Stort potentiale i bedre mobiladgang til offentlige tjenester
9.12.2019 09:15:58 CET | Deloitte | Pressemeddelelse

Danmark er kendt for at være ét af verdens mest digitaliserede lande, og digitaliseringen af vores offentlige tjenester høster misundelse langt udenfor landegrænserne. Danskerne kan interagere digitalt med det offentlige på en lang række måder lige fra at stifte en virksomhed til at booke en tid hos lægen.
Men danskerne dumper de offentlige tjenester, når det kommer til at bruge den foretrukne skærm, smartphonen, til opgaverne. De ser sig i stedet nødsaget til at tænde for computeren. Det viser Deloittes nye ’Global Mobile Consumer Survey 2019’, der hvert år tager pulsen på forbrugernes vaner med deres mobiltelefoner.
Stort uudnyttet potentiale
”Ifølge undersøgelsen er smartphonen den foretrukne skærm, og man kunne derfor tro, at borgerne også bruger smartphonen til interaktion med det offentlige, men det gør de ikke,” siger Frederik Behnk, partner og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation.
Halvdelen (49%) af borgerne i de nordiske lande bruger aldrig deres smartphone til at anmode om en offentlige tjeneste. Og danskerne er faktisk de mindst tilbøjelige til at gribe smartphonen, når de f.eks. skal bestille nyt pas eller indskrive børn i skole (59% gør det aldrig). Undersøgelsen viser også, at kun en femtedel af de nordiske forbrugere griber smartphonen, når de vil søge efter information på en offentlig webside.
”Det her peger på et stort, uudnyttet potentiale i den ellers stærke digitale transformation i den danske offentlige sektor,” siger Frederik Behnk og fortsætter:
"Der er tydeligvis et stort næste skridt at gå, før borgerne kan møde det offentlige på den skærm, de foretrækker og med en tilfredsstillende brugeroplevelse, for det er mere komplekst end f.eks. at sælge babyudstyr på nettet. Men det er oplagt som et næste skridt i den generelle digitale omstilling af de offentlige tjenester at arbejde ud fra mobil-først-tankegangen, så både information og tjenester også udvikles til mobiltelefonen”.
Øvrige nye tendenser
Global Mobile Consumer Survey 2019 byder på en lang række nye tendenser blandt de mobile forbrugere i undersøgelsen. Eksempelvis at:
- Over halvdelen af forbrugerne lider af gener grundet overforbrug af mobilen.
- Stadig flere unge ml. 18-24 år fravælger smartphonen.
- Forbrugerne både spiller mere på mobilen og er stadig mere asociale ved at vælge én-mands-spil.
- Forbrugernes villighed til at shoppe via mobilen vokser hastigt.
- De unge vender ryggen til Facebook.
- Interessen for 5G-netværket er faldende.
- Og meget meget mere.
Undersøgelsen er vedhæftet som PDF og kan også udforskes på nettet her.
Om undersøgelsen:
Hvert år udgiver Deloitte en global undersøgelse af den mobile forbrugers digitale færden, og igen i år har Deloitte udført en nordisk særudgave. Den nordiske udgave bygger på data fra Danmark, Sverige, Norge og Finland, hvilket gør det muligt at sammenligne forbrugeradfærd på tværs af hele Norden. Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit blandt forbrugere i alderen 18-75 år. I alt har 5000 nordiske respondenter deltaget i undersøgelsen (1864 i Sverige, 976 i Norge, 1095 i Danmark og 1066 i Finland).
Nøgleord
Kontakter
Frederik Behnk, partner og leder af Deloittes afdeling for teknologi, medier og telekommunikation, tlf. 30 93 44 26, fbehnk@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25, mloendahl@deloitte.dk
Billeder




Vedhæftede filer
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
