Stram aftale på plads om næste års økonomi i regionerne
26.5.2023 20:54:06 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Det blev en stram aftale om regionernes økonomi, som regeringen og Danske Regioner indgik fredag aften. Aftalen for 2024 betyder, at der skal prioriteres skarpt i regionerne.
Udgangspunktet for forhandlingerne var, at regionerne er hårdt ramt af stigende medicinudgifter og inflation. De stigende udgifter har ædt de ekstra penge, som sundhedsvæsnet har fået tilført de senere år.
- Vi var forberedt på, at forhandlingerne ville blive hårde. Og vi har måttet kæmpe for hver eneste krone til sundhedsvæsenet. Derfor er jeg også godt tilfreds med, at vi trods alt er landet med en fornuftig aftale. Det skylder vi patienter og pårørende, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Sundhedspakke virker ikke i 24
Aftalen betyder, at driften løftes med 1,35 mia. kr. i 2024. Til gengæld skal regionerne finde besparelser på 300 mio. kr. på såkaldte administrative udgifter. Det er også aftalt, at der flyttes 350 mio. kr. fra akutplan fra 2024 til 2023. Det skal bidrage til, at afviklingen af ventelisterne ikke går i stå.
Forhandlingerne om næste års økonomi i regionerne fandt sted få dage efter, at regeringen havde offentliggjort en sundhedspakke, som tilfører milliarder til sundhedsvæsnet i de kommende år.
- Det er en nødvendig saltvandsindsprøjtning på den lange bane. Men her og nu ser vi ind i en stram aftale. Regionernes økonomiske situation betyder, at det flere steder vil være nødvendigt at foretage svære prioriteringer, siger Anders Kühnau.
Han lægger ikke skjul på, at han er bekymret for især udviklingen i udgifterne på medicin, og som risikerer at udhule de midler der er afsat til at følge med det stigende antal ældre.
Penge til anlæg
Når det gælder anlæg blev det til et beskedent løft i forhold til sidste år, nemlig i 2024 3,35 mia. kr. I 2025 stiger løftet til 3,75 mia. Det er højere end sidste år.
- Der er et stort behov for at investere massivt i at genoprette bygninger, som allerede er i dårlig stand. Slitage og forfald bliver kun værre af, at man ikke gør noget ved dem. Den opgave kan vi fortsætte med – men vi havde gerne set flere penge. Reelt må mange opgaver nu udskydes, siger næstformand Mads Duedahl.
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Anders Kühnau på regionernes topmøde: Vi har vendt udviklingen i sundhedsvæsenet26.3.2026 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenet står stærkt før sundhedsreformen. Ventetiderne er faldet, rekrutteringen er stærkt forbedret og de danske hospitaler er blandt de bedste i verden, siger Anders Kühnau i sin tale på regionernes politiske topmøde.
Danske Regioner til den kommende regering: Vi har brug for en national råstofstrategi nu!26.3.2026 07:15:19 CET | Pressemeddelelse
Regionerne vil sende 10 anbefalinger til den kommende miljøminister. Danske Regioner forslår blandt andet, at det skal gøres mere attraktivt at genanvende materialer frem for at bruge nye råstoffer. Og at naboer til råstofgrave skal kompenseres økonomisk.
Danske Regioners Topmøde har fokus på balancen mellem land og by25.3.2026 11:34:53 CET | Pressemeddelelse
Når Regionernes Politiske Topmøde slår dørene op to dage efter folketingsvalget, står Danmark med et nyt politisk landskab. Hvilke signaler har valgkampen sendt om balancen mellem land og by? Og blev udfordringerne med lægedækning, demografi og sammenhængskraft adresseret tydeligt nok? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 26. marts.
Kunstig intelligens kan frigøre tid til behandling af patienter25.3.2026 07:22:56 CET | Pressemeddelelse
Regionerne er i gang med at udvikle en løsning med kunstig intelligens, der kan hjælpe med dokumentation i sundhedsvæsnet. I Region Syddanmark er personalet med til at skræddersy løsningen, der kan frigøre mere tid til patienter i fx psykiatrien. Næstformand i Danske Regioner ser mange perspektiver, og ledende overlæge hilser kunstig intelligens velkommen.
De ansatte bakker op om ordningen med 72 timers behandlingsansvar24.3.2026 12:12:51 CET | Pressemeddelelse
Evaluering viser, at det sundhedsfaglige personale på tværs af sektorer er glade for ordningen. Det vækker glæde hos regionerne, som forventer, at den fremover vil komme flere patienter til gavn. Regionerne vil nu bruge erfaringerne, når ordningen udvides til 96 timer for en bredere målgruppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
