Stort skridt mod placering af ny arrest med 400 pladser i Slagelse

Kriminalforsorgen har efter grundige besigtigelser og vurderinger af byggegrunde fundet den bedst egnede placering til en ny arrest med plads til 400 indsatte
Arealet hvor arresten kan komme til at ligge er et kommunalt ejet areal ved Marsk Stig samt tilstødende arealer, hvor der skal indgås aftaler med private lodsejere.
Arealet har størrelsen samt grund- og adgangsforhold, der er rigtig godt egnet til formålet. Beslutningen om at udvide og bygge en arrest med plads til 400 indsatte er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2022-25 og vil bidrage til at øge kapaciteten og få kriminalforsorgen tilbage i balance.
- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi nu har fundet en adresse, hvor vores nye arrest skal ligge. Kriminalforsorgen har behov for ekstra kapacitet, og med det her skridt fra flerårsaftalen, går vi i den rigtige retning. Jeg glæder mig derfor til, at vi kan tage det første spadestik og komme i gang med arbejdet i tæt samarbejde med kommunen, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
Også i Slagelse ser man frem til at tage det første spadestik til den nye arrest:
- Det er rigtig mange arbejdspladser, som nu har kurs mod Slagelse. Derfor er jeg er rigtig glad for, at vi i samarbejde med Kriminalforsorgen nu har fundet en placering, som vi kan arbejde videre med. Med placeringen ved Marsk Stig kommer arresten til at ligge tæt på motorvejen og offentlig transport og de får en adresse, hvor de kan tiltrække medarbejdere fra både Sjælland og Fyn, siger borgmester i Slagelse Kommune, Knud Vincents.
Kriminalforsorgen og Slagelse Kommune vil nu udarbejde en hensigtserklæring, hvori det gøres klart, at der skal laves en lokalplan for arresten, og hvori det fremgår, at de indledende forhandlinger om køb af arealer kan påbegyndes.
Herefter følger den formelle igangsætning af byggeriet, hvor lokalplanarbejdet og de indledende købsforhandlinger påbegyndes. Kriminalforsorgen arbejder sideløbende med at planlægge og projektere arresten.
Slagelse Kommune vil i samarbejde med Kriminalforsorgen sørge for inddragelse, høring og kommunikation med Slagelses borgere og især i det berørte lokalområde.
Den nøjagtige adresse er endnu ikke fastlagt, da den vil afhænge af arrestens placering på det valgte areal.
Arresten forventes færdiggjort i 2027.
For at se dette indhold fra www.kriminalforsorgen.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkBilleder
Information om Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skolekoncept har succes - rekordhøjt optag på skole i fængsel2.10.2025 06:57:46 CEST | Pressemeddelelse
Kriminalforsorgens pop-up skole i Sdr. Omme Fængsel har succes med at tiltrække elever til uddannelserne som fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester. For fjerde gang i år er der fuldt hold på skolen, og det er rekord.
Søbysøgård Fængsel holder åbent hus17.9.2025 09:27:23 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du overvejer en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester, så kom til åbent hus i Søbysøgård Fængsel lørdag den 27. september kl. 9.00-15.00.
Oplev et fængsel indefra på Kulturnatten12.9.2025 10:09:14 CEST | Pressemeddelelse
Oplev et fængsel indefra, når kriminalforsorgen åbner dørene til Nytorv Fængsel for en enkelt aften.
Kriminalforsorgen åbner igen pop-up skole på Fyn15.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til januar 2026 er det igen muligt at uddanne sig til fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester på Fyn, når kriminalforsorgen gentager succesen og åbner dørene til en ny pop-up skole i Odense.
Fodlænken fylder 20 år1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fodlænken har i to årtier været et effektivt alternativ til fængselsstraf og et vigtigt værktøj i kriminalitetsforebyggelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum