipriser færgepriserne i vejret, og det har uheldige konsekvenser for øboerne og det lokale erhvervsliv, men også for de turister, som snart vil rejse ud i øriget. Indfører man fuld trafikal ligestilling, vil det koste det samme at krydse vandet som at køre på vejen, og det vil gøre en kolossal forskel for udviklingen på øerne.
Landdistriktsformanden vurderer også, at der generelt er behov for flere initiativer, som sikrer den grønne omstilling i landdistrikterne. Tidligere på året præsenterede Landdistrikternes Fællesråd et udspil sammen med Finans Danmark med i alt 13 forslag, der skal gøre boligerne i landdistrikterne grønnere. Flere af disse forslag havde Steffen Damsgaard gerne set indgå i finanslovsforslaget. Det gælder heriblandt et grønt håndværkerfradrag målrettet landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd vil følge finanslovsforhandlingerne tæt.
Nøgleord
Kontakter
Eva ØstergaardKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:53850136eoe@landdistrikterne.dkSigne Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Varmepumpepuljen rammer skævt – målret den til yderområderne10.12.2025 06:57:40 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra De Økonomiske Råd viser, at tilskud fra varmepumpepuljen i høj grad ender hos boligejere, der ville have købt en varmepumpe, selvom de ikke fik tilskud. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen målrettes land- og yderområder, hvor boligejerne på landet og i landsbyer typisk har lav friværdi, lave ejendomsvurderinger og en del har mindre opsparinger.
Landdistrikter: Nye anbefalinger fejler - svækker grundlaget for regionale mediers succes2.12.2025 07:33:55 CET | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger om at samle TV2-regionerne i én national koncern møder massiv modstand fra Landdistrikternes Fællesråd. Det vil centralisere TV2-regionerne og svække nyhedsdækningen uden for de største byer, advarer organisationen.
Landdistrikter: Et Danmark i balance kræver kommuner og regioner i balance13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunal- og regionalvalgkampen er i fuld gang. En undersøgelse viser, at danskerne fortsat tillægger lokale kernevelfærdsområder stor betydning. Skoler og uddannelse, sundhed, trivsel og socialt udsatte samt ældrepleje er blandt de temaer, som flest borgere mener er de vigtigste. I landdistrikterne er de decentrale tilbud ekstra afgørende for bosætning.
Landdistrikter: Regeringens forslag er et centralt skridt i kampen mod rigide låneregler og bedre boligfinansiering på landet7.11.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil i et nyt boligudspil gøre det lettere at låne til bolig i landdistrikter og landsbyer. Tiltagene skal bl.a. give bankerne større fleksibilitet i kreditvurderingen af boligkøbere. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslaget – men der skal flere tiltag til for at sikre bedre boligfinansiering i landdistrikterne, og henviser til en række forslag fra eget boligudspil.
Nyt udspil: Et BoligDanmark i balance6.11.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet viser dybe kløfter mellem land og by, hvor låneudfordringer og mangel på attraktive lejeboliger særligt spænder ben for bosætning i land- og yderområder. Gennem en række nye anbefalinger vil Landdistrikternes Fællesråd vise vejen til et boligmarked i bedre balance, på tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
